Ikke græde over spildt øl

[Kian Falkeblik]

Hun holdt åbenbart kortene tæt på kroppen. Kian var ikke helt sikker på hvorfor. Måske var hun også opvokset i den dårlige del af byen? Det gjorde ofte ens mistro større, siden man var vant til at skulle passe på sig selv. Frem for at trække sig lænede han sig dog sigende frem mod hende med et hævet øjenbryn. ”Det er selvfølgelig sandt, frøken.” Han fortsatte blot med at stirre på hende – mest for at gøre hende endnu mere anspændt – og tog så endnu en bid af sin honningkage. Hvis hun var så mistænksom, fodrede han da gerne mistroen yderligere. Det var altid sjovt at gå paranoide folk på nerverne.

[Gemma Garver]

Gemma gik i stå med tænderne halvt gennem den bløde, krydrede kage for at tage endnu en bid, spærrede øjnene lidt op og lænede sig instinktivt tilbage da han lænede sig frem. Hvad havde han måske lige gang i? Hun slap kagen igen og efterlod tydelige tandmærker uden at få taget den bid hun var i gang med "Hvorfor vil du vide det? Jeg kender dig ikke?" spurgte hun, både undrende og nysgerrig.

[Kian Falkeblik]

Kian trak på skuldrene. ”Det er ikke, at jeg vil vide det som sådan ... jeg finder det bare interessant, at du er så modvillig omkring det. Hvem ved, måske er du en forbryder? Ude på ballade og sådan?” Han smilede skævt ved tanken. Hun lignede ikke rigtig en slyngel eller en forbryder. ”Og jeg hedder Kian,” præsenterede han sig så og tog endnu en bid af sin kage.

[Gemma Garver]

Lidt mod sin vilje kom hun nu til at grine. I samme ombæring forsøgte hun ikke at gøre det og synke sin kage på samme tid og resultatet blev lidt mere et muntert grynt, end et piget fnis "Mig? Det ville ved Mithros være skidt hvis jeg var." fortsatte hun tørt, men uden helt at kunne tvære det underholdte smil af ansigtet.

Det sad der stadig da hun fik hans navn og da hun rynkede brynene overvejende før hun gav ham sit eget "Gemma." hun skiftede kagen over i den anden hånd og rakte den nu frie højrehånd frem mod ham.

[Kian Falkeblik]

Han greb velvilligt om hendes arm i den sædvanlige hilsen og smilede ved lyden af hendes navn. Helt fjendtlig var hun bestemt ikke. ”Jeg vil tage latteren som et tegn på, at du ikke er en ondsindet forbryder på flugt fra loven?” konkluderede han med et skævt smil og stak den frie hånd i sin lomme, imens den anden fortsatte med at føre kagen til hans mund. Han begyndte at bevæge sig videre gennem folkemængden og forventede mest af alt, at hun ville gå med. ”Jeg er ny her i byen, så jeg må indrømme, at jeg ikke ved meget om, hvem der er ved at blive gift?” Han så spørgende på hende.

[Gemma Garver]

Hun lukkede fingrene om hans håndled et øjeblik før hun slap igen og trak på skuldrene mens det trak afslørende i hendes mundvige "Ikke sidst jeg kiggede efter." hun følte ikke for at uddybe hvad hun så rent faktisk var. Det havde det med at få nogle mænd til at se på hende som om hun ikke var rigtig klog. I stedet overvejede hun nogle sekunder da han begyndte at gå, stoppede så den sidste bid kage i munden og trak mentalt på skuldrene. Hvorfor ikke? "Dronningens nevø og niece.." oplyste hun og tilføjede hurtigt "Altså ikke med hinanden, men med to andre."

[Kian Falkeblik]

Han smilede skævt af hendes bemærkning, men kommenterede ellers ikke mere på det. Han var ærligtalt bare glad for at slippe for at bekymre sig om Ravne og Høge. Tankerne vandrede kort mod Anina og Silvya. Det var ny synd og skam, at han ikke rigtig kunne se noget til dem. Han vendte tilbage til virkeligheden, da Gemma nævnte brylluppet. Hun kom ham dog i forkøbet, da hun understregede, at der var tale om et dobbeltbryllup. ”Godt så ... man ved jo aldrig med adelen. Er de ikke efterhånden alle sammen i familie?” Han rystede let på hovedet ved tanken, men sukkede så let. ”Man må dog misunde dem for deres dybe lommer.” Han kastede et blik rundt på alle de festende folk. Oppe på paladset var festen sikkert endnu mere overdådig.

[Gemma Garver]

En fnisen, der måske lød lidt som en lille gris, men hun havde heller aldrig gået særlig meget op i, hvorvidt hun opførte sig som en velopdragen lille pige eller ej. Det var ikke noget man kom langt med i Nedre By og hun var ikke ude på at gøre sig til overfor denne Kian, selvom han egentlig var ganske underholdende "Det er nok ikke helt ved siden af." gav hun ham ret og skævede så undrende op "Dybe lommer? hun skubbede håret væk fra ansigtet da vinden blæste det ind foran hende "Fordi de er rige?" hun havde en formodning om, at alle med en adelstitel også havde uendelige mængder penge.

[Kian Falkeblik]

Han nikkede til spørgsmålet. ”Ja.” Før han fortsatte, spiste han lidt mere af sin kage, imens de snoede sig gennem folkemængden. ”Det er en talemåde. Folk med dybe lommer kan bære flere penge. De kan række længere ned efter penge og løber ikke så hurtigt tør, som os andre,” forklarede han, siden hun virkede forvirret omkring talemåden. Den var måske heller ikke så udbredt. Han var trods alt ikke voldsomt bekendt med Tortalls talemåder. Hvert land havde sin egen måde at sige ting på.

[Gemma Garver]

Hun havde hørt noget lignende før, men i en lidt anden sammenhæng end den han forklarede hende nu. Skuldrene sank lidt igen, uden at hun havde været klar over hun i det hele taget havde løftet dem og hun sendte ham et skævt smil "Selvfølgelig." hun kunne ikke forestille sig hvordan det ville være, bare sådan at have penge til alting, og hun dvælede ved tanken et øjeblik "Nej.." udbrød hun så og rystede på hovedet med et nyt smil "Jeg prøver at forestille mig hvordan det må være, men det kan jeg simpelthen ikke." hun fnøs muntert "Jeg fik lidt dårlig samvittighed bare over at købe en kage, uden at have tænkt mig at tage noget af den med hjem. det var måske en smue overdrevet, men indeholdt stadig et gran af sandhed.

[Kian Falkeblik]

Han kværnede sig gennem det sidste af sin kage, imens Gemma talte. Det var let at sætte sig ind i hendes besvær med at forestille sig et adeligt liv. Da han havde spist kagen, stak han begge hænder i lommerne og trak på skuldrene. ”Tja, det er jo også praktisktalt en anden verden, som de lever i.” Adelige boede bag store mure i store boliger. De havde folk til at handle for sig, så deres omgang med ’pøblen’ var nok minimal. ”Og skyldfølelse er vel kun normalt. Folk som os hernede har ikke altid meget at gøre godt med.” Når man så endelig havde, ville man gerne forkæle sig selv, men syntes ikke rigtig at man kunne tillade sig det.

[Gemma Garver]

Hun smilede skævt før blikket hang momentært ved en bod de gik forbi "Det kan godt føles sådan i hvert fald." hun vendte ansigtet mod ham igen og manglede nu selv lommer at stikke hænderne i. Det var ikke fordi hun havde noget imod at gå i kjole. Hun var bare frygtelig vant til bukser, med lommer, og et bælte så hun havde alting lige indenfor rækkevidde "Jeg har i hvert fald ikke. Det kan godt være folk tror det, men en drabantløn rækker altså ikke langt når vi er fem derhjemme som allesammen skal have mad og tøj og alt det andet."

[Kian Falkeblik]

Han spidsede ører, da hun endelig tilkendegav sit erhverv. Eller det kunne selvfølgelig også være hendes forældres, men siden hun brugte penge på kage, gættede han på, at det var hendes egne. ”Jeg har aldrig haft et indtryk af, at drabanter tjener meget,” medgav han på hendes ord. ”Men det er da et ærligt og respektfyldt arbejde,” tilføjede han så med et skævt smil. Selvom han var en slyngel, kunne han da godt erkende, at drabanterne blot udførte deres arbejde og forsøgte at holde byen sikker. ”Hvad med dine forældre?” spurgte han så. Hvis hun var drabant, og hendes løn alene skulle forsørge fem personer, måtte forældrene enten være væk eller ude af stand til at arbejde?

[Gemma Garver]

Hun trak på skuldrene "Ærligt.. ja.. respektfyldt..." hun gjorde ikke sætningen færdig, men så sigende på på ham. Selvfølgelig respekterede de fleste landets regler og love, og drabanternes autoritet, men der var altid nogen der mente de var hævet over den slags. Det var desværre oftere helt almindelige mennesker, end det var de slyngler drabanterne brugte mest tid på at fange. Selv slyngler havde ærefølelse, i hvert fald mange af dem "Min far er garver, men der er ikke så meget arbejde længere." hun skar en lille grimasse og så frem mens hun fortsatte "Min mor er helbreder. Mine to ældste storebrødre arbejder hos min far, min storesøster er gift med en snedker og min yngste storebror er svend hos en bødker." hun så op igen med et lille smil "Det er kun min søster der ikke bor hjemme længere, men så har far til gengæld en lærling også, så vi er faktisk seks til hverdag."

[Kian Falkeblik]

Han grinede lidt ved hendes svar. ”Respekten mangler?” gættede han afslappet. Han trak sig kort til siden for et par lettere berusede mænd, der tumlede af sted gennem mængden og skrålede sange. ”Men det lyder da som om, at I er mange til at skaffe penge til familien,” vurderede han så, ud fra Gemmas forklaring om hendes forældre og søskende. Hun lød ikke til at være alene med ansvaret.