Som verden ser ud nu

[Demadina Brygger]

Micah Brygger

Det var en solrig dag i Corus, selvom det kun lige nærmede sig middag og en svag glinsen af fugt var tydelig på Bryggerfruens ansigt, da hun endelig trådte ind i gården efter en tur på markedet. Kurven på hendes ryg var kun halvt fyldt, hendes kræfter stadig svækkede, men den skabte ikke nær så meget opmærksomhed som bylten bundet til hendes bryst, der skreg sin utilfredshed og sult.

Lyden fik fugten til at brede sig under Dinas skjorte og det fyldte pres var ubehageligt, men hun kunne kun tysse og bede om tålmodighed nogle øjeblikke endnu, inden hun endelig kunne træde ind i køkkenet og sætte kurven fra sig. Ulliver var dog, tydeligvis, ikke tilfreds med forsinkelsen - på trods af sin mors anstrengelse og hun så beklagende, forpustet og temmelig svedig på køkkenpersonalet. Der var dog ikke tid til at hvile benene og da hun endelig var frigjort fra sin ene byrde, var hun allerede på vej ud i gården igen og i færd med at trække skjorten op, så den utilfredse Brygger kunne komme til. Blufærdighed var der ikke megen plads til.

[Micah Brygger]

Skrålen fra køkkenet fik Micah til at løfte hovedet. Han stod ellers midt i at smage en sød frugtvin til med let rynkede bryn og kendermine. Lyden af hans eneste søn fik dog hans opmærksomhed til at svigte væsentligt. Mylas var ikke i nærheden og han kunne godt lade det stå et øjeblik. Derfor sneg han sig hurtigt op af trapperne og var snart efter ude i gården, med et udtryk af alvorlig bekymring.

"Er der noget i vejen med ham?" Det var de første syv ord, der røg ud af ham, da han stod bag Dina. Svaret var selvfølgelig åbenlyst, men han var en konstant enten bekymret eller begejstret far, forelsket i sin søn, såvel som i sin hustru. Ulliver var blevet født lidt for tidligt og der var grund til at pusle om ham.

[Demadina Brygger]

Drengen i sin mors arme var så sund som en nyfødt kunne være og livlig nok til at understrege det. Et lettet suk gled over Dinas læber og hun lukkede øjnene, svajende en anelse, da Ullivers højlydte jamren blev erstattet af tilfredse smaskelyde.

Man kunne selvfølgelig kun tysse på en Brygger, før den næste dukkede op. Dina sukkede opgivende, men smilende og vendte sig mod Micah. "Ikke mere end at han har arvet sin fars glubende appetit," kommenterede hun tørt og satte sig forsigtigt på kanten af den vogn, der blev brugt til udbringning.

[Micah Brygger]

Micah stoppede med et lettere dumt, men også lettet udtryk i ansigtet. Han grinede dog dæmpet øjeblikket efter og satte sig på hug foran hende, med blikket fokuseret på sin søn, selvom det skottede kort op på hende med et kærligt glimt. Han betragtede sceneriet med en fascination, som han ikke tidligere havde haft overfor ammende mødre.

"Det er godt, at han spiser så meget," pointerede han fornuftigt. "Det er der jo alligevel og ellers får du bare ondt..." Han smilede svagt og så hende i øjnene lidt, fugtende sine læber ganske kort, uden at tænke over det.

[Demadina Brygger]

Dina gav sig lidt under sin søns iver og løftede ham lidt højere op på armen, mens hendes blik relativt ofte skiftede mellem barnet og manden. "Det er godt, at han allerede drikker som en sand Brygger," rettede hun ham med et lille, drillende smil og rettede sig en anelse op.

Blikket dvælede kortvarigt ved Micah. Forælderrollen var en omvæltning, men bød ikke på meget opdragelse endnu. Mest forundring, vågne nætter og evig glæde over fascinationen på hendes mands ansigt. "Jeg var nær ikke nået hjem, så tæt var jeg på at eksplodere. Han er ikke just en tålmodig herre."

[Micah Brygger]

Micahs tænder blev synlige og en lille, tilfreds og enig lyd forlod ham, som han betragtede vidunderet. Han kunne skam vældig godt lide at have Dinas bryster for sig selv, men den eneste mand han kunne drømme om at dele dem med, var netop lille Ulliver, der sank grådigt. Hans blik gled dog fra den lille knægt til hans hustru igen og han lo dæmpet, med et drillende glimt i øjnene.

"Han ligner jo også sin mor," pointerede han muntert, før han rynkede panden svagt. "Skal jeg tage ham lidt bagefter?"

[Demadina Brygger]

Fødslen og det nye liv som mor havde tegnet trætte streger på Dinas ellers unge ansigt, men da hun smilede glattede de sig for en stund helt ud. "Jeg vil ikke benægte det," konstaterede hun og så ned på de lange øjenvipper, der hvilede mod en blød kind. Under dem var øjnene allerede nu store, selvom de stadig havde tid til at åbne sig mere.

Blikket rettede sig mod Micah igen og hun nikkede let. "Gerne," svarede hun mildt. Ikke fordi hun var udmattet endnu, men fordi hun vidste at Micah ville rende rundt med ham altid, hvis han kunne. "Har du tid til det?"

[Micah Brygger]

Micah rømmede sig lidt og trak på skuldrene. "Jeg finder tid," svarede han afslappet, med et enkelt, illustrerende slag i luften. "Jeg var alligevel bare i gang med at se til brændevinen, det kan Uli sagtens hjælpe med."

Han smilede drillende. "En ægte brygger, hm?" Blikket gled ned over synet af Dina, der ammede og en uomtvistelig varme viste sig igen i hans ansigt. "I er så smukke," brummede han kærligt.

[Demadina Brygger]

Dina hævede et enkelt øjenbryn af Micah i en lydløs reprimande, men endte i sidste ende bare med at smile lidt og ryste på hovedet. Hun rettede en anelse på skjorten og flyttede på Uli på en næsten vanlig måde, uden stor forventning om de næste ord.

Det fik hende til at se lettere forundret op, før hun kom til at smile. "De siger altid, at ens egne børn er de smukkeste. Jeg hælder mod enighed," sagde hun stille og så ned på det lille ansigt. Læberne var ikke længere krævende, men bløde og en indikation på, at den mindste Brygger lige om lidt snorkboblede.

[Micah Brygger]

Micahs smil var varmt som en august måned i Corus, som han så på Ulliver. "Han er i hvert fald," bemærkede han, før han rynkede panden ganske svagt.

"Har han fået begge steder? Du vil ikke være øm igen..." Hans stemme døde lidt ud, som han så Dina i øjnene og smilede, lettere beklagende.

[Demadina Brygger]

Dina rystede ganske let på hovedet uden at tage blikket fra Uli. "Jeg ved det," svarede hun lavmælt og smilede lettere henført over det døsige ansigt. "Det virker bare urimeligt at holde ham vågen."

Hun så på sin let smaskende søn nogle øjeblikke endnu, før hun løftede blikket til hans far. Et lille smil hvilede over hendes læber, inden hun forsigtigt flyttede Uli til den anden arm og opfordrede ham til at fortsætte. Uden meget held. "Det kan dog se ud til, at jeg bliver nødt til at klare det selv alligevel."

[Micah Brygger]

Micah holdt et lettere opgivende suk tilbage og bed det i sig, for i stedet at smile mildt, men bekymret. "Giv mig ham, her," bad han dæmpet, før han tog imod den lille, søvnige bylt og forsigtigt fik placeret den med et stykke af stoffet over sin egen skulder, bekendt med hvad sådanne små englebasser kunne lukke ud af munden efter amning.

"Hej, brygger," mumlede han til sin søvnige søn. "Når du engang får din første rigtige brandert og kaster op, så vil jeg være der. Helt som nu, men lidt mindre blid, hm?" Han strøg ham over ryggen og skævede kort til Dina. "Og din mor vil være der med tømmermændsbryg, det lover jeg," hviskede han sammensvoret.

[Demadina Brygger]

Dina kendte sin mand godt nok til for det meste at kunne læse ham som en åben bog, men hvis hun gjorde det denne gang, så ignorerede hun det nøje. I stedet overrakte hun bare den søvnige bylt, trak det nyerhvervede brystbind tilbage på plads og skjorten ned.

Hun himlede med øjnene og gjorde intet forsøg på at skjule det. "Som far, så søn," konstaterede hun, men smilede alligevel varmt og rejste sig langsomt. Det ene, stadig fyldte bryst var ømt under indstramningen og hun var udmærket klar over at hun ikke kunne trække den længe. Dog nok til at tage sine drenge i øjesyn og smile træt, men kærligt.

[Micah Brygger]

Micah kom også på benene, ganske sikkert, med sin lille knægt på armen, hans hage hvilende mod skulderen på den store brygger. "Hun elsker os begge to, selvom hun gør det der med øjnene," forsikrede han dæmpet den lille, med et spillende blik til Dina.

Han kyssede Ulliver blidt på hovedet og forsikrede sig om at han ikke havde brug for at bøvse, før han rettede lidt på stoffet omkring ham. "Skal vi med far ned at smage brændevin?" Den drillende undertone var kun til for Dinas skyld. "Mmh, det ville da hjælpe dig med at sove bedre, eh?"

[Demadina Brygger]

Dina kunne ikke undse sig en munter lyd og rystede på hovedet, selvom hendes hjerte i virkeligheden svulmede en anelse over den ensidige udveksling.

Hun var dog ikke typen, der sådan blev til smør foran alt og alle, så hun hævede blot øjenbrynene lidt og så sigende på Micah. "Og din far sover uden tvivl bedre, efter han er blevet slået over hovedet med dejrullen," truede hun muntert, før hun alligevel strakte sig op på spidsen af sine tæer og plantede et flygtigt kys mod den ældste bryggers kind.