Lysende skyer

[Rispah Væver]

Rispah følte behovet for at sætte sig tungt, men bukkede ikke under for impulsen. Til gengæld blev hun stående med et eftertænksomt ansigtsudtryk, vævesværdet stadig i den ene hånd.

Rebekahs ord gav mening og selv Rispah kunne ikke benægte det. Tværtimod følte hun, at hun burde have tænkt det før og i et øjeblik viste en lille antydning af et smil sig. "Jo... Det... Det er selvfølgelig rigtigt nok," mumlede hun og rystede lidt på hovedet. "Så du tror, fordi han har det, at jeg er nok?"

[Rebekah Væver]

Rebekah rømmede sig svagt og genoptog arbejdet, uden at slippe Rispah helt med blikket. "Fordi han har det og fordi han elsker dig, ja," svarede hun, lidt bestemt. "Han må elske dig meget højt, for at have forladt Livgarden uden at vide hvad der ventede på ham, Ris."

Hun slap et dæmpet suk. "Det er meget romantisk..."

[Rispah Væver]

Rispah havde det lidt som om, at verden lige var blevet vendt en enkelt gang på hovedet. Hvorfor hun havde været blind for tvillingesøsterens perspektiv, det kunne hun ikke sige. Kun at det lige fik verden til at snurre en anelse.

Alligevel var rynken på hendes pande ikke glattet ud endnu. "Der er en ting mere," sagde hun, næsten uhørligt. Det sidste, uomtvistelige faktum, som selv Rebekahs fornuftige ord ikke kunne få hende til at glemme. "Han har ikke... Vi har ikke... Ikke siden jeg blev gravid."

[Rebekah Væver]

Rebekah rødmede svagt over søsterens ord. Hun stirrede kort ud i luften, før hun så på hende igen. "Men I er jo gift..." Hun lød lettere vantro.

"Og forelskede? Hvorfor...?" Hendes bryn var rynkede og udtrykket uforstående.

[Rispah Væver]

Rispah vidste godt, at Rebekah ikke mente det sådan, men ordene var alligevel lidt som et slag til maven. Hun så ned på sine skosnuder, der nu kun lige var synlige for den begyndende mave.

"Jeg ved det ikke," svarede hun, næsten uhørligt. "Han siger, at han elsker mig, men alligevel vil han ikke have mig... Jeg forstår det ikke, Bekah." Ordene spoleret gode manifesterede sig kort i hendes tanker, men hun forviste dem.

[Rebekah Væver]

Rebekah rystede langsomt på hovedet. Hun vidste ikke meget om mænd og slet intet om den del. Et håbløst skuldertræk fulgte søsterens ord. "Måske er han bange for at skade barnet," røg det lidt hjælpeløst ud af hende.

"Har du talt med ham omkring det?"

[Rispah Væver]

Rispah gnavede lidt på sin underlæbe. Hendes egen erfaring var måske større end søsterens, men absolut ikke meget og hun gjorde sig ikke tilnærmelsesvis klog på mænd.

"Nej," svarede hun, rødmende en anelse. "Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle sige," konstaterede hun, velvidende at det virkede hjælpeløst. Til gengæld var det også sandt.

[Rebekah Væver]

Rebekah rystede lidt på hovedet og så lidt håbløs ud. "Måske skulle du tale med en gift kvinde, Ris. Jeg ved slet ikke..." Hun rømmede sig. "Jeg ville ikke vide hvad jeg skulle stille op..."

Hun sendte sin søster et beklagende smil, uden glæde i og med blikket fyldt med bekymring.

[Rispah Væver]

Rispah nikkede hurtigt og rystede lidt på hovedet af sig selv. "Nej, selvfølgelig," svarede hun hurtigt, men med en lidt dump fornemmelse i maven. De to søstre havde altid kunnet søge råd ved hinanden, men nu var der en markant forskel mellem dem.

Hun skar en lille grimasse. "Måske er jeg nødt til at spørge mor. Selvom jeg ikke tror, at hun bryder sig om Enze i forvejen..."

Tråd afsluttet