Spændt forventning

[Erik Almsted]

Rebekah Væver

Erik var normalvis ret afslappet. Der skulle meget til at slå ham ud af kurs og alligevel tog han sig selv i at gå og sætte sig selv i rette mens han nærmede sig sin destination, i hvert fald den første af dem. Hvad var det lige med Beltane der kunne få en til at blive lidt ved siden af sig selv? Eller var det tanken om Rebekahs smil der gjorde det? Eller muligheden for måske at kunne finde ud af, om hendes læber var så bløde som de så ud. En midaldrende kone så halvt underholdt, halvt spørgende på ham da hun passerede og Erik hilste en smule flov, før han skyndte sig videre og til sidst stoppede op foran væverhuset.

Modsat tidligere besøg brugte han ikke døren til værkstedet og da han endelig fik banket på, lukkede han ikke op med det samme, men gik et skridt tilbage og ventede pænt. Rømmede sig. Strøg fingrene gennem håret der havde været kæmmet da han gik hjemmefra. I det mindste var skægget studset og tøjet var fri for synlige tegn på arbejde og hverdag, tværtimod var det et af de pæneste sæt han ejede.

[Rebekah Væver]

Rebekah var ved at gå til af nervøsitet. Håret var sat op og for en gangs skyld ikke halvt skjult under er hovedlin. Den lange, mørke fletning snoede sig ned over hendes ryg og to blomster havde sneget sig ind imellem. Ingen majdronning, men absolut heller ikke helt usynlig, selvom hun næsten ønskede det, så spændt som hun var. Kjolen var lettere end hvad vinteren havde krævet og nældestoffets lyslilla tone fik hende til at fremstå yngre end den brune og grå palet. Hun havde roser i kinderne, som hun nærmede sig døren og smilet på hendes læber var en smule anstrengt, alene fordi hun ikke vidste hvad hun følte i øjeblikket.

Da hun åbnede døren til synet af Erik, fandt en naturlig varme dog ind i de mørke øjne og hun rødmede en nuance dybere, som hun mødte hans blik, et godt stykke længere oppe end hendes. Hun var tabt for ord et langt øjeblik og stod i stedet bare, lettere fjoget, og så på ham.

[Erik Almsted]

Erik sænkede armen i en lidt for hurtig bevægelse da døren gik op og fik dermed ikke strøget fingrene gennem sit hår for guderne måtte vide hvilken gang siden han havde banket på. Man kunne nå at gøre lige det ret mange gange på meget kort tid.

Som Rebekah stod han et langt øjeblik bare og så på hende. Så rømmede han sig med et skævt smil og lagde hovedet lidt på skrå ”Fortæl mig hvorfor jeg ikke spurgte dig med allerede sidste år?” de grå øjne spillede muntert over den let indpakkede kompliment før han slog ud med den ene hånd ”Skal vi?”

[Rebekah Væver]

Rebekahs mave gjorde et krumspring og hun rømmede sig dæmpet, imens et smil forsøgte at kæmpe sig frem på hendes læber igen. Hun nikkede, uden at have et svar på hans første spørgsmål. Selv ville hun næppe have sagt ja, hvis han havde spurgt for et år siden. Den information holdt hun dog for sig selv, som hun forlod døråbningen og lod døren falde i bag sig. Hun skottede lidt til ham og klarede halsen igen.

"Vidste du, at hoffet også holder Beltane udenfor? På paladset, selvfølgelig. Det fortalte Damion. Magisk, ikke?" Hvad hun ellers skulle sige, vidste hun ikke helt. Hun var lettere blank.

[Erik Almsted]

Erik forventede ikke et svar. Smilet der næsten viste sig på Rebekahs læber var i sig selv svar nok og han gik et skridt tilbage mens hun gik helt ud på gaden. Det tog ikke længe, men længe nok til at han nåede at kaste et blik ned over hende, uden at være komplet åbenlys. Hun var køn uanset, men det var kun blevet fremhævet.

Han løftede hurtigt blikket da hun talte igen og så et sekund uforstående på hende. Så smilede han skævt og nikkede ”Nej. De har vist glemt min invitation de sidste ti år.” spøgte han mens han løftede den ene arm opfordrende mod hende ”Men byen har sin egen magi en aften som i dag, har den ikke?”

[Rebekah Væver]

Et dæmpet fnis forlod Bekah og hun rystede lidt på hovedet, før hun løftede blikket og smilet på hendes læber blev mere uudgrundeligt. Hun rømmede sig og nikkede svagt, inden hun tøvende tog hans arm.

"Jo, Corus er..." Hun ledte efter en anden beskrivelse end han havde brugt men måtte give op. Hun var ikke nogen specielt poetisk sjæl. "Corus er smuk ved Beltane. Jeg elsker denne her årstid." Det var lige til at blive nervøs af, den sjældne nærkontakt imellem dem. Hendes hjerte slog en anelse hurtigere, imens de gik sammen.

[Erik Almsted]

Erik rankede sig lidt da Rebekahs hånd gled under hans arm og lagde sig let mod den. Det var ingen ubehagelig følelse overhovedet og det var med et tenderende stolt glimt i blikket han førte hende med sig ned ad gaden i retning af markedspladsen, der denne aften summede af en helt anden type tumult end på markedsdagene ”Corus ér smuk, blandt mange andre ting.” han sendte hende et langt blik og rømmede sig hurtigt før han fortsatte ”Hvorfor?” endnu et sideblik og en hurtig tilføjelse ”Hvad gør den mere smuk end de andre tre årstider?”

[Rebekah Væver]

Hentydningen var åbenlys. Ikke videre elegant, men det havde Bekah ikke specielt brug for. Hun var smigret og rødmede klædeligt over komplimenten. Det tog lidt tid før hun formåede at svare, lettere tør i halsen.

"Alting springer ud. Der er ligesom... Løfter i luften. Om hvad resten af året vil bringe." Hun skævede til ham, lettere forlegen. "Jeg er ikke så god med ord."

[Erik Almsted]

Erik var ikke uenig, faktisk slet ikke og han nikkede et par gange sin enighed, før hun undskyldte sig selv. Til det, smilede han varmt og havde lidt lyst til at lægge armen omkring hende for at forsikre, at hun bestemt heller ikke var dårlig ”Årh.. jeg ved snart ikke.”nøjedes han med, og sparkede sig selv mentalt ”Du har ret uanset hvordan du siger det.” han fortsatte nogl e skridt i tavshed før han vendte ansigtet mod hende ”Jeg er glad for du ville med.. Bekah.” hans smil var ærligt og han rømmede sig igen før han stoppede op da de nåede udkanten af markedspladsen.

Selvom han havde forventet det, tog den massive samling af mennesker alligevel pusten lidt fra ham et øjeblik og en overvældet latter gled over hans læber ”Man skulle tro hele landet var her.” han trak ubevidst armen hun holdt tættere ind til kroppen og så ned på hende ”Hvor har du lyst til at starte?” mængden af boder og andre muligheder var en smule overvældende.

[Rebekah Væver]

Hendes kinder brændte varmt og hun så ned, før hun løftede blikket til Erik og måtte smile, ganske svagt, men dog der. "Jeg er glad for at du spurgte," indrømmede hun, lettere åndeløs ved tanken. Ikke fordi det var første gang hun var blevet spurgt til Beltane, men fordi det var første gang det var med en hun virkelig godt kunne lide.

Heldigvis blev deres opmærksomhed trukket ud på boderne og hun kunne lettet foreslå, at de så på en bod med urter, hvor hun kunne fortælle om farver. Lidt mere i sit eget element, løsnede hun markant op og forklarede med håndbevægelser, der førte hendes arm fri af Eriks, uden at hun tænkte meget over det. Som de gik videre, sneg hun den dog forsigtigt på plads igen, skævende kort op på ham med et lille smil, der langsomt groede mere sikkert.

[Erik Almsted]

Erik følte sig en smule varmere over Rebekahs ord, der uundgåeligt fik et smil til at blotte det svage overbid igen mens de nåede markedspladsen. Planter bare måske ikke lige hans force, men det gjorde ikke så meget lige nu, for mens hun talte, havde han rig lejlighed til at betragte hende imens. Og selvfølgelig spørge ind til de ting hun fortalte der rent faktisk fangede hans interesse - der var flere end han lige havde troet.

Til gengæld måtte hun lægge ører til, da han ikke formåede at gå forbi en bod der solgte udskårne træfigurer, uden at skulle spørge ejeren, hvor han fik en bestemt slags træ fra og vise Rebekah, hvordan årene i træet stod frem som, gyldne penselstrøg med den rigtige slibning. Da de forlod boden, stak han ikke armen frem mod hende igen, men tog en chance, da han i stedet lod armen falde, og fangede hendes hånd i sin betydeligt større ”Er du tørstig?” han forsøgte at virke helt rolig, selv om han ikke helt var det lige det sekund ”Vi kunne..” han slog ud mod en bod der solgte forfriskninger med den frie hånd.

[Rebekah Væver]

Rebekahs hjerte slog tungt i hendes brystkasse, som Erik fangede hendes hånd. Hun hørte knapt hvad han sagde, optaget af følelsen, som næsten var for meget. Distraheret, løftede hun blikket og fulgte hans gestus over imod en af boderne, før hun nikkede lidt og forsøgte at regne ud hvad han havde spurgt om.

Overvældet og lettere stum, gik hun med, uden kommentarer. Hun var ellers ikke så nem at lukke munden på hvis hun havde noget hun mente hun skulle ud med, men i dag var hun momentært tavs, i perioder, som om nogen havde stoppet et stofstykke ind imellem hendes gummer.

[Erik Almsted]

Erik følte en umiskendelig sejr da Rebekah ikke trak hånden til sig, eller på anden måde gjorde ham det klart, at hun absolut ikke var med på det lille skift. Uskyldigt som det var, fik følelsen af hendes hånd det stadig til at summe behageligt i hans egne fingre. Det var efterhånden et stykke tid siden han havde været seriøs omkring en pige, men der var et eller andet ved Rebekah der havde fanget hans opmærksomhed, på trods af hendes fyrrige temperament. Eller måske var det netop derfor. Han havde dog ikke set skyggen af det siden den aften.

Fingrene lukkede sig lidt tættere om hendes mens han sendte hende et smil og banede sig vej hen mod en større bod, der ud over at sælge forfriskninger, også havde stillet borde og bænke op. Af ren vane trådte han om bag hende da de kom tæt nok på til at se udvalget, men slap ikke hendes hånd ”Hvad har du lyst til?” han så spørgende ned på hende.

[Rebekah Væver]

Han var tæt på og Rebekah måtte undertrykke en utilpas følelse. En ting var hans hånd i hendes, men hun trak sig umærkeligt væk, sørgede for ikke at røre ham med andet end hånden.

"Æblemost, hvis..." Hun fangede pigen i bodens blik og smilede venligt. "Æblemost, tak." Hun skottede lidt op imod Erik. Det skete yderst sjældent at hun drak noget stærkere end øl, men selv det havde hun ikke lyst til lige nu.

[Erik Almsted]

Erik havde stadig ikke opmærksomhed på ret meget andet end deres samlede hænder og smilede venligt til pigen i boden da hun vendte blikket spørgende mod ham ”Et krus mørkt øl, tak.” bestilte han og overvejede først der, om han skulle have valgt noget andet, ikke sikker på hvordan Rebekah havde det med berusende drikke generelt. På den anden side var det kun et enkelt krus, og tilmed det første den aften, så han skød det fra sig.

Han slap hendes hånd med en vis fortrydelse, betalte for dem begge og rakte kruset med æblemost til Rebekah mens han nikkede mod bordene ”Jeg så et par ledige pladser lige før. Hvis vi er hurtige.”