Nyt ansigt

[Annalyn Tømrer]

Crystal Tømrer

Som alle andre dage var der nok at se til i køkkenet på Tågelygten. Foråret stod lige for døren og selvom det blæste godt, bar vinden på duften af spirende liv og varmere dage. Solen gemte sig lige bag skydækket og tittede frem fra tid til anden, kærtegnende byen med sine forsigtige stråler.

Annalyn trådte ud fra køkkenet med vandspanden i hånden og så op mod solen, missede med øjnene og skærmede for det skarpe lys med den ene hånd før hun nynnende for sig selv, gik over gårdens toppede sten mod brønden. Hun hægtede spanden på hejsespillets krog og firede med vanens lethed spanden ned i brøndes mørke, indtil et plask fortalte hende, at den havde ramt vandoverfladen. Porten ud til gaden stod halvt åben og mens hun begyndte at trække spanden op igen, betragtede hun det myldrende liv der gik forbi.

[Crystal Tømrer]

Crystal kom roligt gående med lette skridt og smilede til folk som gik forbi hende på gaden. Hun så søgende rundt omkring sig. - Før hun kom her, havde hun været i "Den Nedre By." Hun havde forvirret sig rundt i søgende efter et job, og var pludselig havnet i en fremmede by efter at havde gået i sin egne tanker. Her havde hun så mødt en meget venlig ung mand ved navn Matti, han havde hjulpet hende med at komme ud af byen og ført hende til Galopdistriktet. Her havde han så forklaret hende vejen til Tågelygten, som han også havde foreslået hende.

Crystal var kommet længere op ad gaden, hun fik øje på en port som stod halvt åben og valgte at bevæge sig frem til stedet for derefter at kiggede ind ad porten. Hendes blik faldt på et bindingsværkshus som hun fornemmede var det sted hun ledte efter. En kvinde stod ved en brønd og var vist igang med at hejse vand op, så vidt hun kunne fornemme. Crystal valgte at træde ind i gården og nærmede sig kvinden, det kunne være hun viste hvem hun skulle tale med?
Solen skinnede af og til, hvis ikke skyerne skyggede for den. Men når den så var fremme, lyste den stedet op og varmen kunne af og til mærkes hvis man var heldig at finde et sted hvor det ikke blæste så meget. Her ved porten var blæsten fremme og gjorde det en anelse køligere i vejret... "Undskyld?" Crystal løftede armene for at få kvindens opmærksomhed og nærmede sig forsat med rolige skridt. Hun havde stadig sit krøllet hår hængende løst ned over skuldre og ryg og som var pyntet med en flot hårspænde af fine små sten, hun var klædt i en fin lang lys kjole som var udsmykket med flotte mønstre. "Hej, kan De måske hjælpe mig?" spurte hun og sørgede for at holde den høflige tone.

[Annalyn Tømrer]

Det gav et sæt i Annalyn da en stemme pludselig lød ganske tæt på. Hun havde været væk i sine egne tanker og rebet smuttede ud mellem fingrene på hende. Spanden ramte vandoverfladen langt nede med et plask, men hendes reflekser var hurtige nok, til at nå at fange enden af rebet, før det også forsvandt ned i brønden ”Undskyld.” udbrød hun selv og sendte en hurtig bøn til guderne, om at spanden ikke også var smuttet af krogen ”Jeg så dig..Dem slet ikke.” fortsatte hun med et undskyldende smil og trak prøvende i rebet. Tyngden af den fyldte spand fik hende til at ånde lettet op og hun begyndte igen at trække spande op til sig med blikket spørgende på den anden kvinde ”Jeg kan prøve, frøken?” svarede hun endelig med et venligt smil, mens hun forsøgte at ignorere trangen til at lægger hænderne skærmende over sit nussede forklæde og rette på hovedlinet. Hun måtte ligne et frygteligt rod og var i tvivl om, hvad den anden ville i baggården til en kro.

[Crystal Tømrer]

Hun løftede hånden til brystet og så helt forskrækket ud, kvinden havde tilsyneladende fået en forskrækkelse. Hun havde ikke hørt eller set hende komme? Hun mente ellers ikke hun havde gået så stille. Crystal skyldte sig hen mod kvinden da hun så hun tabte spanden, hvorefter et plask lød lidt efter. Kvinden nåede selv at fange rebet inden hun nåede at kommet helt hen til brønden. "Eij, det må De undskylde, det var ikke min mening at forskrække Dem" Hun tog den ene hånd på kanten af brønden og kiggede ned i brønden og var nervøs for at kvinden havde mistet spanden?
Faktisk viste hun ikke hvordan hun skulle tale til denne kvinde, så hun valgte at holde sig til at bruge ordene "De, Dem og Deres." Hun sendte kvinden en undskyldene smil og så at hun igen hev i rebet. "De mistede ikke spanden, det var da heldigt" sagde hun venligt og var glad for hun ikke havde spolerede hendes arbejde.

"Jeg er på udkig efter et ledigt job, og jeg blev henvist til stedet her, af en mand ved navn Matti Almsted" hun smilede venligt og slap sit tag på brødens kant. "Er det Dem jeg skal tale med?"

[Annalyn Tømrer]

Annalyn smilede lidt beklemt og nikkede mens hun satte den fyldte spand fra sig ved siden af brønden ”Nej, det.. det gjorde jeg ikke.” medgav hun, rakte op og rettede på sit hovedlin, mens hun stadig følte sig lidt… simpel, ved siden af den andens påklædning. Endnu mere forvirret blev hun, da kvinden begyndte at kalde hende De. Hvis hun var en frøken af det bedre borgerskab som Annalyn havde antaget, hvorfor ville hun så gøre det?

Hun vovede dog ikke at rette på kvinden der til sidst gjorde forvirringen total, og bad om et job. Et langt øjeblik stod Annalyn blot og så uforstående på hende, så nikkede hun langsomt, kun for øjeblikket efter at ryste på hovedet ”Ja.. og nej.. det er Mester Brygger.” fik hun endelig svaret og var sikker på hendes kinder var lige så røde som de føltes varme, mens fejltagelsen begyndte at gå op for hende ”Men det er mig der har.. ja, styrer køkkenet.” informerede hun og rankede sig lidt, uden dog at virke vigtig på nogen måde.

[Crystal Tømrer]

Crystal trådte nogle skridt væk fra brønden så hun stod i en behagelig afstand til kvinden og brønden. Hun så lidt ned af sig selv og kort på kvinden overfor, og bemærkede hurtigt at hendes påklædning var en del anderledes end kvindens.
Crystal nikkede til hendes svar, da hun havde spurt om et job. ”Hvor og hvornår kan jeg så træffe ham?” Spurte hun venligt og samlede hænderne foran sig.

Hun blev lidt tænksom men holde stadig den rolige og venlige udtryk. Hvis kvinden var en frøken, så behøvede hun jo ikke tiltale hende på en fin måde og bare nøjes med at bruge ordrerne som ”du eller dig.” Men som sagt så kendte hun ikke kvinden og hun fandt det høfligt at tale til folk på den pæne måde når det var hun ikke kendte dem. Crystal rettede sig lidt op og fik et klar udtryk frem, så kvinden her styrede altså køkkenet… ”Ah, okay ja” Hun vente sig lidt rundt og så på de omgivelser som var omkring hende.

[Annalyn Tømrer]

Annalyn så tilbage mod køkkendøren der stod på klem og dernæst tilbage på den anden kvinde. Umiddelbart ville hun skyde på de var nogenlunde lige gamle. Der var desuden noget bekendt ved hende, som hun ikke kunne placere og hun endte med at slå det hen ”Men hvis du har tid..” prøvede hun, meget opmærksom på, om den anden ville tage det dårligt, at hun nu valgte at være dus ”..kan vi tale lidt over en kop te?” foreslog hun og fortsatte med et imødekommende smil ”Hvis vi kan blive enige, kan jeg tale med Mester Brygger på dine vegne og sende besked til dig?” guderne skulle vide hun kunne bruge ekstra hænder i køkkenet.

[Crystal Tømrer]

Efter hun kort havde set sig lidt rundt om sine omgivelser, som hun fandt meget hyggeligt, vente hun igen opmærksomheden mod kvinden da hun igen talte til hende. "Det vil jeg meget gerne" hun sendte hende et imødekommende smil tilbage og nikkede kort med hovedet. Crystal holdt meget af te, i sær på en kold vinterdag, og lige nu ville det heller ikke være så tosset med en kop. "Jo tak det ville da være skønt." sagde hun taknemmeligt og trådte lidt nærmere kvinden. "Jeg har vist ikke præsenteret mig selv?" Hun valgte at række hånden frem for at hilse på kvinden. "Navnet er Crystal....Crystal Tømrer."

[Annalyn Tømrer]

Annalyns smil vandt lidt mere overbevisning og hun tørrede hænderne i forklædet før hun rakte den ene frem, lukkede fingrene om den andens håndled og klemte let før hun slap igen ”Annalyn Stenhugger, men bare kald mig Lynn, det gør de fleste andre.” svarede hun selv og hankede så op i spanden med vand efter at have sikret sig brøndrebet var gjort fast ”Kom med indenfor så.” hun slog opfordrende ud mod den åbne køkkendør og satte i bevægelse.

[Crystal Tømrer]

Crystal trykkede behageligt kvindens hånd som præsenterede sig som Annalyn, og gav kort efter slip og lod armene falde ned langs siden. Navnet Lynn var i hvert fald til at huske, da hun ikke altid var lige god til det der med at huske navne, så det fandt hun udmærket.

Hun betragtede kort Lynn der hankede op i spanden med vand, som hun havde været så heldig ikke at miste da hun fik et forskrækkelse, måske havde hun stået i sin egne tanker? Som Crystal selv var rigtig god til.. Hun takkede og fulgte efter Lynn, mod den åbne dør, som hun vist havde ladt stå åben før Crystal dukkede op.

[Annalyn Tømrer]

Hun lod døren stå på klem bag dem, for at få noget af den friske luft med ind og efterlod den fyldte vandspand på sin plads ved. Der var varmt i køkkenet som altid og hun lagde sit sjal over en af stolene ved det lille bord der stod ved væggen, ikke langt fra ovnen ”Sid ned.” opfordrede hun og slog ud mod netop bordet mens hun fandt en ekstra kop frem og på vejen tilbage til bordet, tog kedlen der næsten altid hang over ilden ”Har du arbejdet i et større køkken før?” lagde hun ud og fyldte begge kopper med varmt vand, efter at have drysset en skefuld af Elvas gode teblanding ned i hvert.

[Crystal Tømrer]

Crystal trådte indenfor lidt efter Lynn og blev mødt af et køkken som vist var her hun holde til. Crystal havde ladet døren stå åben, det kunne være hun ønskede at få noget frisk luft ind nu hvor den havde været stået åben før? "Tak" hun gik roligt hen til det lille bord som stod ved væggen og trak stolen ud, for derefter at sætte sig. " Jeg har tidligere arbejdet i et køkken omkring 5 år i Harise len" Hun så til imens Lynn fyldte kopperne med kogende vand hvorefter teen blev tilsat. "Men jeg havde ikke den samme glæde af at være der, som da jeg startede" tilføjede hun og så ned i sin te og mærkede dampen der steg op fra koppen.

Hun havde fået lidt kolde hænder efter gåturen til kroen, så hun placerede bække hænder rundt om koppen og slap den af og til, da det blev lidt for varmt i længden.

[Annalyn Tømrer]

Annalyn satte sig først selv, efter at have hængt kedlen tilbage over ilden og havde rørt rundt i gryderetten der hang og simrede. Der var stadig lidt tid til hun skulle have tærter i ovnen og hvis den anden kvinde mente sit ønske alvorligt, kunne hun måske få noget hjælp "Harise.. gentog hun og forsøgte at placere lenet uden det helt store held. Det var heller ikke så vigtigt, hun var bare sikker på, hun havde hørt om lige det len for ikke så længe siden "Må jeg spørge hvorfor du ikke var så glad for det længere?"

[Crystal Tømrer]

Hun så over mod køkkenet da kvinden hængte kedlen med kogende vand på plads over ilden, hun havde vist også mad som hang og passede sig selv.
Crystal tog en lille forsigtig slurk af teen, og fik straks en god smag frem på tungen. Det var en dejlig te. "Interessen var der bare ikke mere" hun trak på skuldrene da kvinden satte sig over for hende. "Der skete heller ikke meget, vi havde ikke så mange kunder til sidst, så ville gerne ud i noget nyt hvor der skete lidt mere." Hun puste til teen og tog en slurk mere "og så ville jeg bare lidt væk fra Harise."

[Annalyn Tømrer]

Annalyn rynkede panden lidt mens hun varmede hænderne om det varme lerkrus. Det lå hende virkelig fjernt at forlade et sted som det lød til den anden havde gjort. Hun havde været på Tågelygten så længe, at hun ikke rigtigt kunne forestille sig at være andre steder, eller ønskede at være andre steder, men Crystal havde uden tvivl sine egne grunde ”Jeg var væk herfra i et år. Det var alt nok.” svarede hun med et lille smil, uden det store behov for at tænke tilbage på krigen og sin tid på lazarettet i Rodlund ”Men hvad var så dine pligter tilbage i Harise? Stod du for noget bestemt og hvor stort et sted var det du arbejdede på.”