Nyforelskelse

[Daniella Stjernestøv]

Hun kunne mærke sin vejrtrækning blive en smule overfladisk, da hun pludselig så Arram i bar overkrop. Det var ikke et syn, hun var særligt forvænt med og det fik hendes hjerte til at banke lidt hårdere. Og det bankede lidt hårdere endnu, da han kom hen mod sengen kun i braies. Hun var skræmt og fascineret på én gang og hun skyndte sig at lægge sig ned, da han også krøb helt under tæppet.

Hans ord fik et lille forsigtigt smil frem på hendes læber og hun skubbede sig forsigtigt tættere på. Det havde egentlig været hendes plan at stoppe, da hun var kommet ind mod midten af sengen, men pludselig mærkede hun Arram's duft ganske tæt på og den drog hende lidt tættere på. Der var noget velkendt og rart ved den duft. Det endte med, at hun lå så tæt på ham, at hun kunne række en forsigtig hånd frem og lægge den på hans brystkasse, mens hun forsigtigt kørte en hånd gennem hårene dér.

[Arram Dalben]

Arram blev liggende og lod Daniella komme til sig. Modsat hende, var det langtfra første gang han lå i en seng med en kvinde, selvom det i hendes tilfælde ville være en mand. Han fulgte hende med et varmt blik og et afslappet smil, da hun krøb tættere på og fulgte ikke impulsen til at lægge en arm omkring hende og trække hende helt ind til sig, ikke endnu.

I stedet gøs han let under hendes forsigtige berøring og lukkede øjnene et øjeblik med en sitren i mundvigene.

[Daniella Stjernestøv]

Hun så forskrækket op på ham, da han reagerede underligt på hendes berøring og hun trak den hurtigt til sig. "Gjorde jeg noget, som gjorde ondt?" Det virkede ikke, som om han havde ondt, fordi han smilede, men hun kunne heller ikke sætte fingeren på, hvad der ellers kunne være i vejen med ham.

[Arram Dalben]

Arram rystede på hovedet, eller prøvede på det, stadig med den ene arm under hovedet "Nej." brummede han mens smilet voksede lidt "Tværtimod." han løftede nu alligevel hånden han ikke havde under hovedet og lod fingerspidserne stryge ned over hendes arm "Det er rart.." fingrene strøg op mod hendes skulder igen.

[Daniella Stjernestøv]

Hun åndede lettet op, da han bekræftede, at hun ikke havde gjort noget forkert og overvejede, om hun turde at sætte sin hånd tilbage på hans brystkasse. Inden hun nåede så langt, mærkede hun dog hans fingre på sin arm og en lille kuldegysning gled op langs rygraden på hende. Hun så op på ham med et halvt overrasket og halvt forskrækket udtryk i ansigtet. "Det.. Øhm.. Jeg sover bedst på den anden side." Intimiteten mellem dem var lidt for overvældende og hun sukkede lettet, da hun havde ryggen til ham og kunne trække vejret frit igen.

[Arram Dalben]

Arram var lige ved at sukke tungt og måske en smule opgivende, da hun vendte sig væk og lidt af den gode stemning igen gik op i røg. I stedet tog han en dyb indånding, bebrejdede sig selv og sin utålmodighed, før han krøb helt ind mod hendes ryg, stadig med tæpperne i mellem dem, og lagde armen omkring hende "Det var meget rart. Jeg kan godt lide når du rører ved mig." ..og ikke bare holder mig i hånden.. tænkte han, uden nogen intention om at sige lige det højt. I stedet strakte han hals og plantede et blidt kys mod det lyse hår der skjulte hendes baghovede, og måske kildede ham lidt i næsen.

[Daniella Stjernestøv]

Hun stivnede let, da han lagde sig ind til hende, men forsøgte alligevel at slappe af. Dette havde de prøvet før. Hun tog en dyb indånding og lagde en forsigtig hånd oven på hans. Hans ord fik hende til at smile en ganske lille smule, som hun langsomt genfandt den tryghedsfølelse, som han normalt vakte i hende.

"Kan du?" Smilet smittede af på hendes stemme og hun trak vejret næsten normalt igen nu. Måske havde hun vendt sig om for hurtigt? Hvis han nu godt kunne lide, at hun rørte ved ham. Med forsigtige bevægelser, vendte hun sig om på den anden side igen, uden at se på hans ansigt. Ganske langsomt løftede hun hånden og lagde den tilbage på hans brystkasse, mens hun bed koncentreret ned i sin underlæbe.

[Arram Dalben]

Han gjorde ikke mere end bare at holde om hende denne gang, selvom guderne skulle vide han havde lyst. Nogle lange øjeblikke havde han øjnene lukket og nød bare følelsen af at have hende tæt på, mens duften af hendes hår igen fyldte hans næsebor.

Han trak ikke armen til sig da hun vendte sig, men smilet der krusede sig på hans læber under skægget, var varmt og forsikrende "Ja.. meget endda." han løftede hånden og lagde den denne gang på hendes hofte udenpå tæppet, for at give hendes arm bedre plads.

[Daniella Stjernestøv]

Hun kunne næsten høre, hvor glad han var for, at hun havde vendt sig om igen og hun så op på ham med et forsigtigt smil, inden hun så ned på sin hånd igen. Nysgerrighed havde altid været dybt begravet i hende - det var dét, som drev hende i hendes studier og som fik hende til at udforske de mennesketomme omgivelser omkring byen. Nu kom den frem, mens hun så på hans brystkasse. Hendes hånd lå oven på hans brysthår og hun lod den langsomt glide gennem dem igen, mens hun mere eller mindre forventede, at han ville gøre et eller andet uventet igen. Det skete dog ikke og hun lod også hånden stryge lidt til siderne denne gang, mens et lille smil trak i hendes mundvige, da hun blev kildet i håndfladen.

[Arram Dalben]

Arram var afslappet da Daniella genfandt noget af sit tidligere mod og lagde hånden mod hans brystkasse. Den varme følelse var behagelig. Det samme var hendes fingre der gled gennem den imponerende mængde mørke hår der prydede hans brystkasse - lige så krøllede som de lige så mørke hår han havde på hovedet. Han gav sig lidt da hun ramte et kildent punkt og smilede skævt ”Jeg er kilden..” forklarede han hurtigt, for at forhindre hende i at tro hun havde gjort noget forkert - igen.

[Daniella Stjernestøv]

Hun smilede lidt mere, men stivnede og var lige ved at trække sig tilbage, da han bevægede sig i en pludselig bevægelse. Da han forklarede hvorfor, slappede hun dog af igen og fortsatte de blide strøg hen over hans bryst. "Jeg tror ikke, at jeg er det," mumlede hun spekulerende. Hun kunne i hvert fald ikke huske, at hun nogensinde havde følt sig kildet. Men så igen, så var der ikke mange, som kom hende så nær, som hun var med Arram nu. Ingen faktisk. "Hvordan føles det?"

[Arram Dalben]

Arram lagde sig lidt bedre tilrette under hendes fingre og følte sig egentlig ganske godt tilpas "Tror?" han gav sig let igen, dog ikke ligeså meget som før. Selvom det kildede når hun nåede ud mod hans sider, var det ikke ubehageligt "Hvis du nogensinde var blevet kildet, så er jeg ret sikker på du ville kunne huske det." de brune øjne spillede både spøgefuldt og undrende, mens impulsen til at kilde hende blev undertrykt - for nu.

[Daniella Stjernestøv]

Hun trak let på skuldrene. "Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde er blevet kildet," svarede hun med et let smil. "Men du har sikkert ret. Jeg er nok bare ikke kilden." Smilet holdt ved og hun bevægede hånden lidt friere, så hun det ene øjeblik strøg ham næsten over halsen og det andet nåede næsten ned til navlen. Han havde ikke sagt, at han ikke brød sig om det og hun syntes egentligt, at det var meget rart at ligge sådan her sammen med Arram. Trygt.

[Arram Dalben]

Arram kunne ikke lade være og de brune øjne spillede allerede spøgefuldt "Vi kunne finde ud af det?" foreslog han henkastet og så uskyldigt, at det ikke kunne være ægte "Jeg mener.." han gik i stå et sekund eller to da hendes fingre nærmede sig hans navle. Den kildrende fornemmelse havde en ganske forudsigelig effekt på andre dele af hans krop, som han dog forsøgte at abstrahere fra "..hvis du ikke er sikker, så er der kun én måde at finde ud af det på." gjorde han sin sætning færdig og hævede brynene lidt.

[Daniella Stjernestøv]

Hendes smil blev lidt forsigtigt, da han tydeligvis drillede hende. Tanken var lidt foruroligende, men på den anden side, så kunne det jo ikke ligefrem være farligt. Og hvis hun nu ikke var kilden, sådan som de troede, så ville der jo ikke ske noget ved det. Men tanken om, at hans hænder skulle være så tæt på hende, når de ikke havde mere tøj på, end de havde, gav hende en smule åndenød. Hun endte dog med at smile en lille bitte smule. "Deet.. Det kan vi godt." Hun var efterhånden også ved at være lidt spændt på, om hun var kilden eller ej.