Et sted at sove

[Arram Dalben]

Arram måtte trække armen til sig da Daniella rejste sig og han nikkede med et svagt smil som svar på hendes taknemmelighed og gik indenfor for at finde de ting han havde lovet hende. Han lagde både skjorte og tæppe på sengen, kastede et hurtigt blik mod den stadig åbne altandør og forlod så værelset for at give hende fred til at skifte. Han endte stående lige udenfor døren og håbede ingen kom forbi. Det ville være rent held hvis han fik sit ønske opfyldt, men for en gangs skyld viste heldet sig at være med ham.

Efter hvad der føltes som meget længere end det var, bankede han på sin egen dør og gik ind igen, efter at have fået lov. Det føltes underligt, tenderende komisk og oveni det, komplet akavet, at stå og skifte til natklæder, mens der lå en kvinde i hans seng. Han havde ikke delt seng med nogen siden han ankom til Carthak og igen overvejede han, at lægge sig på et tæppe ved siden af sengen i stedet for i den.

Da han alligevel satte sig på kanten af sengen, var det i den længste natskjorte han ejede. Den føltes allerede for varm for en der plejede at sove uden, men sådan måtte det være. For en enkelt nat skulle han nok overleve, tænkte han ved sig selv og krøb ned under det frie tæppe, så langt ude mod kanten af sengen som han kunne uden at dratte ned på gulvet.

[Daniella Stjernestøv]

Hun trak tæppet ned fra sit ansigt, da han satte sig på sengen. Selv lå hun med ryggen til og temmeligt langt ude på kanten, men hun fornemmede stadig, at han var temmeligt tæt på og hun sukkede fredfyldt. Følelsen af at have ham så tæt på var beroligende og inden ganske lang tid slappede hun nok af til, at hun faldt i søvn. Det havde været en lang og udmattende dag og vinen gjorde sit til, at døsigheden kom hurtigere over hende.

[Arram Dalben]

Arram trak tæppet op til brystet og så op i loftet indtil et suk fra den anden side af sengen fik ham til at dreje hovedet og se på Daniellas lyse hår der nu stak op over kanten af tæppet. Sådan blev han liggende indtil hendes vejrtrækning fortalte ham hun sov. Han sukkede selv tungt og rystede den akavede følelse af sig mens han satte sig halvt op og pustede lyset på bordet ved siden af sengen ud. Det var ingen enorm seng, men han rykkede alligevel en lille smule længere ind mod midten da han lagde sig bedre til rette og lukkede øjnene. Det tog et stykke tid før han faldt i søvn, men til sidst overgav han sig og en let snorken fyldte rummet.

Tråd lukket