Tælle en, to, tre

[Marylin af Drotvig]

Oranie af Sigisfelt

d. 04.05 526 M.T.

Marylin kom løbende afsted. "Undskyld" næsten råbte hun hen over skulderen til den tjeneste pige hun lige havde været ved at løbe ned. Hun nåede ikke at se meget andet end en hovedrysten fra tjeneste pigen. Hurtig var hun videre. Hun vidste at hun var for sent på den. Men det hun skulle gøre fra Francine havde været mere besværligt end hun lige havde regnet med. Derfor kom hun nu løbende fra Rytternes barakker som lå i den næsten modsatte ende af porten ned til byen, eller barakkerne lå i hvert fald alt for langt væk efter Marys mening, især når man havde travlt.

Hun havde aftalt at mødes med Oranie fra sin egen årgang, Oranie skulle med på rundrejsen og Marylin skulle på sommerlejr med de nye rekrutter, derfor havde begge brug for at finde ting de manglede. Hun glædet sig, men hun ville så gerne have været med på rundrejsen fra starten. Dog vidste hun nok at hun skulle komme med, eftersom hendes ridder skulle giftes i slutningen af juni. Hun rundede det sidste hjørne men kunne stadig ikke se om den anden væbner allerede stod og ventede på hende.

[Oranie af Sigisfelt]

Oranie så sig søgende rundt, for at få øje på Marylins skikkelse i mængden. Den anden væbner så dog ud til at udmærke ved sit fravær og Oranie rynkede lidt på brynene, mens hun dryssede et par brødkrummer til duerne på markedspladsen. Der var nogen der sagde, at de bar på de døde og hun ville ikke risikere, at nedkalde nogens vrede.

Hun havde netop spredt det sidste, da veninden dukkede forpustet op. Oranies øjenbryn gled en anelse op og hun så muntert på Marylin. "Jeg troede næsten, at du ikke ville komme," drillede hun. Egentlig blev der set hårdt på at komme for sent, men de var venner og Oranie var ikke så pernitten.

[Marylin af Drotvig]

"Nej, Nej," svarede Marylin mens hun forsøgte at få vejret. "Francine ville have jeg lige skulle ordne noget før jeg tog afsted. Det må du undskylde." Mary hadede at komme forsent især når der var andre som ventede på hende. Det tog hende ikke lang tid at blive klar til at gå videre og komme hen til de boder de skulle nå. Hun havde fået lavet en mental liste over de ting hun skulle nå at finde, og de ting som ville være gode at finde. Francine havde sagt noget med en sump i forhold til sommerlejren, Marylin håbede virkelig ikke at det var sandt. Derfor var urtekyndig på listen over boder som skulle besøges. Hun vidste at nogle havde udviklet et middel som kunne bruges mod stikkende insekter. Hun så over på sin veninde. "Hvilke ting skal du have fundet?"

[Oranie af Sigisfelt]

Oranies tænder kom til syne i et smil over Marylins undskyldning og hun rystede hurtigt på hovedet. "Det er helt fint. Jeg ville også være kommet for sent, hvis Ridder Martin havde bedt mig om at gøre noget," forsikrede hun veninden. De havde pligter og der var næppe nogen af dem, der kunne slippe afsted med at gå tidligt, fordi de skulle mødes med en veninde. Oranie var i hvert fald ikke sikker på, at hun ville kunne.

Hun nikkede mod boderne og begyndte at gå. "Jeg skal have nogle nye læderbånd til mit hår. De er næsten knækket alle sammen. Derudover en ny skjorte, hvis jeg kan finde en i ordentlig kvalitet og et par bundter salvie." Det sidste var til at holde de onde ånder væk, selvom hun ikke sagde det højt. Det var dog næppe noget, der ville overraske nogen. De fleste af væbnervennerne vidste at Oranie var overtroisk. "Hvad med dig?"

[Marylin af Drotvig]

Marylin var glad for den andens svar og var sikker på at hun mente det til fulde. Når man var i tjeneste bestemt man ikke altid fuldstændig over sin egen tid.

"Noget som kan holde myg væk. Francine har truet med at vi skal til en sump." svarede Marylin og skar en grimasse. Hun havde lyttet til den anden væbner og var nu sammen på vej hen mod de første boder. Hun valgte at lade være med at spørge til salvien, men hun havde en ret god ide til hvad Oranie ville bruge det til. Og hun vidste at det ikke nyttede noget at prøve at overbevise hende om andet. Selv var Mary ikke ret overtroisk kun nogle få uskyldige gange. "Og så skal jeg kigge på et nyt brystbånd, hvis de har nogen som kan bruges. Og noget stærkt tråd og garn til at slappe med" Marylin var kræsen hvad brystbånd angik de skulle gerne sidde mere end tæt ind til kroppen.

[Oranie af Sigisfelt]

Oranie skar en medfølende grimasse. "Det lyder ikke som nogen dårlig overvejelse," medgav hun. "Jeg har også hørt, at der kan være mange af dem i bjergene. Måske følger jeg dit eksempel." Det var bestemt ikke fri for de små pestilenser i Tortalls sydligste len, men fortællingerne løb hurtigt og bjergene havde rygter. Hellere være på den sikre side.

"Vi kan gå til Væverboden først," foreslog hun og nikkede i retning af den. "Mon ikke de har både stof og tråd." Oranie lukkede fingrene om kjolens skørt og trådte over en vandpøl. Modsat mange af sine væbnervenner, så klædte hun sig oftest som en typisk kvinde i sin sparsomme fritid. "Hvor er det I rejser hen?" spurgte hun interesseret.

[Marylin af Drotvig]

"Jeg tror vist at uanset, hvor man er vil de kryb være." Mary havde i hvert fald tænkt sig at tage det med uanset hvad, det skulle nok vise sig at være en behagelig ting at have med sig.

"Ja lad os da gøre det." Marylin trådte let hen over vandpytten uden bøvl med skørter. Hun holdte mest af at være praktisk i sin beklædning og gik derfor mest i bukser. Hun havde så heller ikke haft tid til at skrifte, hvis det var det hun havde ønsket. "Vi skal til Gyldensø, og bliver der indtil rundrejsen rammer lenet, og så tager vi på rundrejse bagefter. Derfor også sumpen. De havde oversvømmelse i vinters. Og der var virkelig meget vand." Marylin havde været med på Gyldensø da Francine måtte skynde sig at komme hjem til lenet, da både hendes far og hans unge kone havde fået et dårligt begge to næsten på samme tid. Det havde været nogle lidt sære måltider til tider.

[Oranie af Sigisfelt]

Oranie rynkede lidt på øjenbrynene over Marylins svar og nikkede langsomt. "Jeg hørte om oversvømmelsen," svarede hun alvorligt. Hun var ikke noget barn og forstod bestemt, hvilken betydning det kunne have for et len. For dets folk, for dets afgrøder...

"Men de må være kommet på fode igen, siden Hendes Majestæt udvalgte dem til rundrejsen?" spurgte hun forhåbningsfuldt. Gyldensø var et stærkt len. Det ville sikkert kunne mærkes i hele Tortall, hvis heldet svigtede dem helt.

[Marylin af Drotvig]

Marylin nikkede som svar, da de kom frem til boden med stof. Der var så mange farver og størrelser at det var til at blive helt forvirret over. "De rapporter jeg har hørt, der skulle det være godt nok igen. Jeg tror måske at vi skal hjælpe til med noget af det, når vi kommer." Det var altid godt at lære rytterne praktisk arbejde og det at komme rundt. Men hun glædet sig til at se det uden forhåbentlig så meget vand. Hun betragtede de mange vare som var stillet frem og udså sig det garn og tråd hun skulle bruge. Ikke nogen farver på det, men bare naturfarvet. Hun så sig om, men kunne ikke umiddelbart finde noget som kunne tyde på brystbånd eller også var hun bare helt forvirret.

[Oranie af Sigisfelt]

Oranie smilede lidt og nikkede. "Det er godt. Så var Oinomi alligevel barmhjertig," svarede hun. Det modsatte kunne diskuteres, men Oranie havde ikke tænkt sig at tale ondt om guderne. Tværtimod sendte hun en kærlig tanke til gudinden for havene og søerne, der også holdt Sigisfelt sikker.

"Gyldensø har vel om nogen også midlerne til at komme på fode igen," bemærkede hun. Havde oversvømmelsen ramt et fattigt baroni, ville situationen have set væsentlig mere sort ud. Oranie rakte ud og følte på en rulle med sennepsgult stof.

[Marylin af Drotvig]

Marylin nikkede tavst. Ja Gyldensø havde skam midlerne til at komme igennem sådan en krise, selvom krisen nok ville kunne mærkes nogle år frem i tiden. Men sådan var det, og gudskelov for at det ikke var gået mere galt. Marylin kiggede nærmere for materialerne. "Og jeg er sikker på at alt er klart til det store bryllup" Marylin smilede stort til veninden ved siden af hende. Marylin havde flere gange hørt om brylluppet på Gyldensø blive omtalt. Hun kiggede videre og fandt til sidst det hun skulle bruge. Der var tråden hun skulle bruge og der var stoffet til brystbåndet. Hun kiggede op og så sig om efter en at handle med.

[Oranie af Sigisfelt]

Oranie musede lidt over Marilyns ord. “Det skulle man mene. Det må også være attraktivt for Gyldensø at vise, hvor stærke de stadig står og et bryllup er en god magtdemonstration,” bemærkede hun, uden at tænke særligt meget over at der for kommandant Gyldensø og kommandant Tirrsmont tilsyneladende også var et romantisk aspekt.

Hun så lidt på udvalget, men valgte ikke umiddelbart noget. I stedet fandt hendes blik Marilyn igen og hun smilede mildt. De næste ord, ville hun nok ikke have delt med nogen, der ikke var en veninde. “Det må også være en lettelse for Hertug Gyldensø, at have alle sine ældste giftet bort snart. Jeg ville dog ikke have noget imod at vente lige så længe som din ridder…”

[Marylin af Drotvig]

Marylin gjorde lidt større øjne. "Ja helt sikkert. Især efter de mange rygter som har gået om Ridder Gyldensø. Jeg hørte dog også at det ikke skulle have været nogen nem beslutning for Ridder Tirrsmont. Jeg tror ikke rigtig at hans familie har været inde over arrangementet." Marylin drømte selv om at kunne gifte sig af kærlighed, men efter hun var blevet det ældste barn, kunne hende folk sikkert finde på at gribe ind, hvis hun var for lang tid om at finde den rigtige. Marylin rakte ud og rørte ved en brun uld. Det bløde stof føltes behageligt under hendes hænder.

Marylin sendte veninden en smil og nikkede. "Ja jeg tror også hertugen blive meget lettet dagen efter brylluppet. Ja det ville være dejligt ikke." Selvom Marylin gav udtryk for at det kunne være rart at være ledig i længere tid, kunne hun heller ikke skyde tanken fra sig, at hun gerne ville have børn i ordentlig tid. Marylin tog en endelig beslutning og købte tråd og stof til et brystbånd. Mens en fra boden pakkede tingene pænt ind fandt Marylin pengene frem og betalte personen.

[Oranie af Sigisfelt]

Oranie lyttede interesseret og en anelse nysgerrigt til Marylin. Selvfølgelig blev der set ned på at sladre, men livet var også så kedeligt, hvis man aldrig fik noget at vide...

“Det kan jeg forestille mig,“ konstaterede hun muntert. Hun vidste at det for mange lensoverhoveder var en værre tandpine at finde gode ægteskaber til unge junkere og komtesser. “Jeg har i hvert fald ikke travlt, men jeg er ikke sikker på at min mor er enig.“ Hun skar en grimasse. “Hvad med din?“

[Marylin af Drotvig]

Marylin trak på skulderne. Hendes egen mor var ridder og gift med en kommandant for den regulære hær. Hvis der var noget menneske i hele verden som ville forstå at hun gerne ville vente og finde kærligheden måtte det næsten være hendes familie. Selv hendes bedstefar havde giftet sig af kærlighed til en yamanisk kvinde. "Min mor var i slutningen af tyverne før hun fik min storebror. Så jeg tror ikke hun har så meget at sige." Savnet over hendes storebror gik bedre selvom det stadig var underligt for hende at han ikke var der. Hun smilede skævt til sin veninde og samlede de ting hun havde købt sammen og puttede det i kurven hun havde taget med til at bære tingene i.