Sene aftentimer [R]

[Petria Glas]

Vitor Øksesvinger

Det var sent ud på aftenen og Vitor var endnu ikke vendt hjem. Petria havde forsøgt at sove, men hendes mareridt var på det sidste vendt tilbage, og efter at være vågnet badet i sved, var det ikke lykkedes hende at falde til ro igen.

I stedet havde hun åbnet vinduet på vid gab, og fisket et lille bundt tråd op fra sin kiste, som hun havde købt for egne penge. Hun satte sig på en skammel foran vinduet, og med en af Vitors hullede skjorter mellem hænderne, begyndte hun med øvede fingre at lappe skjorten. Det var ting som dette hun var vokset op med at gøre, og der gik ikke længe, før hun var beskæftiget nok af at udføre arbejdet til præcision, at mareridtet ikke længere dominerede.

[Vitor Øksesvinger]

Vitor havde igen været ude på rov, og dermed på arbejde. Men denne gang havde han utroligt nok noget med hjem til Petria. Og lidt til sig selv. Det ville også komme ham til gode i den grad. Deres forhold, hvis man kunne kalde det at de boede sammen for et forhold, havde været en anelse skrøbelig. Og han havde faktisk ikke rørt ved hende siden den første gang. Han havde ønsket at gøre det. Men han havde holdt sig tilbage. Og i stedet lade det gå ud over Selma. Men den kvinde havde virkelig vækket ham. Han følte sig konstant sulten efter... Ja, kvinder.

Han nærmest sprang op ad trappen, og åbnede døren uden at indikere, at det var ham. Han vidste, at hun ville være hjemme. Men han havde dog lidt forestillet sig, at hun ville ligge henne i sengen og sove. Til hans store overraskelse sad hun henne ved vinduet og lappede en af hans skjorter. "Hvad... Du burde sove nu?" Han lukkede døren efter sig og stillede sig midt i rummet.

[Petria Glas]

Petria sprang halvt op, da døren pludselig gik op. Skuldrene faldt dog med det samme igen, da hun så hvem det var. Hun var gået i stå med nålen i skjorten, og skævede nervøst op på ham, usikker på hvad han ville synes om at hun var gået i hans ting. Normalt lappede hun hans skjorter, når han ikke var til stede. 



“Jeg kunne ikke”, svarede hun ham stille, og skyndte sig at sende ham et lille, men varmt smil, som en forsikring omkring at han ikke skulle bekymre sig. Hun lagde skjorten fra sig på gulvet, og rejste sig derefter op, for at lukke vinduet i igen. “Var det en god.. tur?”, spurgte hun ham forsigtigt. Hun var ikke sikker på hvad han helt præcis lavede, når han var ude, men hun kunne forestille sig at det denne gang havde været relateret til hans arbejde.

[Vitor Øksesvinger]

Der var næsten hundekoldt i rummet, efter at Petria havde haft åbnet vinduet. Hvordan hun kunne holde ud, at sidde der i kulden, det forstod han ikke. Efter at have været flere år i Corus, havde han næsten klemt de kuldegrader, som de havde måtte udstå i Scanra om vinteren. Corus var det rene sommer ved siden af på denne årstid. Han nikkede til hende forsikring om, at hun ikke kunne. Han mistænkte hende dog for at have haft et mareridt igen.

Til hendes spørgsmål trak han blot let på skuldrene. "Begivenhedsrig," svarede han og rakte den ene hånd ned i lommen. Han trak en lædersnor op, hvor i der hang en lille tinplade. Naturligvis noget, der var blevet stjålet. "Til dig," sagde han blot og rakte kæden frem mod hende.

[Petria Glas]

Petria var vågnet badet i sved, og havde haft brug for luft, for at køle ned igen. Nu hvor hendes puls igen var faldet, var kulden dog igen blevet mærkbar, hvilket fik hende til at ryste en smule. Hun gjorde dog sit, for at det ikke var synligt for Vitor. Den slags skulle han ikke tænke på nu.

“Til mig?”, spurgte hun overrasket, og trådte et skridt frem, så hun stod lige overfor ham. Hun tog imod kæden, og lod fingrene løbe forsigtigt ned over tinpladen, mens varme langsomt steg til de blå øjne. Først da kæden havde fundet plads om hendes hals, så hun op på ham igen. “Tak”, svarede hun ham, og det var tydeligt lige fra toneleje til udtryk, at hun var meget glad for gaven.

[Vitor Øksesvinger]

Han nikkede til hendes ord, og så på, mens hun tog amuletten omkring halsen. Han forventede ikke, at hun vidste, hvad den kunne. Eller gjorde. Men det ville hun nok opdage på et tidspunkt. For i aften havde han helt særlig planer. "Selv tak," mumlede han, og kunne ikke undgå at se på hendes med et mørkt blik. Han vidste dog, at han måtte gå meget langsomt frem i aften. "Jeg er dog lidt træt," sagde han og rullede lidt med skuldrene, inden han begyndte at knappe sin skjorte op. Han havde sagt lige nøjagtig de ord, i håb om at hun ville gå hen og lægge sig i sengen.

[Petria Glas]

Hun sendte ham endnu et smil, og fangede noget i hans blik, der fik hende til at holde øjenkontakten med ham lidt længere. Der var noget bag de blå øjne, noget der fik det til at krible behageligt under huden på hende. Så talte han igen og øjeblikket blev med ét brudt.

“Selvfølgelig”, svarede hun ham og forstod. Han havde haft en lang dag. Selv burde hun også få noget søvn. Hun havde ikke kunne sove før, men nu hvor Vitor var hjemme, slappede hun af igen. Han var hendes sikkerhedsnet. Petria var allerede iklædt sin natkjole, og hun bevægede sig direkte hen i sengen, for at ligge sig til rette under de varme tæpper.

[Vitor Øksesvinger]

Et drenget smil lurede på hans læber, da han så hende gå hen til sengen. Han tog sig dog god tid, til at klæde sig af. Hun skulle helst ikke bemærke, at der var noget usædvanligt på færde. Da han var færdig, og kun var iklædt sit nattøj, rejste han sig op fra den stol, som han havde sat sig på, da han skulle have støvlerne af.

Han gik hen til sengen og lagde sig ned ved siden af Petria. Som altid, lagde han armene omkring hendes krop, og trak hende ind til sig. Han tog en dyb indånding og plantede et blidt kys på hendes hår.

[Petria Glas]

Petria følte sig først rigtig tilpas, da Vitor lå ved siden af hende. Førhen havde hun haft svært ved bare at ligge i samme seng med en anden. Nu føltes det helt forkert, hvis hun ikke gjorde. Hun søgte straks hen til ham, og nød den følelse af sikkerhed der gled ned over hende, da han lukkede sine arme omkring hende. Hun smilede ind mod ham, da hun mærkede kysset fra ham, og hun lagde forsigtigt sit ene ben omkring hans, som hun på sin egen skrøbelige måde skubbede sig tættere ind mod ham.

[Vitor Øksesvinger]

Da hun selv trykkede sig tættere ind mod ham, tog han det som en invitation. Han lod en hånd vandre op fra hendes hofte, op langs siden på hende, for til sidst at lægge sig om et bryst, der kun var dækket af hendes natkjole. Han brummede ned i hendes hår, der lå som bløde omkring hendes ansigt. Han vidste hvordan det så ud, selvom hun lå med ryggen til ham. "Min," sagde han lavmælt og meget besidderisk, mens han begyndte at kærtegne hendes bryst ganske let og forsigtigt. Han måtte huske, at Petria ikke var vant til denne form for nærhed endnu.

[Petria Glas]

Der gik lidt, før det gik op for Petria, at Vitor måske ikke var helt så klar til at sove, som han var startet ud med at antyde. Hun havde af den grund lukket øjnene i, og nød blot varmen fra ham, før hun pludselig mærkede hans hånd vandre op af hendes side på en måde, der fik hendes vejrtrækning til at stige.

“Åh”, røg det over hendes læber, da hans hånd begyndte at kærtegne et særlig blødt punkt på hendes overkrop. Øjnene blev lukket i igen, denne gang i nydelse, som hun lænede sit hoved mere ind mod hans overkrop.

[Vitor Øksesvinger]

Han smilede over hendes lyd. Hun havde altså ikke glemt den følelse det gav hende, når han rørte ved hende. Han klemte ganske let om hendes bryst, kærtegnede det og bearbejdede det. Let og blidt, samtidig med at han lod en tommelfinger stryge gentagne gange over brystvorten. Han lænede sit hoved lidt frem, og kunne på den måde røre ved den bløde hud i hendes nakke. Han plantede blide kys på de sarte steder og nappede hendes ganske let i øreflippen. Der var ikke brug for nogen ord længere. Nu ville han fortælle hende sine følelser, ved at gøre det godt for hende.

[Petria Glas]

Hans berøringer var lige så dejlige, som hun huskede dem. Virkeligheden gled i baggrunden, og hun bed en smule ned i sin underlæbe, mens hun tillod sig selv at nyde det han gjorde ved hende. Der gik ikke længe, før hun mærkede sin brystvorte stivne under hans kyndige bearbejdelse. Hendes vejrtrækning var blevet tungere en før, og hun trak vejret hurtigt ind, før han formåede at ramme et særlig følsomt punkt, der fik hende til at undslippe et klynk.

[Vitor Øksesvinger]

Blandingen af hendes klynk og hendes åndedræt, fik hans underbenklæder til at stramme omkring lysken. Hun var så blød, skrøbelig og villig mellem hans hænder. Så tillidsfuld. Han flyttede hånden til det andet bryst, da den ønskede reaktion indtræf. Han begyndte også at bearbejde det bryst, indtil han kunne mærke brystvorten stivne under hans hånd. Han flyttede hånden væk og lod den glide ned langs hendes sider, indtil den nåede kanten af hendes natkjole. Han begyndte at trække op i den. Han ville have den af hende. Nu.

[Petria Glas]

Petria gav sig over Vitors fingres strøg, og hun klemte øjnene mere sammen med en lille halvkvalt lyd, der tydeligt afslørede, hvilken påvirkning han havde på hende. Da han begyndte at hive op i hendes natkjole, satte hun sig op i sengen. Ikke for at forhindre ham i det, men for at hjælpe ham på vej. Med ryggen til ham trak hun videre op i den, langsomt, til den over hovedet på hende. Hun lod sine fingre stryge ned over sine egne overarme, før hun tør i halsen drejede rundt, så hendes bare overkrop også var synlig for ham. Hun så ned på ham, direkte på ham, uden at sige noget. Så løftede hun sine hænder, og bandt knolden fri, så de lyse lokker kunne danse ned over hendes bare skuldre.