Med kurs mod Gyldensø

[Ravenna af Ravntoft]

Galeron af Ravntoft

De var ankommet til Harise. Langt om længe. Og Ravenna var utrolig glad for, at Grev Hugo havde tilbudt dem, at sove på borgen. Han var en meget gavmild mand syntes hun, som hun så rundt i det værelse, som hun skulle dele med Galeron. Hun havde ikke haft chancen for at opleve Harise på rundrejsen, så hun ville forsøge at nyde det, nu hun var her.

På vejen havde de set lange rækker af marker, med en masse forskellige farver. Hun satte sig ned på sengen og lukkede øjnene et kort øjeblik. Hun havde sovet det meste af turen i vognen. For hun var ærlig talt en smule træt hele tiden. Og så skulle hun ret ofte på toilettet. Men nu var det tid til at hvile sig, inden rejse gik videre dagen efter. Hun vidste, at Galeron stadigvæk var i stalden for at sørge for sin hest, så hun gav sig selv lov til at ligge sig lidt ned i sengen.

[Galeron af Ravntoft]

Det var ikke fordi Galeron egentlig var vild efter endnu to uger på farten, og slet ikke når det ikke var fordi han var på vej hjem, men han havde aldrig været typen der beklagede sig. Det betød meget for Ravenna og han ville gerne lære sin svigerfamilie bedre at kende. Han trådte ind ad døren til det værelse de havde fået for natten og lukkede døren bag sig, mens han sendte sin hustru et varmt smil "Træt?" spurgte han simpelt, gik hen og gav hende et kys på panden, før han satte sig på en stol og bøjede sig forover for at trække sine støvler af.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun havde lukket øjnene, men åbnede dem igen, da Galeron kom ind på værelset. Hun nikkede og gabte. "Det er jeg meget for tiden," hun sukkede lavmælt og satte sig op i sengen, da han satte sig ned. Hun tog sig lidt til maven. "Jeg tror ikke, at jeg deltager ved middagen..." Sagde hun og hendes ansigt fortrak sig i en grimasse. Hun havde fået kvalme igen.

[Galeron af Ravntoft]

Han fik den ene støvle af med et hårdt ryk og satte den fra sig på gulvet mens han løftede hovedet og så på Ravenna med brynene let rynket i bekymring "Oh? han bøjede sig til den anden fod, men forsøgte så vidt muligt at holde blikket på hende mens han trak den sidste støvle af "Er du utilpas? Skal jeg gøre noget?"

[Ravenna af Ravntoft]

Hun rejste sig op fra sengen og så ned på Galeron. "Jeg har en smule kvalme," sagde hun lavmælt og undskyldende. Hendes stemme bar tydelige spor af dårlig samvittighed. Hun brød sig virkelig ikke om, at hun skulle være grund til bekymring for Galeron. "Jeg ville ønske, at jeg var mere oplagt for tiden," hun stillede sig om bag ham og lagde sine arme omkring hans hals.

[Galeron af Ravntoft]

Rynken mellem hans bryn forsvandt ikke helt, men han nikkede og smilede svagt da hun gik om bag ham. Han lænede sig tilbage mod hende og lagde den ene hånd over hendes, sad et langt øjeblik bare og nød nærværet før han drejede hovedet og forsøgte at se op på hende "Skal jeg få noget frugt sendt op til dig? Eller er der andet du gerne vil have?" han ville gerne tilbyde at blive, men det ville være uhøfligt over for deres vært.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun slappede af ind mod hans store og stærke krop, mens de i et øjeblik blot nød hinandens nærvær. "Frugt er helt fint. Jeg vil helst ikke være til for meget besvær for vores vært," sagde hun og kyssede ham flygtigt på kinden, inden hun trak sig tilbage. Hun blev nødt til at ligge sig ned igen på sengen.

[Galeron af Ravntoft]

Rynken blev dybere over hendes ord og mentalt tillod han sig et lille suk. Han fulgte hende med blikket tilbage til sengen og løsnede remmene på sin vams, før han rejste sig igen og krængede den af. Han lagde den over stolen, gik over og satte sig på sengen, hvor han skubbede sig op mod gavlen og lagde den ene arm inviterende til siden "Du er aldrig til besvær, Enna. Du er med barn, det ikke at være til besvær." formanede han mildt og lagde armen omkring hende, da hun krøb op til ham.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun betragtede ham, mens han tog sit rejsetøj af. Selv slappede hun bare af i sengen, og forsøgte at få kvalmen til at lægge sig. Da han rejste sig og kom hen til sengen, fulgte hendes mærke øjne ham meget opmærksomt. Hun smilede svagt, da han kom op til hende. Og hun krøb med glæde op til ham. "Er du sikker?" Spurgte hun bekymret og trykkede sig lidt ekstra ind mod ham. "Men jeg er glad for, at være med barn. Med dit barn," sagde hun og sukkede lavmælt, men veltilpas.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron smilede svagt og lænede kinden mod hendes mørke hår ”Jeg er helt sikker.” bekræftede han og strøg hende over armen med fingrene ”Og jeg bliver ved at gentage det indtil du begynder at tro på mig.” han sukkede veltilpas ”Hvis jeg synes jeg kunne tillade mig det, blev jeg også heroppe, men..” han løftede hovedet lidt og lod læberne strejfe hendes tinding ”Hvordan var turen? Fik du talt med din søster? Eller sov I på skift hele vejen?”

[Ravenna af Ravntoft]

Hun smilede af hans ord. Og lukkede øjnene lidt, ganske tilfreds med at ligge lidt i sin mands arme, inden han skulle ned til middag. "Måske en dag tror jeg på dig," sagde hun med en svag munterhed i sin stemme og nikkede blot til hans efterfølgende ord. Han burde ikke svigte deres vært. "Vi sov lidt på skift, men vi fik også talt sammen," svarede hun og åbnede øjnene for at se op på ham. "Jeg fortalte hende om, hvordan det gik hos far, da jeg skulle fortælle ham nyheden."

[Galeron af Ravntoft]

Sammen med hende følte han sig afslappet som han ikke gjorde sammen med nogen andre. Det var noget der var kommet krybende, langsomt, men sikkert, ligesom den kærlighed han nu følte for hende, og for det barn der voksede under hendes hjerte ”Og din søster.. hvordan har hun det selv?” spurgte han med reel interesse og lod igen kinden hvile mod hendes hår ”Det må snart være hendes tid.” nok havde han ikke meget forstand på kvinder eller graviditeter, men svigerindens runde mave talte for sig selv.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun havde det godt med at ligge i sengen og blive holdt om af sin mand, mens de bare talte. Og hun glemte lidt kvalmen. "Hun... Jeg tror hun har det fint. Hun klager kun, når han bevæger sig og er lidt for ivrig," sagde hun smilende og så ned på sin egen mave. Man kunne ikke engang se det på hende endnu. "Men jo, det er snart tid. Jeg glæder mig så uendeligt meget," hun så virkelig frem til fødslen. Til at hjælpe Francine og holde hende i hånden, eller gøre noget andet hjælpsomt, som søsteren havde brug for.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron hævede brynene spørgende, uden at tænke over hun ikke ville kunne se det. Den spørgende tone i hans stemme var dog tydelig "Han? Er hun sikker på det bliver en dreng?" han løftede hånden på hendes arm og lod i stedet fingrene stryge håret om bag hendes ene øre, selvom det uden tvivl var meningen, den lille lok skulle hænge løst. Hendes forventning fik det i forvejen varme smil til at vokse "Det må være spændende for jer alle. Det er trods alt Gyldensøs næste lensherre hun bærer rundt på." han lukkede øjnene et kort øjeblik.

[Ravenna af Ravntoft]

Hun trak let på skuldrene. "Jeg tror ikke, at hun er sikker. Jeg tror bare, at hun håber. Men hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg ikke det betyder så meget for hende, om det er en pige eller dreng," sagde hun og drejede hovedet en smule, så hun kunne se op i hans dejlige og rolige ansigt. "Det er meget spændende. Men jeg tror desværre, at alt dette her gør, at far føler sig en smule... Gammel," hun rynkede panden, og vidste ikke helt, hvad hun skulle synes om den betragtning. "Men han ser ikke ældre ud, end da jeg startede på klosterskolen..."