En ny titel

[Galeron af Ravntoft]

Elise af Ravntoft

Galeron lænede sig op ad hegnet og tørrede sveden af panden, før han rakte ud efter det vandskind han havde hængt samme sted, og tog et par forsvarlige mundfulde. Han åndede hårdt ud da han sænkede skindet igen og rakte det mod sin søster med et skævt smil "Jeg er ved at blive en gammel mand. Du må ikke hundse mig rundt på den måde." spøgte han tørt og rullede med nakken for at løsne musklerne. Det knækkede hørligt et par gange og han skar en grimasse selvom det egentligt ikke gjorde ondt. De havde trænet sammen næsten alle de morgener der havde passet i begge deres planer og han måtte indrømme han ville komme til at savne det, når rundrejsen snart fik sin ende.

[Elise af Ravntoft]

Elise sank ned at sidde på jorden med et højlydt suk. Pandehåret var fugtigt af sved, og hun hev en anelse efter vejret, siden de netop var stoppet træningen. Hjertet hamrede, og armene var ømme efter at have skulle stå imod Galerons udfald. Bare fordi hun var en kvinde, betød det jo ikke, at folk havde tænkt sig at holde igen – heldigvis. ”Jeg skal nok sørge for at sætte tempoet ned næste gang,” nikkede hun forpustet, men med et drillende smil på læberne. Hun tog imod skindet og drak grådigt det sidste af vandet. I det mindste trænede de ikke i ørkenområdet længere. Så havde de nok fået brug for meget mere vand. ”Du er jo ved at være oppe i årene.”

[Galeron af Ravntoft]

Galeron var ganske tilpas, både efter en god træning og med i sin søsters selskab. En afslappet latter forlod ham, mens han rullede med skuldrene og sendte hende et advarende blik, uden nogen reel kraft ”Du var ikke så kæphøj lige før, søsterlil.” pointerede han tørt og bøjede sig forover for at strække ud.

Fingerspidser rørte støvlesnuder. Først én gang, så igen mens der gik nogle lange øjeblikke før han talte igen ”Ravenna er med barn.” erklærede han henkastet, uden at se op og tilsyneladende stadig koncentreret om sine øvelser, selvom det brede smil der trak hans mundvige opefter, var afslørende i sig selv.

[Elise af Ravntoft]

”Jeg kunne godt have klaret dig,” fnøs Elise og satte en fornærmet mine op, imens hun lagde skindet til side og kom på benene for at strække kroppen gennem. Hun var gået i gang med at holde foden op mod bagdelen for at strække ud i lårene, da Galeron pludselig erklærede, at han skulle være far. ”Hvad?!” Hun mistede balancen på det ene ben, der endnu rørte jorden, og vippede faretruende til den ene side. Hun nåede dog at genvinde balancen ved at lade det andet ben komme fri og ned på jorden igen, før hun væltede helt. Da hun først stod sikkert på benene igen, sprang hun op på ryggen af Galeron. ”Virkelig?! Virkelig, virkelig?!” spurgte hun ivrigt, imens hun hagede sig fast til sin storebror.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron kendte trods alt sin søster godt nok til at have forventet en lettere overstadig reaktion, men han var alligevel uforberedt da hun sprang på ryggen af ham. Han kom med et overrumplet udbrud og var i sin foroverbøjede tilstand faretruende tæt på at miste balancen. Med et par hurtige skridt genvandt han den og rettede sig op, mens han på samme tid rakte bagud og tog fat under hendes lår "Det bliver ikke mindre sandt fordi du gentager dig selv, men ja." halvt lo han og prøvede at ignorere et par nysgerrige blikke fra andre på træningsbanen "Du bliver faster lige før Midvinter, hvis alt går efter planen."

[Elise af Ravntoft]

Det lykkedes ham at holde sig på benene, så Elise klappede sin bror på hovedet som belønning. Det ville være irriterende, hvis de væltede. Han sørgede også for at holde hende op, og det mindede hende lidt om, da hun var lille, og Galeron for en gangs skyld var hjemme, så han kunne lege med hende. Aldersforskellen havde jo betydet, at han let kunne kaste rundt med hende. ”Lige før Midvinter! Det er jo perfekt. Det bliver lige op til højtiden!” kvidrede hun og gav sig til at rode op i Galerons hår. ”Det fik I planlagt godt, brormand,” drillede hun med et bredt grin. ”Det er godt at se, at I fik lagt jer lidt i selen.” Det var jo sjovt at prikke lidt til ham med det.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron bøjede hovedet i et forsøg på at undvige Elises fingre i sit hår, uden det store held og i stedet tog han bedre fat omkring hendes lår, og tippede hende forover, uden intentioner om rent faktisk at lade hende falde "Jeg nægter stadig at diskutere de nærmere detaljer med min lillesøster." erklærede han, ikke uden munterhed og rettede sig op igen "Hopper du selv ned før jeg får hold i ryggen, eller skal jeg smide dig af som et utæmmet føl?" han drejede hovedet og forsøgte at fange hendes blik.

[Elise af Ravntoft]

Elise grinede og lagde hænderne om hans skuldre. ”Tro mig, jeg har heller ikke brug for at få alle detaljerne.” Hun drillede ham måske gerne, men hun havde altså ikke noget behov for, at Galeron begyndte at give uddybende forklaringer. Hans trussel fik dog blot et hovent fnys fra hende. ”Ja, du kan bare prøve at smide mig af.” Hun hang ganske godt fast her! Det skulle nok tage ham lidt kamp at få hende af.

[Galeron af Ravntoft]

I stedet for at forsøge at vippe hende af endnu engang (han blev ret hurtigt sikker på han ikke ville få held med det, uden at tiltrække sig mere opmærksomhed end han havde lyst til) gik han i stedet baglæns, så hun ville ende med at sidde i klemme mellem ham og hegnet, med mindre hun hoppede ned "Du sagde selv jeg var oppe i årene. Tag hensyn til min gamle ryg." spøgte han tørt, mens hegnet satte en effektiv stopper for, hvor langt han kunne gå tilbage "Hvor mast vil du være før du giver slip?" han lænede sig sigende lidt tilbage, uden for alvor at lægge vægt bag.

[Elise af Ravntoft]

Hun kom med et svagt forskrækket udbrud, da han pressede hende op mod hegnet. For at hævne sig rodede hun lidt ekstra godt op i håret, før hun endelig slap sin bror og i stedet satte sig op på hegnet. ”Du har ret. Jeg bør ikke overbebyrde dig,” konkluderede hun drillende og hvilede hænderne mod hegnet, imens hun kiggede nysgerrigt på sin storebror. ”Hvad skal det hedde? Hvad med Jack? Uh, eller Lydia. Lydia er pænt. Måske Eric? Eller vil du opkalde det efter vores forældre eller forfædre?” spurgte hun nysgerrigt.

[Galeron af Ravntoft]

DEr hvilede et ret bredt, selvtilfredst og sjældent smil på hans læber, da han gik et halv skridt til siden, og lænede sig tilbage mod hegnet lige ved siden af sin søster "Altid så betænksom." brummede han underholdt og trak på skuldrene med en insisterende sitren i mundvigene "Før vi beslutter sådan noget, ville det være rart at vide om det bliver en dreng eller en pige." konstaterede han snusfornuftigt. Han havde dog tænkt på mulige navne allerede, alle til en dreng, selvom han vidste der var lige stor chance for begge køn. Man kunne vel altid håbe.

[Elise af Ravntoft]

Hun rullede med øjnene af, at Galeron sådan ville udskyde navne-tænkning. ”Det er da meget sjovere at smide rundt med navne nu! Før man ved noget. Så er man forberedt lige så snart, man får kønnet at vide.” Så skulle de jo bare lige have et fint drenge- og pigenavn klart, og så kunne det smides på barnet det øjeblik, de fik kønnet at vide. Hun rakte om i nakken og løftede den blonde hestehale lidt for at få luft til nakken. ”Har du sendt besked til far?” Greven var jo ikke med på rundrejsen.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron trak på skuldrene med et skævt smil ”Jeg tror det kommer an på hvem man er.” han rynkede brynene let spekulativ ”Hvad så hvis man bliver lidt for glad for et navn, der så ikke kommer til at passe?” det var ganske typisk ham, at tage sorgerne lidt, eller nogen gange meget, på forskud. Han grublede stadig mens han rystede på hovedet ”Nej.. ikke endnu. Mor ved heller ikke noget.” han drejede hovedet og sendte hende et skævt, måske lidt skyldigt smil ”Ravenna ville gerne vente til hun er lidt længere henne. Det føles..” han slog ud med den ene hånd og et bredere smil ”Jeg ved ikke. Så hold lige tæt lidt endnu.”

[Elise af Ravntoft]

Hun lagde eftertænksomt hovedet på skrå. ”Sandt ... så skal I måske bare finde på navne, som både en pige og dreng kan have? Jamie for eksempel?” Sandt at sige var der vist ikke særlig mange navne som passede til begge køn. Det kunne lyde som om, at de stadig var lidt nervøse omkring graviditeten, så hun nikkede accepterende til det der med at holde mund. ”Jeg siger ikke et pip,” lovede hun smilende. Det var underligt at skulle til at være faster. Det blev sikkert ganske hyggeligt.

[Galeron af Ravntoft]

Galeron havde haft blikket rettet ned mod sine støvlesnuder og nøjedes med at nikke til sin søsters, ellers ganske fornuftige, konklusion. Først da hun gav ham et løfte, på siden egen spøjse måde, løftede han hovedet og sendte hende et både varmt og taknemmeligt blik "Bare lidt endnu. Jeg ved du kan holde tæt. Hvis mor får det at vide nu, er det ude over hele lejren før i morgen." han smilede skævt, heller ikke denne gang uden varme og måske en smule overdrivelse.