To alen

[Joesh af Prinshold]

Joesh havde regnet ud, at det bedste sted at snakke ville være en privat bolig. Alligevel vidste han ikke helt, hvordan han havde det med at skulle hjem til Astor. Men han havde brug for ham, og de havde brug for at sikkert sted at snakkede. Derfor nikkede han en enkelt gang, og skyggen af et smil gled over hans læber.
"Selvfølgelig, hvis det ikke er til besvær for dem" Mon han kunne nå et glad vin inden de gik.. Han havde brug for noget til at berolige sig.. Men ellers måtte det blive nødt til vente.

[Astor af Fenrig]

Astor smilede let. Han sørgede dog omhyggeligt for at holde selvtilfredsheden ude af sin stemme. Han havde en bestemt fornemmelse af, at Joesh var til at manipulere. Og til at underlægge sig. Disse var begge positive ting. Han ville have det ganske fint med at have en kommende hertug, som var på usikker grund omkring ham.

"Godt. Så lad os trække os tilbage. Nu skal jeg få vores heste sadlet." Han bad væbneren om at finde to tjenere, som kunne klare det og fik imens hældt et glas op til dem begge, som de kunne nyde, mens de ventede. Han lod karaflen stå i nærheden.

[Joesh af Prinshold]

Joesh nikkede kort og tog en god tår af glasset. Han så frem til at komme væk fra festlighederne. Og han så frem til at kunne høre Astors tanker om hans far. Ikke desto mindre var han dog stadig usikker, og inden deres heste var blevet sadlet og de forlod rummet, var han nået igennem endnu et glas vin.

Asluttet