Hyggesnak i tordenvejr

[Katrina af Legan]

Eleanor af Hamin

Det havde buldret i skyerne det meste af dagen. Af og til lød det næsten som om, at himlen var lige over taget og truede med at falde det sidste stykke ned. Katrina sendte et misbilligende blik mod loftet i stuen af og til. Hun brød sig ikke meget om lyden, men hun slap trods alt for at være udenfor i det her vejr. Heldigvis var Eleanor også nået herover, før det blev virkelig skidt derude. ”Man skulle tro, det var verdens ende,” sukkede hun opgivende og sendte veninden et let smil. Så skænkede hun lidt varm te op til dem begge. ”Hvordan går det på universitetet? Får du lavet noget produktivt?” Hun var selv netop blevet færdige med sine egne studier, så hun kom ikke rigtig på universitetet mere.

[Eleanor af Hamin]

Mandag d. 11. juli, 57 M.T.

Ulig de andre nådigfruer og -frøkener derhjemme i huset i Højager, så havde Eleanor næsten ikke skænket vejret et tanke hele dagen. Hun havde siddet med snuden nede i en spændende alkymi-bog. Ja, det havde tordnet, hvilket man ikke kunne undgå at høre, men hun havde nu ikke taget sig yderligere af Vorherres udskejelser ved at rejse sig op og vandre hen til de høje vinduer for at betragte det.

Det var først da hun skulle til at afsted til hendes veninde fra klosterskolen, at hun måtte se vejret i øjnene og komme frem i en lynende fart med en stor kappe over hovedet og give Apollo et ekstra hård kommando for at galopperede afsted i lynende fart. Da hun nåede frem, blussede kinder lykkeligt op ved synet af varm the. ,, Stakkels Apollo.", kommenterede Eleanor i et suk og sendte veninden et lille bekymret smil. ,, Ganske udmærket. Jeg vil vove at påstå, at jeg er den bedste i min klasse.", smilede hun stolt, men undertrykte det for ikke at virke for overlegen. ,, Savner du det ikke?"

[Katrina af Legan]

Hun sendte en tanke til Eleanors hest. Han havde været gennemblødt, da de ankom. ”Jeg er sikker på, at staldknægten nok skal give ham lidt ekstra hø at trøste sig på,” drillede hun smilende. Heste var ikke altid lige glade for at skulle ud i denne slags vejr. De næste ord fik hende til at grine. ”Som altid ganske sikker på sig selv.” Eleanor havde aldrig virket som typen til at blive usikker. Det var selvfølgelig også kun godt på mange punkter. ”Det gør jeg bestemt, men aftalen med mine forældre var altid, at jeg kun tog de obligatoriske fire år. Mine pligter ligger andre steder end en mestergrad i litteratur.” Hun skulle giftes, ikke sidde med næsen i bøgerne på læsesalen. Det havde hun altid været ganske afklaret med. ”Hvad med dig? Vil du tage en mestergrad?”

[Eleanor af Hamin]

Apollo havde ikke brudt sig om turen, han havde hevet lidt modvilligt tilbage i tøjlerne, men Eleanor var opsat på at komme frem til Katrina - hun værdsatte skam gode veninder. ,, Ak, han har prøvet værre.", trøstede hun sig selv med og gav et lille grin fra sig. Ingen var i tvivl om, hvis de da havde udvekslet ord med den adlelige brunette, at hun bar sig selv med en aura af selvsikkerhed og til Katrinas ord, afgav hun endnu et enkelt selvsikkert nik sammen med et bredere smil. Et par ikoniske smilehuller dukkede tydeligt op i Eleanors ansigt. ,, Hm.", måtte hun hurtigt udtrykke til venindens ord om de åh så famøse pligter af en komtesse. Det hvilede en skepsis i Eleanors blik. Katrina kendte til hendes skjulte holdning til ægteskaber. ,, Naturligvis.", endte hun bare med at sukke ud. ,, Men Katrina, kære, lad dig nu ikke forhaste. Jeg ved udemærket hvad normerne og forventningerne driver os imod, men du må ikke lade det stige dig til hovedet.", tillod hun sig alligevel lidt desperat at råde sin veninde til. ,, Find en du er glad for ... og omvendt." - ,, Ja, jeg har overvejet det. Når alkymi-studierne er ved sin ende, så skal jeg se hvordan mit liv ser ud. Jeg nærmer mig jo de tyve år. Mor er ikke glad. ", sukkede hun lidt opgivende ud og rakte stilfærdigt ud efter sin the-kop og første den op til læberne. Duften der gled ned i lungerne var .. fantastisk.

[Katrina af Legan]

Hun kunne ikke lade være med at grine, da Eleanor antog sig nu-skal-du-ikke-lade-dig-tvinge tone. Hun vidste, at veninden var en af de komtesser, der ikke glædede sig overdrevet meget til ægteskabet. Det kunne nok også virke som mange ting, man måtte ofre. ”Modsat dig vil jeg faktisk gerne giftes,” drillede hun kærligt og rørte lidt rundt i sin te efter at have puttet lidt mælk i. Hun sippede lidt til koppen og sendte så veninden et let smil. ”Åh, du skal ikke tage dig af din mor. Der er kvinder, der er blevet gift uden problemer efter den 25 år. Arvingen til Gyldensø for eksempel.” Selvfølgelig kunne det dog let gå hen og blive kritisk – især hvis kvinden ikke var ridder – men det var vel ikke noget at stresse over. I hvert fald hvis Eleanor ikke havde nogen interesse i emnet endnu. ”Men ja, jeg ved nu ikke ... hele den der kærlighedside har aldrig rigtig sagt mig så meget,” indrømmede hun så eftertænksomt. Hun havde aldrig prøvet at være forelsket, så hun var ærlig talt lidt ligeglad med det aspekt af et ægteskab.

[Eleanor af Hamin]

,, Med en helt tilfældig adelig, som du skal bruge resten af dit liv sammen med, have børn med, læne dig op af?", hun så alvorligt fra Katrinas ene øje til det andet. Eleanor kæmpede bare sin sag, som hun var så kendt for. Aldrig ville hun dog gøre dette foran hendes forældre eller nogle i den genenration. Dér holdt hun lavere profil udelukkende af respekt. ,, Tro mig. Jeg vil også gerne giftes. På et tidspunkt. Der er bare andre vigtigere ting for os lige nu. ", fortalte hun og lod villigt øjnene udrykke et medfølende smil til veninden. Hun kunne på en eller anden facon godt forstå hende. ,, Hvis det ikke er kærlighed, så se det som en samarbejdspartner, en du driver forretning med.", kom Eleanor med af forslag. Dem var hun fyldt med. Hun sippede endnu lidt til theen og sendte et blik ud af ruden. Dråberne drev flittigt ned af glasset. ,, Har du nogle i tankerne eller er det en hemmelighed?"

[Katrina af Legan]

Hun trak let på skuldrene. ”Måske har jeg blot tiltro til, at mine forældre ikke vil smide mig i armene på en forfærdelig mand?” bemærkede hun med et kækt smil. ”Jeg tror, at langt de fleste mænd er gode folk, der ønsker et godt samarbejde med deres hustru.” Måske var det en naiv tanke, men hendes egne forældre havde altid haft det fint med hinanden – selv hvis far kunne have en forfærdelig personlighed til tider. ”Der er vigtigere ting for dig,” rettede hun roligt veninden. ”Jeg holder bestemt af at studere, men når alt kommer til alt, vil jeg hellere stifte familie.” Hun havde aldrig været en af dem, der havde det svært med sin rolle på det punkt. Hun havde tænkt sig at skabe en god alliance for far – og senere for Nik. Det var hendes ansvar, og hun havde tænkt sig at gøre det godt.
Hendes spørgsmål fik Katrina til at spidse læberne en anelse, før hun blødte op i et skævt smil igen. ”Tja ... mine forældre snakker om arvingen til Linden, men det er stadig meget tys tys. Ridderen fik for nyligt afbrudt sin forrige forlovelse, så der ligger ikke rigtig nogen aftale fast.” Hun lagde hovedet let på skrå, imens hun iagttog Eleanor. ”Og du har måske ikke øje for andet end studierne? Der er ingen spændende flirterier, som jeg bør vide noget om?” drillede hun. Bare fordi man ikke ville giftes, kunne man jo godt kigge lidt på udvalget, og der var da mange flotte mænd på universitetet.

[Eleanor af Hamin]

,, Meget vel.", besvarede Eleanor til Katrinas tanker bag ægteskaber. De var ikke enige, men det var også en del af det gode i deres venskab. Der var lidt debat og det skadede aldrig. Veninden fik sendt et lille smil, da hun kiggede tilbage fra vinduet. ,, Jeg tror altså at jeg bliver her hos dig, indtil der kommer ophold.", indvendte hun så i endnu et lille, mildt grin. ,, Korrekt.", nikkede hun og fortsatte ,, Virkelig?", Eleanor lyttede skarp med på den mulige kommende forlovede for Katrina ,, Så er det da med at bide på krogen nu.", kommenterede hun. ,, Tja, jeg mødte engang en mand. For et halvt års tid siden - under rundrejsen - men jeg husker ikke hans navn. Jeg ser ham nok heller aldrig igen. Desuden så var han ikke adelig, men venlig og interessant at snakke med.", besvarede hun helt professionelt. Hun havde tænkt på manden igennem noget tid, men satte ikke næsen op efter at se ham igen. ,, Har du nogensinde lagt øje på en mand som du ved aldrig ville .. være en passende kandidat til en forlovelse?", spurgte hun og tippede hovedet let på skrå. Ganske nysgerrig i samtalen.

[Katrina af Legan]

Hun grinede lidt, da Eleanor skævede mod vinduet. ”Det tror jeg også, at Apollo vil være glad for,” medgav hun. Veninden var selvfølgelig velkomme til at blive hele dagen, hvis hun skulle have lyst. Katrina havde ikke de store ting planlagt. ”Måske. Nu må vi se, hvad mine forældre finder ud af.” Ridder Roland var vist i Frølund, så hun kunne ikke bare lige opsøge ham selv for at se ham an. Det ville selvfølgelig også være spild af tid, hvis mor og far valgte at gå efter et andet parti.
Hun lyttede nysgerrigt til Eleanors fortælling og smilede svagt. Det lød til, at hun stadig tænkte på den mand. Sådanne ting skete jo desværre af og til. ”Det lyder hyggeligt.” Hun så ingen grund til at kritisere veninden for det. Desuden var der vist ikke sket noget mere ... uanstændigt. Sådan lød det i hvert fald ikke. Hun drak lidt mere te, før hun forholdt sig til spørgsmålet. ”Tja, jeg har da bemærket, at vi har en ganske tiltalende gartner ... men ikke rigtig andet end det.” Hun kunne godt se, når en borgerlig mand var tiltrækkende, men hun havde ikke nogen interesse i at gå efter det. ”Jeg har hørt, at nogle folk føler sig tiltrukket af det forbudte,” hun sendte Eleanor et sigende blik, tilsat et drillende smil. ”Sådan tror jeg dog ikke, at jeg har det. Jeg kan ikke se meget tiltalende ved borgerlige mænd. Nej, giv mig hellere en stor, stærk ridder.” Så snart hun havde sagt det, slog hun dog hånden for munden og kom til at rødme helt om til ørerne. Nej, sådan skulle en ordentlig adelsfrøken altså ikke snakke! Hun skyndte sig derfor at fylde munden med te, så der ikke kunne slippe flere uanstændige bemærkninger ud.

[Eleanor af Hamin]

Ak ja, nu gled hendes tanker jo straks hen på manden, som hun havde mødt idet hun vidst nok tabte en bog - så vidt hun huskede. Det var længe siden. ,, Tak, Katrina.", grinede hun sammen med veninden. Dét ville Apollo blive glad for. ,, Han er sådan et majestætisk dyr...", sukkede hun ,, Ret sippet, faktisk.", lød der tilføjende, men mere i en drilsk tone. Hun elskede skam sin tro følgesvend.
,, Hvis dine forældre er travle for tiden, så kan vi jo tage afsted og se dine mange mulige mænd an?", foreslog Eleanor i en spørgende tone. Det var blot en tilbud. Sommeren var ovre dem og derfor var der en pause fra studierne lige pt. ,, Mmmh.", mumlede hun lunefuldt ud til venindens fortælling om gartneren. Der kom lys i hendes øjne og hun skævede lidt ned imod bordet med smilet højt i mundvigene, som havde hun forkerte tanker ,, det kan være noget så farligt at kigge for længe." - ,, Åh ja, jamen har jeg aldrig introduceret dig for min tvillingesøster?", lød det i et grin, idet 'det forbudte' kom på tale. ,, Det er Cheríse i en nøddeskal." - ,, Ja, jeg er enig.", grinede hun lidt højere idet hendes veninde slog hånden for munden og rødmede. Hun var altså underholdende! ,, Riddere er yderst tiltalende, men er bange for at det vil fælde min søster i sidste ende med hendes dumdristige nysgerrighed for alt det hun ikke har mulighed for at få.", fortsatte hun, for det var en tanke hun skænkede meget tid omkring tvillingesøsteren. Hun var oprigtig bekymret. ,, Hør, Katrina. Du kan sagtens dele dine ærlige tanker med mig. De kommer ikke ud fra de her fire vægge.", forsikrede hun hende om. De havde trods alt kendt hinanden siden klosterskolen og det var nogle år som hun sent ville glemme.

[Katrina af Legan]

Hun grinede ved bemærkningen om hesten. De havde en tendens til at have godt med personlighed nogle gange. Til forslaget om at se mændene an, måtte hun dog skyde det ned. ”Desværre tror jeg ikke, at det er muligt. Mange af dem er udstationeret for tiden. I Frølund – så vidt jeg har forstået. Det gælder både arvingen til Linden og hans fætter, arvingen til Theaham. Resten er vist på vej til Stenbjerg for at fejre brylluppet mellem hertug Larkin og komtesse Myrilla.” Det var vist om få uger, at det bryllup ville stå, så folk måtte vist være på vej derop efterhånden. Men baronierne var selvfølgelig ikke inviteret.
Ved snakken om tvillingen, nikkede hun. ”Jo, jeg har skam mødt hende.” Hun havde jo også gået på klosterskole med Cherise. Hun grinede let ved beskrivelsen af pigen. Det var forståeligt, at Eleanor bekymrede sig lidt. ”Forhåbentlig vokser hun fra det om et år eller to,” forsøgte hun at trøste med et svagt smil. Det kunne bestemt lede til mange problemer, hvis man sigtede efter ting, der var udenfor ens rækkevidde. Dernæst smilede hun taknemligt til veninden. ”Ja, det ved jeg. Dig kan jeg altid stole på, Eleanor.”

[Eleanor af Hamin]

Eleanor forstod og havde også set en afvisning komme. Det gjorde hende nu heller intet, at de ikke skulle ud på den færd. Snakken om Cheríse fik hende faktisk til at fundere over hvor hun mon befandt sig henne lige nu og her - man var vel ikke den ældste for ingenting. ,, Vi kan kun håbe på det.", svarede hun i et smil. Hun var glad for at Katrina stolede på hende, eller i hvertfald udtrykte at hun gjorde. Det var godt med disse former for venskaber. ,, Det kan jeg også med dig.", svarede hun roligt og sippede lidt til theen igen. ,, Mmmh, god the.", komplimenterede hun nu da hun egentlig fik mulighed for rigtig at smage på den og ikke være midt i alverdens andre samtaleemner - bare være tilstede i nu'et.

[Katrina af Legan]

Hun smilede let ved Eleanors ord. Det var godt at have veninder, man kunne regne med. På klosterskolen havde der jo hersket forfærdelig meget sladder. Hun henfaldt til tavshed for en stund, imens de nød teen. Tankerne flagrede, og hun iagttog regnen udenfor. Vejret var så skrækkeligt i dag. ”Hm ...” Hun lagde overvejende hovedet på skrå, før hun smilede svagt – og en anelse rødmende. ”Du har jo fortalt mig om den mand, du mødte på rundrejsen ... men hvis du nu skulle vælge en af de adelige mænd, hvem ville du så vælge. Altså ikke til ægteskab eller sådan noget ... men hvem finder du mest tiltrækkende?” spurgte hun nysgerrigt. Hoffet havde så mange mænd, og mange af dem var yderst tiltrækkende. ”Jeg ville inkludere borgerlige, men vi ville nok ikke rigtig vide, hvem den anden snakkede om i så fald ...” Adelige mænd var nogen, som de begge to havde set. Borgerlige mænd var det lidt svære med.

[Eleanor af Hamin]

Den tavse stund var et godt tidspunkt at hvile snakketøjet, men kort efter blev emnet 'mænd' jo naturligvis genoptaget. Det var aldrig et kedeligt emne. Ved Katrinas spørgsmål vandrede Eleanors tanker rundt omkring de mænd som hun faktisk have set. Ikke nødvendigvis snakket med, men bare skuet med øjnene, så hun kunne komme med en vurdering på hvem der i hvert fald virkede mest fysisk tiltrækkende for hende. ,, Der er noget over Gareth af Trebond, men jeg har hørt at han sjældent er alene og de mænd vil jeg helst ikke omgåes.", konkluderede hun og fortsatte i en tanke, der nok var lidt ude på dybt vand. Hun vendte blikket tænkende, næsten spørgende imod veninden, inden hun klukkede disse ord prøvende ud; ,, Ville det være forkert af mig at sige Aric af Macay?", nu var hun jo blot ærlig. ,, Han er ældre, han er .. tiltrækkende.", indrømmede hun i en rømmen. ,, Enkemand, dog."

[Katrina af Legan]

Hun kunne ikke lade være med at fnise tøset og måtte igen holde sig for munden i et forsøg på at stoppe det. Denne slags samtaler havde hun ikke haft tit, så hun ikke lade være med at blive pinligt berørt over, at hun faktisk have foreslået det. Hun lyttede dog nysgerrigt til Eleanors ord. Umiddelbart gav hendes valg god mening. ”Gareth af Trebond er bestemt meget tiltalende ... måske er det netop derfor, han sjældent er alene?” Manden havde nok let ved at indsmigrer sig, men Eleanor havde måske ret i, at man ikke kunne stole på den type mand. ”Det er slet ikke forkert. Han er også ganske charmerende,” medgav hun nikkende. Selv hældede hun nok mest mod Gareth, men hun kunne sagtens se tiltrækningen i hertugen. ”Han skal giftes snart, har jeg hørt. Med datteren af hertugen af Prinshold.”
Så grublede hun over, hvem hun selv fandt tiltalende blandt mændene. Det var underligt som hun følte sig som en lille 13 årig pige, der sad og hviskede med veninderne. ”Hm ... jeg synes, at Kieran af Stenbjerg er meget charmerende. Han har også studeret, så han må være ganske intelligent.” Hvem ellers? Hm ... ”Marcus af Naxen er også en flot mand. Han studerer vist også alkymi?” Omend han vist var i gang med sin mestergrad, så Eleanor havde sikkert ikke undervisning med ham.