Fanget af regnen

[Rebekah Væver]

Bekahs mellemgulv knugede sig sammen over Eriks kys og hun var lettere åndeløs, da først han trak sig væk igen. Idéen om ægteskab var langt fra hendes tanker, men hun havde sine holdninger. Lige nu, med Erik, var holdninger dog mere eller mindre flydende og mens regnen faldt videre, gemte hun ansigtet ved hans brystkasse.

"Det er du også," svarede hun dæmpet, tilfredst. Og hun mente det i den grad.

[Erik Almsted]

Erik smilede varmt, måske en lille smule overvældet, og trak Rebekah tættere ind til sig uden behov for at sige så frygteligt meget mere lige nu. Lyden af regnen var monoton og beroligende, men begyndte at stilne af mens han stod med armene omkring væversken ”Bekah..” begyndte han og brød stilheden i den lille boble de havde stået i ”Ville du måske.. komme til middag hos os engang også?” han løftede hovedet og trak sig en lille smule væk uden at slippe hende, men nok til at kunne se ned på hendes ansigt.

[Rebekah Væver]

Bekah løftede hovedet med en kildren i mellemgulvet, som hun så Erik i øjnene. Hun smilede svagt. "Ja," svarede hun lavmælt, en anelse tøvende. Det var ikke så mærkeligt at blive inviteret, når nu hun selv havde inviteret Erik. Desuden kende hun familien lidt. Det kunne være værre.

"Synes du også det virker som om regnen stilner af?"

[Erik Almsted]

Eriks overbid blev endnu engang synligt da Rebekah accepterede den halve invitation ”Dejligt.. jeg mener.. godt. Jeg snakker lige med mor og så.. ja.” han rømmede sig og så ud på regnen igen før han svarede ”Mhm.. ja. Det tror jeg.” Desværre. han så ned på hende igen, uden nogen overvældende lyst til at bryde op ”Skal vi vove det?”

[Rebekah Væver]

Bekah smilede skævt og stjal et kys mere fra Erik, før hun, ganske forsigtigt, flettede sine fingre ind imellem hans og gik med ham ud fra templet til den friske, renvaskede verden. Med kurven på den ene arm, forsvandt de igennem Tempel Distriktet og hun mærkede suget i maven over, at gå side om side med ham, så åbenlyst ikke bare venner.

Lukket