Der var en tid...

[Adelaide af Theaham]

Mens hendes kammerat gik op for at hente drikkevarer, rettede Adelaide sig op i stolen, og glattede sin kjole forsigtigt. Da han kom tilbage, og så sig nødsaget til at lade glassene falde ned på bordet, var hun hurtig til at fange dem, så de ikke bevægede sig alt for langt væk. Hun vendte dem med bunden i vejret, men det viste sig kort efter at Maegon havde en anden holdning til den sag. ”Sig mig, Meagon, prøver du at drikke mig fuld?” spurgte hun anklagende, men uden at protestere mod hverken vinglas eller den stærkere .
Da han skålede, og tømte det lille glas, gjorde hun ham kunsten efter. Hun rynkede kort på næsen, da hun stillede glasset fra sig igen. Hvad end han havde udvalgt sig, hun kunne ikke se markatet, brændte det hele vejen ned. I det mindste havde Adelaide meget hurtigt vendt sig af med at hoste, når hun blev udsat for den slags alkohol. ”Jeg tror hellere jeg vil nyde mine eventyr, mens jeg stadig kan, og lade mine forældre om den bekymring” Svarede hun med et skuldertræk, da hun fik vendt sit spørgsmål tilbage mod sig selv. Hun var stadig ung nok til, at det ikke så sært ud at hun var ugift, og hun følte sig ikke just travl. Ikke på det punkt, i hvert fald. ”Hvis du selv skulle vælge, hvilken type kvinde skulle det så være?” Adelaide hævede et rundet øjenbryn og så spørgende på ham. Det var et ganske uskyldigt, men meget interessant spørgsmål.

[Deleted]

Alkoholen brændte rart ned igennem kroppen, og han huskede tydeligt da han første han havde hældt dram på hende - havde hun hostet som en første gangs drikker. Det havde været et morsomt syn, men ikke desto mindre havde hun lært det med tiden. William tog en tår af vinen og fik den varme og grimme smag af dram væk. Vinen havde en dejlig sødme, og en smule eftersmag af tannin uden at det dog påvirkede vinen. Maegon kunne ikke andet end at sende et oprigtig kærligt smil til Addie.
"Kunne jeg nogensinde finde på at gøre det imod dig min kære Addie."
Han løftede armene og slog dem ud til siden, og prøvede at så uskyldig ud han nu kunne uden at det overhovedet ville virke. Han var som han var og det vidste de fleste vel.
Han gav hende ret, hendes forældre måtte slås om at finde deres datters perfekte partner, det var svært fordi Addie var nu ret fantastisk på en del punkter. Så Maegon havde forventninger om at den partner hun fik var mindst ligeså godt som hende, og det var nærmest umuligt.
"Jeg er enig. Eventyr!" sagde han og løftede glasset og tog endnu en tår, der var intet bedre end eventyr. Det var grundstenen til at livet blev sjovere, Maegon måtte snart tage på et nyt eventyr forhåbentlig ikke til Frølund, han gad simpelthen ikke ud og slås en meningløs krig igen, han ville hellere ud og finde nogle gemte skatte som han drømte om som barn.
Maegon så helt forbavset på hende og så mundlam ud, og det skete sjældent. Han havde aldrig tænkt over hvilken type kvinde hvis han skulle giftes.
"Hvis.. jeg skulle giftes.." sagde han og så eftertænktsomt på hende.
"En kvinde som også kan lide at gøre skøre ting, tage på eventyr - ikke er så bundet til alle disse dyder vi bliver tvunget til. En som gerne vil have nogle fantastiske børn, som også må være ligeså skøre som deres far.". Maegon lød eftertænksom imens han sagde det, og nikkede anerkende af sig selv.
"Hvad med dig?" spurgte han nysgerrigt og tog en tår af vinen.

[Adelaide af Theaham]

Adelaide sendte ham et sigende blik, da han spurgte, om hun virkelig mente han kunne finde på den slags. Hun mente bestemt han kunne finde på at drikke hende fra sans og samling, og det var ikke til at tage fejl af. ”Damien flår dig, hvis jeg ikke kan stå op benene når jeg kommer hjem” advarede hun smågrinende. Hvis der var nogen der kunne give en opsang, så var det Damien.
Da de var færdige med det lille snapseglas, for denne omgang, lagde Adelaide de slanke fingre som vinglasset, mens Maegon fik muligheden for at svare på spørgsmålet. ”Det lyder ikke som om at du har tænkt dig at blive gift med adel” kommenterede hun, da han var færdig. Det var ikke mange træk han havde nævnt, men det var bestemt dem, der ikke var mest typiske for adelskvinder. Der var naturligvis undtagelser, så som Adelaide selv og en række andre kvindelige riddere. Der var vel også mere almindelige kvinder, der kunne passe på sådan en beskrivelse.
”Hmmm” Adelaide tog et par slurke af sit vinglas, mens hun spekulerede over et svar. Det var et overraskende svært spørgsmål. Da hun endelig satte glasset fra sig sukke hun kort ”Jeg ville foretrække ikke at blive gift, lige med det samme, men… Det skulle være én der ikke er for konservativ, én der er okay med at jeg er ridder og ikke har tænkt sig at forsøge at ændre på det eller tage det fra mig. Han skal heller ikke have alt for meget imod mine påfund.” Man kunne så nemt ende som fruen i huset, eller den mest kedelige person i byen, hvis ikke man insisterede på det modsatte. ”Gerne en der vil have børn, men ikke et helt kuld” Hun smilede skævt, og drejede glasset lidt med sine fingre. ”Det vigtigste er nok at han værdsætter mig for den jeg er” Konkluderede hun roligt.

[Deleted]

At blive gift blev så vanvittig kedeligt når det endelig skete, Maegon havde på ingen måde overskud til det. Han kunne nu allerede se sig selv, med sin meget meget kedelig kone som holdte deres tredje barn. De sad i stuen og sippede til vin. Det var det liv.. Maegon rystede på hovedet, og fik hurtigt munden fyldt med vin og slugte det hurtigt, og fik taget en ekstra tår.. Nej nej nej.. Det ville ikke ske. Alle de kvinder som ville begræde han ikke var på markedet.. Tanken fik ham til at smile, som om han kunne holde sig i skindet. Så skulle hun godt nok være fantastisk. Dog havde Maegon aldrig været forelsket eller elsket nogen, det var som regel noget han hørte i eventyr som barn.

Maegon rettede sin interesse hen imod hende, og fyldte deres to glas op med dram igen, og smilte kærligt til hende.
Han tog fat i hendes frie hånd og viftede lidt med deres hænder.
"Den person som bliver din husbond har bare at være mindst ligeså god som dig, ellers så snakker jeg med ham." Maegon løftede sin knytnæve truende, og brød ud i grin..
Han fjernede en lille tårer fra øjet.
"ej mener det.. Du skal have en virkelig god mand."
"Men hey.. Indtil ægteskabet indtræffer, så lad os have det sjovt og fulde os.. Og lad Damien komme og tæve mig, en røvfuld jeg gladeligt tager for din skyld." sagde han og løftede sit dram og tog det hele ned i en tår.

[Adelaide af Theaham]

Adelaide rystede grinende på hovedet af Maegon og hans storebror tendenser. Da hun stoppede med at grine, havde han tømt dram nummer to. Hun lænede hun sig frem over bordet. ”Du er velsagtens den eneste der er god nok til mig, Maegon af Gyldensø?” Spurgte hun i en fortrolig, forførende hvisken. Så hviskende som det nu kunne blive, når de sad på en fyldt bar. Det havde slået ham lidt ud af balance, et par gange før, og hun fandt det lige morsomt hver gang. Han var jo normalt ikke sen til at flirte med kvinderne.
Med et smil rettede hun sig op igen, og løftede sit snapseglas til læberne. Hun drak hun halvdelen af indholdet, og rynkede på næsen igen bagefter. Det var en refleks hun stadig ikke havde lært at undertrykke, og hun havde ikke tænkt sig at arbejde på det endnu. Hun klikkede langsomt med tungen. Hun ville meget hellere drikke sig fuld i portvin. Det smagte bedre. ”Det her er væmmeligt” Mumlede hun, før hun tømte resten af glasset. Hun skyllede efter med vinen hurtigt efter.

[Deleted]

Maegon blev helt forbavset over hun pludselig virkede flirtende over for ham og tog hurtig vinen til sig og tog en tår af den.
"Jeg ville være perfekt, men du er altid min lille pige" sagde han og kneb hende i kinden. Han prøvede hurtigt at afværge hendes flirten. Det havde hun ikke gjort før, det var kun ham som måtte flirte med hende og ikke omvendt. Maegon fik hurtigt drukket vinen ud og hældte et nyt glas op.
"men du bliver dælme fuld af det." sagde han og smilte til hende. Han vidste godt det ikke smagt vanvittigt godt, og var lidt mere ækelt end godt, men man blev fuld af det, og det var Maegons pointe.

[Adelaide af Theaham]

Han valgte at knibe hendes i kinden, og Adelaide skulede mod ham. ”Lad vær” Forlangte hun irriteret. Hun viftede med sin frie hånd, for at få ham til at give slip, selv efter han havde fjernet sin hånd igen. Der var ingen der brød sig om at blive nevet i kinden. Hun brød sig endnu mindre om det, for det fik hende ikke just til at føle sig som en trænet ridder eller en smuk kvinde. Det var nærmere 5-årig prinsesse, og det var bestemt ikke noget hun var ude efter. <br>
Adelaide gjorde sig umage for ikke at smile alt for meget af hans grund bag den stærke drikkevarer. ”Jeg synes bestemt du sagde noget om, at du ikke ville gøre den slags mod mig?” Spurgte hun i sin bedste snedige tone. Den var klart snedigere, når det var tidligere på dagen. Hun nippede til sit glas, og lagde hovedet let på skrå ”Ved du ikke at jeg sagtens kan følge med dig? Du ender med at blive lige så fuld, og du har endda været her længere” Hun var en stor tilhænger af ideen om at hun kunne gøre alting bedre, eller mindst lige så godt som mændene. Det var en idé der langt fra altid var sand.

[Deleted]

Maegon kunne ikke lade vær med at smile når hun prøvede at undgå at han kneb hende i kinden, det mest irriterende han huske som barn var dette. Hun var stadigvæk yngre, og han kunne ikke lade vær, det var ikke et charmerende træk eller kærligt træk - det var et møg irriterende træk.
"jeg løj, du bliver virkelig fuld i aften" sagde han hurtigt, og hældte endnu en dram op til dem begge og fik hurtigt hældt det ned.
Maegon var ikke fuld endnu, men var da lidt små beruset. Han var også ved at være godt erfaren i at drikke sig selv og andre fulde!
Han betragtede hende imens hun snakkede til ham, og klørede sig på kinden. Hun kunne drikke ligeså meget som ham, det var da helt sikkert et syn værd, og værd en mønt det ville koste.
"nå.. Kan du nogle gode spil?" spurgte han og fyldte begge deres glas op og løftede sit Dram op. Hvis hun ville drikke om kap med Maegon, så var hun ihvertfald velkommen til at prøve, hun ville bittert fortryde det imorgen.
"min kære pige, du fortryder det imorgen!" sagde han med en hæs stemme, før han tømte sit andet dram inde for kort tid.

[Adelaide af Theaham]

”Hmmm” Adelaide fingerede ved sit hår, mens hun tænkte over spørgsmålet. Hendes sind var overraskende tomt for ideer. ”To sandheder og en løgn?” Spurgte hun til sidst, og tiltede hovedet en lille smule. Hun gav ham ikke tid til at svare ”Jeg starter” Afgjorde hun lystigt.
Hun rømmede sig kort, før hun begyndte. ”Jeg kunne ikke bage en kage for at redde mit liv” Lagde hun ud. Det var sandt; riddere blev ikke trænet i den slags, og hun havde ikke haft tålmodighed til at lade hendes mor vise hende det. Det var kedeligt at bage. ”Da jeg var 6 år gammel, kravlede jeg op i et træ, og jeg kunne ikke finde ud af at komme ned.. Så jeg hoppede, og brækkede mit ben.” Hun smilede skævt af det. Den historie var også sand. Det var virkelig ikke altid hun havde været lige smart som barn. Det her havde nok været et af de dummere øjeblikke. ”Oooog” Tid til at finde på en troværdig løgn. Det burde klart være nemmere end det føltes. ”Før jeg fik lov til at blive ridder, stjal jeg min fars hest og prøvede at stikke af hjemmefra” Den var en lille smule kedelig, men de skull ejo starte et sted. Alt det pinlige skulle nok komme før eller senere.

[Deleted]

Maegon tog en skammel og satte sig foran sig selv, og satte derefter sine fødder op og tog glasset med vin, og lod hænderne hvile rundt om det, imens han så på Addie.
"Sandheder og en løgn.. Lad os gøre det." sagde han med et smil, og tog en tår af sin vin. Hun havde sikkert gjort nogle skøre ting,
Den første troede han godt på. Hun kunne ikke bage, hun kunne måske lige lave mad til sig selv ude i felten, men hun kunne ikke engang koge en kartoffel om det så galt hendes liv. Det undrede ikke Maegon at alt det som kvinder normalt lærte og kunne, kunne Addie på ingen måde.. Hun var mere drengede i hans øjne.
Den næste... Hoppede ned og brækkede et ben. Den lød også sandsynlig.. Det lød som noget man gjorde som barn, Maegon huskede selv han selv var faldet af hesten som barn, og slået hovedet. Så den kunne også være sandsynlig.
Stikke af hjemmefra.. Den var også sandsynlig, hvis hendes far havde været tilpas streng og konservativ.
Maegon så på hende, og lod hans øjne fange hendes øjne. Han lod sine øjne fordybe sig i hendes og nikkede.
"Alle lige sandsynlige, men nummer 2." sagde han med et smil.

[Adelaide af Theaham]

Med et grin på læberne rystede Adelaide på hovedet ”Nummer to er sand. Jeg tror det var femte gang på samme dag jeg klatrede op i træet, og sagde at jeg ikke kunne komme ned. Jeg fik at vide, at hvis jeg kunne komme derop kunne jeg også komme ned igen.” Hun trak på skuldrene, og så på ham med et skævt smil. ”Jeg kunne åbenbart ikke regne ud, hvordan jeg skulle kravle ned, så jeg sprang og brækkede benet da jeg landede.” Hun kunne faktisk ikke huske det særlig tydeligt, men hun havde fået fortalt historien.
”Drik” Kommanderede hun kærligt. Sådan var reglerne jo trods alt. ”Og fortæl mig dine sandheder og løgne” Hun rykkede ud på kanten af sin stol og hvilede sit hoved i hænderne, mens hun så opmærksomt på ham.

[Deleted]

Maegon lyttede interessant til hendes historie, og kunne ikke andet end at smile - selvfølgelig havde hun været en umulig unge, der ikke kunne komme ned og så brækkede benet.
"imponerende." sagde han med en varm stemme, og lod glasset glide op til hans læber og lod den søde vin glide ned i halsen.
Maegon så på hende og lod sin tunge fugte sine læber.
"Grunden til jeg er gift er fordi jeg ikke har fundet kvinden i mit liv." sagde han roligt, og lod sine fingre slå lidt på glasset.
"Jeg lærte først at ridde da jeg var 13."
Han lod blikket glide op i Addies.
"Da jeg var barn blev jeg sendt til Guderns By i 1 måned for at straffe mig for min u-lydighed." sagde han og grinte lidt ved tanken. Det var nummer 2 som var løgnen, og de to andre var rigtige.

[Adelaide af Theaham]

Mens han fortalte, studerede Adelaide ham indgående. Grunden til at han ikke var gift, lød fuldstændig rimelig. Der kunne naturligvis være så meget mere i det, så det kunne godt være, at han så det som en slags løgn. Først at have lært at ride som 13-årig lød forkert. Pager fik rideundervisning, og han burde have startet på det da han var 10. Det forudsatte at han havde fulgt samme program som de andre. At bruge gudernes by som straf, fik hende til at smile skævt. Det var naturligvis flere forskellige slags institutioner i Gudernes By, så han kunne være blevet belært af alle mulige forskellige slags mennesker. Det virkede på en gang overdrevet, og troværdigt.
”Hmmm” Adelaide bed eftertænksomt i sin underlæbe, og strøg en finger langs kanten af sit glas. ”Du lærtr at ride før du var 13.” Gættede hun. “Pager får rideundervisning, så du har ikke været ret meget mere end 10 da du lærte det, eller begyndte at lære det” Forklarede hun videre med et smil.

[Deleted]

Uhh.. Hun kunne gætte det, den var naturligvis heller ikke så slem, men stadigvæk. Hun var en kvik person, og vidste trods alt også hvordan man blev ridder. Hun havde styr på sagerne og han drak pænt en stor tår af sit glas.
"Du er slet ikke så dum." sagde han drillende, og klørede sig på kinden og tog en lille tår af sit glas. Han måtte finde på nogle sværre spørgsmål til hende, men der skulle stadigvæk være en chance for hun kunne svare på dem. Maegon lod sine øjne fange hendes og vurderede hende, det var trods alt hendes tur nu.
"Din tur prinsesse." sagde han drillende, og fjernede noget hår for øjne.

[Adelaide af Theaham]

Adelaide sukkede kort, og rankede sig i stolen. ”Jeg er panisk angst for tordenvejr” Udtalte hun som det første. Det var sandt nok, men hun havde ikke altid været det, og var i øvrigt vokset op i en egn med meget torden, så det kunne måske skabe lidt forvirring. Desuden var det ikke en specielt ridderlig indrømmelse. ”Jeg kyssede en gang min storebror” Adelaide skar en passende grimasse til at passe sammen med udtalelsen, selvom det i og for sig sagtens kunne være ganske uskyldigt. Til den sidste udtalelse, lænede hun sig frem og strøg fingrene let hen over Maegons håndryg ”Jeg havde en...” Hun holdt en kunstpause og bed sin underlæbe ”...Syndig drøm om dig i nat” Hun slog øjnene ned, for at fremstå en lille smule genert omkring det, og trak sig lidt tilbage igen. Så var det op til ham at gætte.