Svaret af Eda Fuglehvisker on Feb 28, 2014 20:26:50 GMT
Eda havde forsøgt sig med mange ting i løbet af denne specielle samtale. Hun havde prøvet at undgå at svare, svaret så konkret, men dog så tvetydigt som muligt og næsten afvist tøsen også - og nu havde hun svært ved at finde ud af hvad hun nu skulle gøre. Hun var utroligt frustreret, ja på nippet til at eksplodere, men hun bed kæberne sammen og knyttede sine næver.
"Ja, jeg kan forstå hvad dyrene siger selvom de sjældent taler det menneskelige sprog! Dyrene bestemmer selv okay! At de flokkes om mig er ikke mit problem." Overdrivelse fremmer forståelse, Eda gik sjældent med en masse dyr i hælene, men alle pigens spørgsmål gjorde hende forvirret og det brød hun sig ikke om. Forvirrelse gjorde hende usikker og bange, noget hun ikke havde lyst til at føle.
"Kakkerlakker er ikke særlig intelligente så det er sjældent jeg holder selskaber med dem." Hun fnøs og lagde armene over kors. Hun lagde ikke mærke til at enkelte folk var begyndt at kigge på hende efter hendes lille hidsige udbrud. "Og rotter er ikke skadedyr, de er misforståede væsner, de er bare sultne" Hun overvejede et øjeblik hvordan hun var blevet så vred, men hun begyndte at slappe af igen også selvom hun stadig mærkede efterskælvet af hendes temperamentsfulde udbrud.