Gammal = gammel

[Gammal Den Vise]

Amos Søfarer

Gammal havde brugt det meste af en måned nu på at tænke. Han var ved at være gammel, gigten plagede ham mere end nogen sinde i stort set alle led, han var ved at blive langsommere og mindre smidig. Det var bare et spørgsmål om tid før der kom en slåskamp han ikke kunne snige sig uden om. Han var også begyndt at overveje om han virkelig var til nogen gavn for Amos mere, han ville ikke kunne beskytte sin konge længe, så langsom og stiv som han var blevet. Hans øjne og hjerne fejlede dog intet så på det punkt var der ikke noget problem. Mens hans manglende hurtighed kunne gøre at han blev taget til fange og hvor meget ville han kunne stå imod totur. Han vidste hvor mange han havde kunnet klare, men nu hvor han var gammel, vidste han ikke længere hvad han duede til. Hele hans krop var også begyndt at bære præg af det han havde drukket og røget og været omkring igennem tiden. Til sidst var han blevet enig med sig selv om hvad han kunne og hvad han i hvert fald ikke kunne. Han kunne stadig kaste med knive og var ret god til det, selvom det gjorde ondt i skulder, albue og håndled dagen efter.

Han vidste Amos sad på sit kontor og gik langsomt op ad trapperne og bankede på døren, han ventede pænt på at den anden skulle sige noget før han ville gå ind. Det kunne jo være at Amos lavede noget som ikke vedkom Gammal.

[Amos Søfarer]

Amos sad med næsen begravet i underretninger. Han havde godt nok en mand, som stod for den slags, men han havde det bedst med selv at kigge det igennem. I hvert fald, når han kunne nå det. Da det bankede på, samlede han papirerne i en bunke og skubbede dem under en mappe, inden han bad vedkommende om at komme ind.

Hans ansigt opløstes i en venlig maske, da han så, at det var Gammal, som stod på den anden side. Han rakte ud til siden og tog den flaske rom, som altid var inden for rækkevidde og to små glas. "Vil du have?" brummede han lavmælt.

[Gammal Den Vise]

Normal var Gammal stille, men denne gang endnu mere fåmælt en han plejede. Han nikkede blot og satte sig overfor den anden i stolen ikke så godt til pas som han kunne være. Han så til mens den anden skænkede op. Gammal sad lidt og vidste ikke helt hvordan han skulle starte eller få det sagt. Normalt var Gammal ikke på denne måde en presset mand. Han sad dog helt stille og rakte hånden frem som til at tage imod glasset med den flydende væske, den skulle forhåbentlig nok hjælpe på stemmebåndet.

[Amos Søfarer]

Amos hældte op til dem begge og rakte det ene over til Gammal med et tænksomt blik. Der var et eller andet anderledes i dag. Gammal plejede ikke at være så fåmælt. Og da slet ikke, når det var manden selv, som havde opsøgt ham. Amos lagde nakken tilbage i en rutineret bevægelse og bundede væsken i glasset i en enkelt glidende bevægelse. Derefter satte han glasset tilbage på bordet og fyldte det igen. "Spyt så ud." Stemmen var drillende og han smilede næsten.

[Gammal Den Vise]

Gammal tømte også sit glas i en rutineret bevægelse og satte glasset ned på bordet igen. Han skar en grimasse af Amos ord. "Jeg er sgu blevet for gammel til dette her tyve pjat Amos." Han kiggede over på den anden opmærksom på dennes mindste bevægelser og udtryk en ren arbejdsskade han havde tillagt sig. Gammal var altid på vagt. "Det er kun et spørgsmål om tid før nogen løber mig over ende."

[Amos Søfarer]

Amos kneb øjnene let sammen, som han begyndte at fornemme, hvad der skulle være emnet for deres samtale. Han drak lidt af det genopfyldte glas, men tømte det ikke denne gang. Han satte det fra sig på bordet og trommede let med fingrene på bordpladen. "Fortsæt." Han var ikke uvenlig i sin tone, men han ville langt hellere høre ordene fra Gammal selv, end han ville forsøge at gætte sig til, hvad han havde at sige.

[Gammal Den Vise]

Gammal sukkede og tænkte at det altid havde været en hård branche. Han skulle have valgt at være chefen i stedet for at være ham der altid skulle grilles. "Jeg kan ikke kæmpe for dig. Dagen efter jeg har kastet med knive kan jeg ikke kaste en eneste. Jeg sidder i mit hjørne og sover." Han vidste ikke helt nu hvorfor han var kommet og hvad han lavede her. "Jeg er bekymret for at jeg er til mere skade for dig end til gavn." Han vidste han havde en masser erfaring og viden med sig. Men skulle dette være nok for Amos, det tvivlede selv lidt på det. Havde det været Bryce kunne han sikker på lov til at passe sig selv som han ville og stadig hjælpe når han kunne, sådan et slags otium.

[Amos Søfarer]

Amos sukkede tungt, da Gammal fortsatte. Han faldt lidt sammen i skuldrene og tømte sit glas for at stive sig af, dog uden at fylde det igen denne gang. "Jeg forstår godt, hvad du siger... Jeg vil dog være ked af at miste dig, men hvis du ikke mener, du kan overskue slyngellivet mere, så skal jeg selvfølgelig ikke stå dig til hinder." Han så alvorligt på den mand, som ikke bare var blevet hans rådgiver, men også hans ven.

[Gammal Den Vise]

Gammal forstod ikke helt hvad der skete med ham. "Men jeg vil jo nødig slippe det hele. Jeg tænkte bare at min personlige form kunne bringe dig og andre i fare. Hvis jeg skal flygte hver gang der kommer et mindre slagsmål for at holde mig selv i live, så svigter jeg alle jer andre." Det var nok specielt denne del som gik ham mest på, at han skulle blive en kujon havde han aldrig regnet med. Og det var sådan han lidt havde det ved den situation. Gammal rakte over efter flasken og fyldte sit glas op og tog et sip af det.

[Amos Søfarer]

Amos nikkede bare let og skubbede flasken over mod Gammal, da denne rakte ud efter den. "Hvad foreslår du selv?" spurgte han roligt. Manden var næsten halvtreds. Det var ikke overraskende, at han ikke følte, han kunne følge med mere. Men han vidste ikke, hvad alternativet kunne være.

[Gammal Den Vise]

Problemet var at Gammal ikke engang selv vidste hvad han gerne ville. Gammal trak på skulderne. "Jeg ved det ikke. Hvis jeg vidste det havde jeg fremlagt det for dig." Han skar en grimasse og skyldte et glas mere ned, det gjorde godt. "Jeg er mest bekymret for jeres sikkerhed. Har du nogen sinde hørt om en fra tyvene som levede lykkeligt til sine dages ende?" Gammal kiggede på den anden. Han kendte personligt ikke selv nogen som gjorde. De fleste blev dræbt fordi de netop vidste for meget eller var for langsomme.

[Amos Søfarer]

Amos trak let på skuldrene med et underholdt smil om læberne. "Måske ikke.. Men det kan vi jo forsøge at lave om på." Han hældte alligevel op i sit eget glas igen nu og tilbød med hævet flaske og et løftet øjenbryn også Gammal. "Hvis Bryce kunne trække sig tilbage, hvorfor skulle du så ikke også kunne?" Der var måske en snert af bitterhed i stemmen sammen med morskaben, for at Bryce havde trukket sig tilbage, var bestemt ikke gået gnidningsfrit. "Du kunne finde dig et rart sted at bo og en form for indkomst og så komme på Duen og hygge dig engang imellem." Han hævede et øjenbryn. "Hvis det er dét, du ønsker."

[Gammal Den Vise]

Gammal nikkede stumt til den anden, da denne tilbød og rakte sit glas frem. Han lænede sig tilbage mens Amos snakkede og han lyttede. Tanken lød fristende, sit eget lille sted, kunne komme på duen som han ville. Tjene pengene ved spillebordene så han havde nok til huslejen. "Hvordan vil du have det med det? Har du en som ville kunne træde i stedet for mig?" Med det samme han sagde det vidste han at det nok ikke helt var sandt, man kunne sjældent blive erstattet. "Du er selvfølgelig altid velkommen til at spørge mig til råds og du ved jeg aldrig ville forråde tyvenes hof." For Gammal var der stadig kun et hof og det hørte til ved Duen.

[Amos Søfarer]

Amos rystede med det samme på hovedet. "Det har jeg ikke, nej. Og det vil jeg sandsynligvis heller ikke kunne få lige foreløbigt.." Han vidste, at det ville være et tab for ham, hvis Gammal valgte at trække sig tilbage. Det kunne ikke undgå andet. Men man måtte også give manden sin fred. "Men.." En tanke var slået ned i ham og han strøg sig tænksomt over skægget. "Jeg har forsøgt at finde en plads i min indercirkel, som ville passe Serena godt. Det er spild af hendes talenter at lade hende passe bordel-virksomheden," svarede han for at forklare, hvad han mente. "Måske.. Måske det ville være en idé, om du lærte hende op? Sætte hende ind i dine kontakter og din viden?" Hun var mere end klog og ambitiøs nok til at kunne tilegne sig i hvert fald det meste af hans viden.

[Gammal Den Vise]

Gammal skyllede sit glas ned og nød smagen i svælget og halsen. Gammal lukkede øjne da Amos kom med sit forslag. Serena... Han vidste ikke om det ville være en god ide. Han havde kendte Serena fra før Amos mødte hende, og Gammal var kommet hos Delia. Gammal vidste at pigerne snakkede sammen og han var ikke sikker på om han havde lyst eller hun havde lyst til at arbejde sammen med ham. "Jeg... ved ikke om det er sådan en god ide. Der er i hvert fald nok nogle ting som vi begge skal være indstillet på. Nok mest hende." svarede han og tænkte på hendes bestemte måde at være på og på om hun kunne indordne sig under ham som sin læremester uden at vrænge eller være en "ulydig" person. Han ville gerne lære fra sig hvis den anden ville være det. "Det er nok næppe alle kontakter som vil acceptere hende. Men hvis hun er villig til at lære er jeg villig til at være fra mig. På den måde er der også en bedre årgang." Han var ikke helt sikker på om Serena var det gode alternativ. Kvinder var så lunefulde især hvis Amos og Serena ikke ville vare til evig tid.