Stille nat

[Demadina Brygger]

Dina kunne have leet over det forurettede ansigtsudtryk, men trak i stedet brat vejret ind mellem tænderne. Smilet voksede frem og hun lod øjenlågene falde i, mens hun lod ham tage hende i sin vold.

Hun havde været tæt på forløsningen før og med de mere insisterende bevægelser, skubbede det til et allerede overfyldt glas og hun krummede fingrene hårdt sammen over hans hånd. Den halvkvalte lyd var ikke videre diskret, men bryggerfruen var grundigt ligeglad.

[Micah Brygger]

Hvis Micah vidste, at nogen fulde mænd fandt forløsning efter mindre end et minut i en varm omfavnelse, ville han måske have været lettet over, at hans situation var anderledes, men da Dina gispede og vred sig ind imod ham, ville han gerne selv følge med hende. Han rynkede panden og fortsatte endnu et lille tidsrum, før han endelig hev hørligt efter vejret og sank sammen med en lavmælt jamren.

Forpustet, træt og tilfredsstillet, var hans øjne faldet i og han lå helt stille med næsen i hendes mørke hår og et saligt smil på læberne.

[Demadina Brygger]

Dina smilede med dobbelt tilfredshed, da hun mærkede ham give slip på sin forløsning. Hun havde ikke travlt med at trække sig væk fra ham. Tværtimod rakte hun kun et lille stykke ned, for at trække tæppet lidt tættere op over dem.

“Bare glem hvad jeg spurgte om,“ mumlede hun forsinket, men grundigt tilfreds. Foruden døsig. Hendes fingre flettede sig ind mellem hans og hun gabte hørligt.

[Micah Brygger]

Micah trak sig ikke væk eller ud af Dina, men puttede sig tæt ind til hende og tog en dyb indånding. En lavmælt, halvmunter lyd forlod ham, uden at han åbnede øjnene. "Glemt," mumlede han, som han lagde den ene arm omkring hende og lod hånden hænge slapt over hendes bryst. "Godnat."

Han var næsten allerede faldet i søvn og ville utvivlsomt vågne til et dunkende hoved. Det tænkte han dog ikke over nu.

[Demadina Brygger]

Dina havde det godt i hans arme og havde intet behov for at stå op og smide mere brænde i ovnen, når hun lå op af en brandvarm brygger. “Godnat,“ mumlede hun gennem endnu et gab og sank mageligt sammen.

Hun var næsten døset hen, da noget i hende gav efter og en større, våd plet spredte sig på lagnet under dem. Dina slog øjnene op og nåede i første øjeblik at frygte at hendes blære havde forrådt hende, da indsigten langsomt trængte gennem hendes døsige tilstand og hun mærkbart stivnede.

[Micah Brygger]

Micah var faldet i søvn, men vågnede over en underlig og uvant følelse, som han ikke havde haft siden han var en bette knægt. Han mumlede lidt, før hans øjne langsomt gled op igen og han indså hvad det var følelsen var.

"Har du tisset i sengen?!" Han rykkede sig instinktivt og hurtigt væk fra Dina. Han skulle ikke nyde noget af at ligge i hendes pis.

[Demadina Brygger]

Dina var stadig lettere lammet af indsigten af hvad der lige var sket, da Micah vågnede og effektivt bragte hende tilbage til virkeligheden. “Nej,“ udbrød hun indigneret og vendte sig lidt for brat. Nok til at hun slap en pinefuld lyd og tog sig til maven.

“Mit vand er gået,“ sagde hun ud gennem sammenklemte tænder, før hun tog en dyb indånding og beroligede sig selv. Blikket fandt Micah og alvoren var tydelig, selvom hun var lidt bleg. “Barnet kommer nu.“

[Micah Brygger]

Micah spærrede øjnene op og stirrede på Dina. "Hva?" Han kvækkede og forsøgte at vågne ordentligt, men han var stadig fuld og hans hoved var tungt. "Barnet? Nu? Men..." Han satte sig brat op. "Det er for tidligt!"

Hun var ikke ni måneder henne. Stormavet, ja, men ikke klar. "Var det noget jeg gjorde?" Spørgsmålet kom fortumlet ud.

[Demadina Brygger]

Dina tog en dyb indånding, med en svag uretfærdig følelse af at det var hende der skulle have lov til at gå i panik og ikke Micah. Man kunne dog tydeligvis ikke få det hele, så hun tog en indånding mere, besindede sig og satte sig langsomt op.

“Jeg kan fortælle dig, at barnet er ligeglad med om det er for tidligt eller ej,“ svarede hun lettere klemt og lukkede øjnene, bevidst om en svag murren i sit underliv, der ville forsvinde om lidt og ellers kun komme tilbage igen og igen. Voldsommere og voldsommere. “Det kan sætte fødslen i gang at ligge sammen tæt på tiden,“ svarede hun faktuelt og tog en tredje indånding, før ubehaget gik over for nu og hun åbnede øjnene igen.

[Micah Brygger]

Micah var fugtig hvor vandet var nået ham, men mindre sart ved tanken om at det i det mindste ikke var pis. Han stirrede dog temmelig fortumlet ned på Dina, som han sad på knæ i sengen. "Hvorfor gjorde vi det så?!" Han fortrød alt. Nu var absolut ikke et godt tidspunkt til nogen fødsel og han stirrede lettere panisk ned på hende.

"Skal jeg hente mor? Eller Ella eller rene lagner?" Han talte hurtigt, bedugget og forvirret. Barn. Nu. Fødsel midt i hans brandert, lige efter han havde ligget med Dina og var klar til at sove.

[Demadina Brygger]

Dina forsøgte at klare sine tanker, men blev ikke hjulpet af Micahs paniske plapren. "Træk vejret," kommanderede hun og så skarpt på ham, mens hendes hænder undersøgte maven. Barnet var faldet ned, men Dina blev ikke mindre bleg. Barnet vendte forkert.

"Der sker ikke noget lige med det samme," konstaterede hun, hvid som et lagen. Hendes tone var skarp, men der var frygt at spore i hendes blik.

[Micah Brygger]

Micah var for fuld til at opdage, at Dina ikke var så rolig, som hun foregav. Han kom lettere vaklende på benene og gav sig til at trække sine braies på, skottende til Dinas nøgne skikkelse med en nervøs følelse i hele kroppen.

"Jeg henter mor," fastslog han, denne gang ikke som et spørgsmål. Han hev sin natskjorte over hovedet og forsvandt ud af døren, efterladende hende alene i den tid det tog at vække Elva, forklare hende at barnet var på vej og småsnuble tilbage i hendes kølvand, usikker på hvad hans rolle var i det hele. Mænd var ikke med til fødsler og han var heller ikke en en tilstand, hvor han kunne bidrage med andet end at se dumt på sin højgravide hustru.

[Demadina Brygger]

Micah var ikke til nogen hjælp. Overhovedet. Han efterlod hende alene til selv at krabbe sig til siden og bakse med sin natskjorte, så hun ikke mødte sin svigermor så nøgen som hun var kommet til verden.

Ikke et eneste beroligende ord og hun var ikke videre tilfreds, selvom hun et eller andet sted godt vidste at han både var fuld og dårlig under pres. Alligevel var hun sammenbidt, men mest af alt påvirket af frygten for det forestående.

[Elva Brygger]

Den ældste bryggerfrue med udslået hår og kun i særk og sjal, var ikke ligefrem et hverdagssyn for andre end hendes husbond. Det var dog netop det syn der skred ind på Dina og Micahs kammer den nat - med sidstnævnte efter sig. Hun var uendeligt vant til at blive vækket midt om natten på grund af en fødsel, men denne fødsel var anderledes end alle de hundredevis af andre hun havde været med til. Det var hendes første barnebarn det drejede sig om.

Hun satte sig på kanten af sengen ved siden af sin svigerdatter og betragtede hende opmærksomt ”Så han besluttede at gør en tidlig entre.. han er allerede en typisk Brygger.” spøgte hun tørt og lagde bagsiden af den ene hånd mod Dinas pande. Den yngre kvinde var mere bleg end hun brød sig om, men i stedet for at tage over med det samme, så hun spørgende på sin svigerdatter. Hun var trods alt ikke selv uerfaren på området, selvom det var hendes første barn.

[Demadina Brygger]

Dinas nervøsitet var til at tage at føle på. Det var ikke fordi, hun ikke vidste hvad der skulle ske. Faktisk kendte hun forløbet ganske godt, men det betød også at hun vidste nøjagtig hvad der skulle ske. Det var værre.

Hun så op, da døren gik op og uden at hun selv var klar over det, så faldt hendes skuldre ved synet af Elva. Barnets farmor tog rollen som den beroligende instans Dina havde brug for og selv samme smilede svagt. “Det var jeg ikke blevet advaret om,“ kommenterede hun tørt og lukkede kortvarigt øjnene, da Elva mærkede på hendes pande.

Hun fugtede læberne og masserede stadig det udstrakte maveskind blidt, denne gang ovenpå natskjorten. Hun havde ting at sige, men hun måtte alligevel skæve tilbage mod Micah og var nervøs for hans reaktion, da hun så på Elva igen. Blikket var alvorligt. “Han vender forkert og jeg kan ikke komme til at vende ham.“