Tænk engang

[Daniella Stjernestøv]

Catherea Guldblomme

Det var efterhånden næsten en uge siden, at Arram havde tilbudt hende at blive sin lærling og i alt den tid, havde hun slet ikke set noget til Catherea. De havde ellers set hinanden jævnligt her igennem foråret og Daniella så efterhånden på Catherea som en veninde, selvom hun stadig ikke helt forstod, hvordan det var gået til.

I den seneste uge, havde de dog begge haft meget travlt og da Catherea havde inviteret hende på eftermiddagste i hendes værelser, havde hun derfor takket pænt ja, fordi hun følte behov for at fortælle nyheden til nogen, som ikke ville vrænge på næsen, sådan som hendes forældre havde gjort. Hun stod roligt ude foran døren og bankede let på.

[Catherea Guldblomme]

Den tid Rhea havde brugt i Carthak havde hun nydt i fulde drag. Hvis det ikke havde været for Daniella og andre skønne mennesker havde hun boet på hospitalet. De sygdomme og urter de havde var så anderledes end i Corus og hver en del fascinerede hende dybt. Dog var hun ikke så distræt som hverken Tristan eller Arram og vidste når hun havde været lidt for længe oppe og i gang.

Daniella var blevet en god veninde, selvom Rhea ikke helt troede på det i starten med den let fjerne person som ikke talte ret meget om sit eget felt. Og især den del havde Rhea fundet meget underlig, da de fleste forker hun snakkede med kunne fortælle gladeligt i flere timer og dage om deres projekter og felt.

Teen som de skulle drikke stod allerede på bordet. Det var en af de vaner som Rhea ikke havde lagt fra sig, bare fordi der var meget varmt uden for. "Kom ind." svarede Rhea højt da hun hørte den lette banken på døren. Samtidig satte hun en skål med lidt sødt på bordet. Det var en bestemt form for sødt hun havde lært at holde meget af. Hun havde også allerede været i køkkenet for at få opskriften. Det var det gode ved at bo med tilknytning til universitetet, der var altid nogen som havde et måltid mad klar til en træt og sulten troldmand, og Rhea havde opdaget at det næsten var døgnet rundt.

[Daniella Stjernestøv]

Danielle ventede tålmodigt på, at den anden inviterede hende ind og åbnede forsigtigt døren - endnu uvant med at være på høflighedsvisit hos nogen. Hun smøg sig ind, uden at åbne døren for meget og lukkede den også forsigtigt efter sig, inden hun gik roligt hen til Catherea ved bordet. Hun lagde sine hænder på den andens skuldre og lagde kort sin ene kind imod hendes og derefter den anden. "Catherea. Hvilken god idé, du kom på her." Hun smilede let og trak sig tilbage, så hun igen fik luft imellem sig selv og den anden. Hun havde det stadig ikke let med nærhed.

[Catherea Guldblomme]

Rhea besvarede høfligheden ved ligeledes at placere sine hænder på venindes skuldre. "Skønt at se dig igen. Ja ikke, jeg elsker at drikke te med andre. Eller jeg elsker generelt te, så hvorfor ikke dele det." Som altid var Rhea stor smilende og snakkende. Hun viste den ene stol frem og sagde høfligt: "Tag endelig plads." Hun havde prøvet at gøre rummet lidt mere hyggeligt, nu hvor hun skulle bo her et stykke tid. Det hun henviste til var små puder på gulvet med et lavt bord som man åbenbart havde som en afslappende gruppe i disse varme lande i stedet for behagelige lænestole. På den anden side kunne Rhea godt forestille sig at det blev meget varmt sådan at være omkranset af stof på et større område. Rhea foldede let sine flagrende skørter ud før hun satte sig. Hendes garderobe var blevet udvidet med adskillige farverige lette rober som var mere behagelige at gå rundt i, i den stærke varme. Rhea elskede de varme farver og havde fundet sig ganske godt tilpas.

[Daniella Stjernestøv]

Daniella satte sig hen på puderne som anvist, mens hun tænkte for sig selv, at hun som oftest foretrak at drikke sin te alene. Hun samlede benene til den ene side og tog imod tekoppen, som blev rakt til hende. Den var stadig for varm at gøre andet end at nippe til, hvilket hun gjorde, fordi høfligheden dikterede det.

Efter et kort øjeblik satte hun koppen fra sig igen og så over på den anden. "Jeg går ud fra, Arram har fortalt dig nyhederne?" Hun var lidt nervøs for, hvad Catherea mon havde at sige til arrangementet og kunne derfor heller ikke helt klare et smil med sætningen.

[Catherea Guldblomme]

Catherea kiggede op på sin veninde med et undrende blik. "Nej det tror jeg ikke?" Hun var en smule flov over i dette sekund at hun slet ikke havde været særligt meget sammen med dem. Det var bare det at hun havde været så meget optaget på hospitalet at hun ikke rigtig havde tænkt på andet. "Jeg har ikke set så meget til jer her på det sidste jo." Hun vidste godt de var i gang med nogle interessante undersøgelser og tænkte at det måtte være et gennembrud de havde fået. Hvad de helt præcis undersøgte og prøvede at lave var hun dog ikke helt sikker på. Eller det ville sige Arram havde fortalte hende det, men Rhea havde simpelthen glemt det igen. Der var sket en masse da hun var kommet til Carthak, hun havde været væk omverden og andres ting, og mest overvejede sine egne yderst spændende opdagelser.

[Daniella Stjernestøv]

En lille klump af frygt samlede sig i hendes mave, da det viste sig, at Arram ikke selv havde fortalt Catherea om deres nye aftale. Det var slemt nok at skulle tale med hende om det, men at skulle fortælle hende det selv? Hun rømmede sig let, inden hun kunne fortsætte. "Jeg er blevet overflyttet til Mester Dalben som hans lærling." Hun tænkte ikke over, at hun pludselig kaldte ham Mester Dalben i stedet for Arram. Høfligheden var udelukkende en del af de forsvarsværker, hun benyttede sig af i dette øjeblik.

[Catherea Guldblomme]

"Ej hvor fantastisk." Rhea lyste op i et stort smil og tænkte på alle de muligheder dette ville skabe, og derefter kom alle spørgsmålene myldrende. Ville dette mon betyde at Dani skulle med dem tilbage til Tortall når de engang tog tilbage igen eller hvordan med det? Hun rakte efter sin kop og tog en god slurk af den før hun satte den ned på bordet igen. Hele hendes ansigt strålede stadig. "Hvor lang tid? Indtil du er færdig eller? Og kommer du så med os til Tortall når vi engang tager hjem. Ej det er jo simpelthen helt fantastisk." I Rheas hoved begyndte der allerede at blive formet en trekløver mellem de tre magiker. Som altid ignorerede hun fuldstændig Danis stille og tilbageholdelse og hun ignorerede det faktum at Dani lige havde kaldt ham Mester i stedet for bare Arram.

[Daniella Stjernestøv]

Daniella åndede lettet op, da Catherea reagerede med smil og glæde i stedet for vrede og hun nippede lidt mere til sin te, mens hun lod næste udspil være til hendes fordel. Hun trak lidt på skuldrene til hendes næste spørgsmål. "Mester Dalben har sagt, at hvis jeg ønsker det, kan jeg blive hos ham, til jeg er klar til at tage mesterprøverne." Hun så et øjeblik helt forstyrret ud. "Det ... Ved jeg ikke. Det har jeg slet ikke tænkt over." Hendes blik blev ufokuseret, som hun overvejede, hvordan det ville være at komme væk fra Carthak. Væk fra sine forældre. Det var af en eller anden grund sært tillokkende for hende.

[Catherea Guldblomme]

"Fantastisk. Og du skal så meget med til Tortall. Der er ingen diskussion eller overvejelser nødvendige." I sine tanker var Rhea allerede ved at vise Daniella rundt i Corus og derefter tage hende med på en tur rundt i hele Tortall. Rhea tog endnu en slurk af sin te og satte den på bordet foran sig. "Dog er jeg sikker på at Mester Dalben stadig fortrækker at blive kaldt Arram, selvom du nu er blevet hans lærling." Et spørgefuldt og drillende smil prydede Rhea læber og et glimt af morskab var i hendes øjne. Det skulle nok blive underholdende at få Daniella med til Tortall som var en meget frit land og et meget åbent land.

[Daniella Stjernestøv]

Daniella blev lidt forskrækket over venindens voldsomme ytringer. Hun var ikke spor sikker på, at hun brød sig om, at Catherea tog den slags beslutninger for hende, på trods af at de lå i tråd med hendes egne ønsker. Derfor nøjedes hun også bare med en trækning af skuldrene. "Nu må vi se, hvordan det ender."

Hun rødmede lidt ved de næste ord og skyndte sig at nippe lidt mere til teen for at skjule det. "Det var en forglemmelse. Han har bedt mig bruge hans fornavn mange gange." Hun smilede lidt til Catherea igen. "Jeg har næsten vænnet mig til det."

[Catherea Guldblomme]

Rhea syens til stadighed at den andens indadvendthed og stille facon var underligt. Især fordi mange andre overhovedet ikke var på den måde. Rhea kunne ikke helt finde ud af hvordan den anden var blevet sådan, forsigtig og alt det. Rhea sad lidt stille og tog så en af de søde kager som var på bordet og tykkede den før hun igen så på den anden. "Det er meget spøjst hvordan Carthak og Tortall er så anderledes. Men på den anden side er Arram og jeg nok også meget uformelle." Ved den sidste kommentar smilede Rhea stort. Hun vidste godt at hun var noget mere frisindet end så mange andre, især de adelige. Men hun lod det altid gå ud over at hun faktisk var forældreløs.

[Daniella Stjernestøv]

Daniella gjorde som Catherea og tog en bid af én af de søde kager. Hun trak let på skuldrene. "Jeg skal ikke kunne udtale mig om Tortall, men min tidligere mester gik meget højt op i etikette og tiltaleformer og det er svært at lægge fra sig igen." Hun nævnte ikke, at hendes forældre og tidligere lærinde havde haft samme holdning og at hun derfor aldrig selv havde oplevet andet. "Der er dog også mange i Carthak, som har en mere lemfældig omgang med etiketten. Hvis ikke du har mødt nogen af dem endnu, vil jeg blive meget overrasket." Hun sendte hende et lille smil igen og nippede lidt mere til teen.

[Catherea Guldblomme]

Rhea lyttede interesseret og tænkte at på den anden side var det nok ikke så meget anderledes end de adelige troldmænd på universitetet. Rhea smilede. "Det er vel også bedre at kunne den korrekt tiltale, og end det forkerte og komme til at fornærme folk?" Nogle gange havde hun da oplevet at hun måtte tage sig selv i at sige noget forkert til en adelig før hun gjorde det. Og hvis hun havde været meget stresset, havde hun da også tiltalt en fra nedre by, som om vedkommende var af adeligt slægt.

Rhea sad lidt og tænkte og tog endnu en nip til teen før hun besluttede sig for at spørge. "Hvilken omgangstone foretrækker du selv?" Rhea vidste at det kunne være et svært spørgsmål, men var alligevel nysgerrig for hvad den anden sagde til det.

[Daniella Stjernestøv]

Daniella nikkede enigt. "Sådan har jeg også altid set på det. Folk kan blive ualmindeligt vrede, hvis de føler sig gået for nært." Og vrede folk havde det med at skræmme hende. Hun drak lidt mere te for at undgå at se på på Catherea og rykkede sig også lidt bedre til rette på puden.

Hun så dog uforstående op på sin veninde, da hun stillede et uventet spørgsmål. Hun havde et forvirret glimt i øjnene et sekund eller to, inden hun trak på skuldrene. "Det er altid lettest at konversere i den stil, man er vant til at bruge." Et bedre svar kunne hun ikke give. Hun havde aldrig overvejet, hvad hun selv syntes bedst om. Omgangstonen havde aldrig været til diskussion, hverken derhjemme eller på universitetet.