En gårtur sen aften

[Marylin af Drotvig]

Marcus af Naxen

Marylin havde mødt sine gode venner i spiseteltet den aften og de havde overtalt hende til at tage en øl eller to. Normalt drak hun ikke, og slet ikke på en normal aften. Men de andre havde været meget overtalende og nu gik Marylin hjem til sit telt lidt sent på den. Hun håbede at Francine ikke ville opdage det og hun fik en straftjans eller lignende dagen efter. Og Marylin ville tage den uden at kny, så kunne hun bare holde bedre fast næste gang. Selvom hun havde disse tanker var hun stadig i godt humør efter den hyggelige aftensmad hun havde haft med de andre. Det var sjældent at så mange af dem var samlet det samme sted. Men sådan var det med rundrejsen, især her i slutningen af den. Hun gik og fløjtede let for sig selv ikke særlig højt for ikke at vække nogen som lå og sov.

[Marcus af Naxen]

Solen var måske gået ned for flere timer siden, men det forhindrede bestemt ikke Marcus i at blive oppe efter sengetid. Ikke fordi det var hans sengetid han overskred. Han var ofte oppe hele natten, hvis han havde fået fingrene i en særlig spændende bog. Han havde været på besøg hos en ven, han havde fundet under rundrejsen, som også studerede alkymi. Det var ganske givende. Og nu var han på vej hjem. De små veje imellem teltene var oplyst af fakler, som afgav et dunkelt lys, og alligevel ikke gjorde det hele muligt for en at se særlig langt frem. Efter at have gået i noget tid, kunne han høre en lav fløjten. Og nysgerrig, som han var, begyndte han at lede efter den person, som gik rundt og fløjtede. "Væbner Marylin?"

[Marylin af Drotvig]

Marylin gav et hvin fra sig da der kom en bagfra som sagde hendes navn. Hun vendte sig rundt klar til at kæmpe dog en smule langsommere end normalt. Derefter brød hun ud i en fnisen. "Mester Marcus?" Hun holdte hånden for munden for at stoppe det og anstrengte sig meget. "Det er altså ikke pænt at overraske en frøken på den måde. Og meget lidt sikkert at gøre det ved en væbner eller ridder." At det var hende som havde været mest uopmærksom undlod hun at kommentere på.

[Marcus af Naxen]

Instinktivt trådte han et skridt tilbage, da Marylin gav et hvin fra sig. Men han var hurtig til at tysse lidt på hende. De kunne risikere, at vække nogen. Han kunne ikke lade være med at trække på skuldrene med et smil, mens han dog måtte løfte et øjenbryn over hendes ret pigede fnisen. "Det var ikke meningen Væbner Marylin," sagde han undskyldende og trådte hen til hende. "Jeg blev blot overrasket over, at se Dem oppe på dette tidspunkt. Og Deres fløjten lokkede min nysgerrighed," fortalte han og så ned på hendes ansigt.

[Marylin af Drotvig]

Marylin så meget mindre undrende ud efter hans forklaring. Og lige pludselig var hun lidt mere bevidst om at det nok ikke var så godt at fløjte. Hun bemærkede også at hun synes han lige pludselig stod meget tæt på. Hun smilede til ham. "Hvordan kan det være at De også er oppe på dette tidspunkt? Hun talte lavt så der ikke var så mange som skulle vågne ved at de stod der, eller lægge mærke til det. "Jeg burde også lægge i min seng lige nu" viskede hun til ham og blinkede.

[Marcus af Naxen]

Han så ned på hende, da hun smilede. Han kunne ikke undgå at lægge mærke til, at hendes tydelige alkohol indtag havde en vis... Virkning på hende, som var ganske sød. Han flyttede sig ikke en meter fra hendes side. "Jeg var faktisk på vej i seng. Jeg har siddet og læst sammen med en ven, jeg har mødt her på rundrejsen," forklarede han ærligt og lagde godt mærke til hendes lave toneleje. Hun kunne stadigvæk vække de telte, de var i nærheden af. "Det burde De. Helt bestemt," kommenterede han lavmælt. "Men vil De ikke gå en tur først. Få noget frisk luft til hovedet, så det ikke snurrer så meget, når De lægger dem ned?"

[Marylin af Drotvig]

"Arh." Marylin nikkede forstående og det gav mening hvorfor han havde været så sent oppe. Han var nok heller ikke van til at stå tidlig op og træne om morgen. Hun smilede og var tæt på at fnise igen, men holdte i stedet hånden foran munden. "En tur ville da være dejlig. Men vi skal nok gå uden for lejren." Hun smilede til ham og begyndte at gå i den retning, hvor man kom hurtigst ud af lejren. "Har De ellers haft en dejlig dag?"

[Marcus af Naxen]

Det morede ham ærlig talt lidt at have fanget Marylin mens hun ikke havde alle sine generte hæmninger oppe. Det var ganske spændende. "God idé," sagde han og fulgte med hende ud af lejren. Da de var kommet langt nok væk til, at de ikke ville vække nogen, svarede han på hendes spørgsmål. "Ganske fin. Jeg har som altid tilbragt den med næsen nede i en bog. Og hvad med Dem? De har vist haft en ganske fornøjelig aften i hvert fald," kommenterede han med et drillende smil. "Må jeg ikke kalde Dem ved fornavn? Nu har vi mødt hinanden et par gange, og jeg har det bedst med at være på fornavn med folk, som jeg bryder mig om," forklarede han hurtigt.

[Marylin af Drotvig]

Marylin skulle lige til at svare da Marcus talte videre og hun blev en smule paf. Hun vidste ikke helt hvorfor, for det var jo et meget naturligt spørgsmål. Hun tænkte straks på hvad de andre måtte sige hvis de hørte at hun var dus med Marcus. "Hvis De mener det er passende, kan vi da godt." Hun vidste også godt at gå sammen med en ung mand uden anstandsdame heller ikke var så godt. Der kunne starte rygter. Hun blev dog en smule rød i hovedet, da han sagde at han brød sig om hende, hun tænkte at det var der ikke nogen som havde sagt til hende før. "Ja, jeg har haft en skøn dag, jeg mødte en veninde fra væbnerskolen som jeg ikke har set længe og så ja mødtes jeg med nogle venner om aften. De overtalte mig vist til at tage en øl eller to. " svarede hun med et smil. Den kolde luft var dejlig til at klare hjerne.

[Marcus af Naxen]

Han var glad for, at hun ikke afviste ham, men han vidste også godt, hvad det kunne betyde for en adelsfrøken at være på fornavn med en ugift mand. Men Marylin var jo lidt noget andet. Men derfor kunne folk stadigvæk tale. "Når vi er alene, vil jeg meget gerne, blot kalde dig ved fornavn," sagde han med et smil. Det kunne give hende lidt ro, at de i offentligheden stadigvæk var dis. "Det er altid rart at mødes med venner og tale om gamle dage. Eller om fremtiden. Selvom jeg ikke drikker, kan jeg sagtens sætte mig ind i hyggen," han havde ikke rørt alkohol i mange år.

[Marylin af Drotvig]

Marylin nikkede og smilede, det var en rigtig god aftale at når andre var der var de stadig dis. "Det er en aftale." Hun gik og kiggede let ned i jorden mens hun lyttede til hvad han sagde. "Drikker De... du slet ikke?" spurgte hun og var en smule overrasket, det var jo ikke sådan at han var magiker så det gjorde meget ved kontrollen over hans gave. Det var også derfor Marylin aldrig drak vildt meget, Gaven skulle nødig komme ud af kontrol. "Det er altid meget hyggeligt ja. Især når det er venner som man ikke længere ser fordi man selv har en ridderherrer og de er måske blevet ridder eller er stadig pager." Ja der var mange grunde til at man ikke lige så hinanden.

[Marcus af Naxen]

Han nikkede. Glad for, at det var en aftale hun kunne leve med. Til hendes spørgsmål rystede han på hovedet. "Nej," svarede han og kørte en hånd igennem sit halvlange hår. "Som ung studerende havde jeg en mildest talt ubehagelig oplevelse med alkohol. Og siden da har jeg holdt mig fra det," han nævnte ikke, hvad episoden indeholdt. Ikke en gang Myrilla havde fået detaljerne. Mest fordi det var en anelse pinligt for ham selv. "Så gælder det også om at udnytte tiden med dem, mens man har den. For jeg går ud fra, at du tager med til Gyldensø, når rundrejsen slutter?"

[Marylin af Drotvig]

"Arh" Marylin nikkede og kunne høre at der ikke skulle spørges yderlig ind til emnet. Hun vidste at andre have haft det på samme måde. Hun smilede til ham. "Ja, det gør jeg. Jeg følger min ridderherrer hvor end hun skal hen. Plus jeg mangler lidt træning i det med len styring." Det sidste dage hun med et glimt i øjet. Hun havde haft alle de boglige fag og havde da heller ikke været hel dårlig til det. Men det var bare noget helt andet at skulle styrer et len. "Du bliver vel i Corus for at læse videre?" Hun vidste ikke helt hvorfor der pludselig var en lidt underlig følelse. Hun ignorerede den.

[Marcus af Naxen]

Han nikkede af hendes lille "arh". Hun lod til at forstå, at det ikke førte noget godt med sig, at grave i sådan noget. Og da hun svarede på hans spørgsmål, skubbede han mindet i baggrunden. "Selvfølgelig. Det burde jeg have tænkt på. Og det lyder da spændende. Du må glæde dig? Både til barnet, og til lidt indblik i noget, der en dag kommer til at fylde en stor del af din hverdag? Selvfølgelig er det ikke alle, der glæder sig til det ansvar," han kørte en hånd igennem håret. "Min bror havde håbet på at være ridder lidt længere, men Guderne ville det anderledes," han trak på skuldrene. "Ah. Det ved jeg ikke endnu. Der er nogle... Forhold der gør, at jeg ikke føler mig helt så bundet til Corus længere," hans tvillingesøsters forlovelse blandt andet.

[Marylin af Drotvig]

Marylin var næsten helt overrasket over hvor meget han fik sagt på en gang. Hun tænkte at det nok var første gang at han havde sagt så meget til hende. "Jeg ved ikke helt om jeg glæder mig til barnet. Men jeg glæder mig helt sikkert rigtig meget til at få et indblik i det at styre et len. Det er som samt aldrig rigtig noget jeg har kigget efter." Hun smilede. Børn havde hun ikke brug for nu og hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forholde sig til dem. Hendes øjne blev fanget af den bevægelse Marcus gjorde ved sit hår. "Sådan er det jo ofte så forskelligt, hvornår ens tid stopper." Hun håbede selv på at hendes mor ikke ville tage her fra lige foreløbig så var hun rigtig på spanden. Hun nikkede og vidste ikke helt om det ville være passende for hende at spørge mere ind til disse forhold. Hun skulle lige til at åbne munden for at tilbyde ham at komme med til Gyldensø, men droppede det igen. Ville det ikke være underligt? Og ville der ikke blive snakket? Med tiden begyndte hun at synes mere og mere om deres samtaler, og hun var ret sikker på at det ikke blot var alkohollen som talte.