Sang og livlighed

[Mathias Brygger]

Rosetta Evelyn Skrædder

Tågelygten var igen ved at blive fyldt med mennesker. Akkurat, som den blonde og charmerende brygger-søn bedst kunne lide det. Med liv og glade dage rundt om ham. Mennesker og øl i lange baner. Han sad sammen med sine kammerater og nød dagens første krus øl. Eller... Det var dagens første inde i selve krostuen. Han havde været nede i kælderen, for at smage nogle nye tønder til sammen med sin far.

Der var varmt i stuen, og der blev skænket mad og øl til rejsende og faste kunder. Ingen var helt alene på kroen. Der var altid godt selskab at hente. Især, når der var en Brygger til stede. Hvilket som oftest også betød god underholdning. Især i de sene nattetimer, når øjnene var blevet blanke efter fem krus øl, og humøret var på sit højeste.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

I dag var en af de dage, hvor Rosetta havde besluttet sig for at bruge lidt ekstra penge på mad. Forretningen begyndte så småt af gå bedre og hun havde fin økonomi til et godt solidt måltid. Derfor var valget faldet på Tågelygten. Hun gik smilende indenfor og bestilte både mad og drikke.
Så fandt hun sig et godt sted at sidde, hvor hun kunne betragte folket der ellers var der. Hun smilede rundt, Flettede sit hår op i en ny strammere fletning og slappede ellers af.
Da maden var klar, duftede hun til den dampende ret. Mhm det skulle gøre godt med noget mad. Hun skar et stykke gulerod som hun fint smagte på. Det var virkelig godt. Derpå løftede hun kruset for også at smage på øllen.

[Mathias Brygger]

Det var ikke fordi, at der var stille på Tågelygten. Overhovedet. Det var der sjældent. Kun, når den sidste gæst gik hjem, kunne man fornemme, hvor stille der kunne være på stedet.

Mathias havde drukket sit første krus, og han gik med det samme op for at hente en ny opfyldning. Hans lillesøster sad sammen med dem, og han kunne ikke undgå et lade sit blik glide over forsamlingen, for at se, hvilke personer, der var mødt frem i dag. Og hvilke piger, som havde trodset tordenen. Han blinkede til dem hver og en som han fik øjenkontakt med, mens han smilede skævt. Med fyldte arme, gik han dog ned til bordet og sine venner.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta nød livet på Tågelygten,og hendes øjne kunne ikke se sig mætte på omgivelserne og folket der var tilstede. Hun lagde mærke til en ung blond mand, der gik i baren for en opfyldning. Han var vidst brygger-sønnen, hvis ikke hun tog meget fejl. Da henvente sig, fik de øjenkontakt, hvilket gjorde hende en smule forlegen. Med let røde kinder hævede hun glasset med ham, og med et undskyldende blik skålede hun til ham, gav ham et smil og vente sig så mod sin mad igen.

[Mathias Brygger]

Han skålede med den mørkhårede kvinde, og satte sig ned på bænken ved siden af Ella. Han lagde armen om skulderen på hende, og hviskede noget i hendes øre. Det fik hende til at smile bredt og hun slog en latter op sammen med ham. De tog begge to en ordentlig tår, inden en af deres fælles venner overfor dem, bekendtgjorde, at aftens underholdning nu var på vej. Han tog sit musikinstrument frem, og begyndte at stemme det. Samtidig talte Mathias med Ella om, hvilken sang de skulle synge.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun kunne ikke helt lade være med at se efter mande. Særligt ikke da han hviskede noget til pige ved siden af og så de lo sammen. Det var vel ikke Rosetta de grinede af? Hun drak lidt mere og spiste resten af sin mad. Da hun var færdig kunne hun se en af mændende tage et instrument frem. Hun besluttede sig derfor for at gå op efter et nyt krus øl, så hun kunne blive og nyde underholdningen. Hun rejste sig derfor op og gik mod baren.
Da hun kom derop, måtte hun alligevel have stillet sin nysgerrighed og spurgte i baren hvem denne blonde person var og pigen han sad og hviskede med.

[Mathias Brygger]

Da han og Ella havde taget endnu en tår af øllet, var Albert færdig med at stemme sit instrument. Og søskendeparret satte sig op på bordet, med fødderne på bænken. I den ene hånd havde de deres ølkrus, og den anden lå omkring skulderen. Så blev en tone lagt an, og sangen startede. Det var en, mange af de besøgende kendte. Om en bondemand og hans hustru, og deres dovne æsel, som voldte dem mange problemer. Det var en morsom sang, og fremkaldte latter hos næsten alle gæsterne.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta vendte sig i baren så hun kunne se ned på deres sang og dans. Hun havde hørt sangen enkelte gange før, men kendte den ikke godt nok til at kunne synge med. Dog stod hun selv op vippede lidt med i takt til musikken og nød den glade stemning. Da sangen sluttede klappede Rosetta smilende af deres fremvisning "Bravo. Vil I spille en til?"
Det var skønt med lidt musik og Rosetta havde virkelig brug for an aften, hvor hun bare kunne slappe af og ikke tænke på pligter.

[Mathias Brygger]

De sad og sang på bordet, mens folk rejste sig op, og begyndte at danse til musikken. Der var som altid liv og glade dage på Tågelygten, og Mathias nød den opmærksomhed folk gav ham. Da sangen sluttede, hoppede han ned fra bordet og bar Ella med sig. Den mørkhårede kvinde, som han havde skålet med før sangen, stod ved siden af dem, og bad om en sang mere. Han rystede svagt på hovedet. "Jeg vil meget hellere danse," sagde han med et charmerende smil på læben, og et gavtyve glimt i øjnene. Han rakte sin hånd frem, en hentydning til, at hun skulle tage den.

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Danse? Åh nej. Det var evigheder siden, hun sidst havde danset og ikke engang da havde hun være nogen mester til det, men hyggeligt det var det da. "Det er længe siden jeg sidst har danset" Sagde hun med et smil på læben og tog hans hånd.
Hendes hånd rystede let og hun var en smule nervøs, men forsøgte at glemme det og istedet nyde aftenen som havde været planen. Hun smilede til den charmerende herre "Mathias? eller tager jeg helt fejl?" Det var rart nok lige at vide, hvem man snakkede med.

[Mathias Brygger]

Han smilede blot til hende, og trak hende med sig hen til de andre, som dansede. Man dansede ikke altid alene på Tågelygten, når der blev spillet op, deltog alle i samme dans. Mænd på den ene side, og kvinder på den anden. Det var ganske underholdende, og skabte mange grin mellem de deltagende. "Mathias Brygger, for at være helt korrekt," sagde han med et drillende glimt i øjnene. "Og dit navn?"

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Rosetta fulgte smilende med. Hun nejede let for ham, da han spurgte til hendes navn "Rosetta Evelyn Skrædder" Hun kiggede over på de dansende folk og forsøgte om hun kunne gennemskue deres trin så hun ikke blev helt til grin.
"Så det er Dem der brygger øllet her?"

[Mathias Brygger]

Han løftede undrende et øjenbryn, da hun nejede for ham. "Jeg er altså ikke en fornem herre, mig skal du ikke neje for," sagde han drillende og begyndte at danse. han kendte trinene ud og ind. Det var en ganske almindelig dans mellem de borgerlige i Corus. Den blev ofte brugt ved de store fester på markedet. "Det er ikke lige præcis mig, men jeg er med til. Det er et familie foretagende."

[Rosetta Evelyn Skrædder]

Hun forsøgte at ramme trinene så godt som muligt men var hele tiden lidt bagud eller missede et trin helt. Der var en del fejl, men alligevel formåede hun at få det til at se ganske yndefuldt ud alligevel. Hun grinede lidt over sine fejl og lod det ikke gå hende på. "Spændende. Jeg må sige I gør et fantastisk stykke arbejde"

[Mathias Brygger]

Han tog sig ikke af, at hun ikke helt kunne følge med. Det kunne skyldes mange ting. Enten at hun ikke kunne dem, eller også havde hun fået for meget at drikke. Det sidste var ofte det mest oplagte på et sted som Tågelygten. "Min familie har også gjort det i mange år, så erfaring har gjort os dygtige," kommenterede han, og svang hendes krop rundt, mens musikken spillede livligt og en ny havde fundet på en sang.