Bøh!

[Arram Dalben]

Arram satte sig igen efter at have rakt det ene glas til Rhea og så lidt på hende ”Jeg bliver ved at glemme du ikke har været her før.” han løftede glasset til hilsen og nippede til den kraftige vin i det. Lige det var en vane han hurtigt var faldet ind i. Carthakianerne drak overraskende meget vin på trods af det varmere klima ”Og jeg har ikke engang set det endnu” han tsk'ede påtaget misbilligende og lænede sig lidt frem så han kunne lade armene hvile mod sine egne lår ”Er det for tidligt at spørge hvad du synes om Carthak?” han smilede drillende, men var nysgerrig nok til at ville høre hendes førstehåndsindtryk ”Hvor skal du bo?”

[Catherea Guldblomme]

Rhea hilste igen og smilte, mens hun nippede til glassets indhold. Hun tsk’ede sammen med ham og så misbilligende på ham. ”Og jeg som troede at du skulle være min rundviser, nu hvor jeg er kommet sidst til.” Hun rystede på hovedet og smilede stort. Hun tog endnu et nip mens han talte igen og stillede i den sammenhæng en masse spørgsmål. Hun lænede sig tilbage. ”Ja, altså det jeg har set fra havnen og direkte her til dit kammer har været anderledes og imponerende.” Det eneste hun havde haft i tankerne var at komme hen og hilse på Arram, den eneste anden hun kendte i hele Carthak. ”Jeg har fået tildelt et værelse i nærheden af hospitalet.” Hun smilede igen og så sig rundt i rummet. ”Du roder også for meget til at jeg ville kunne være her.” svarede hun igen.

[Arram Dalben]

Arram lyste lidt op og smilede bredt ”Hellere end gerne.” lovede han uden tøven allerede før hun fortsatte og oplyste om hvor lidt hun havde set. Det brede smil blev drenget skævt ”Jeg er smigret over din prioritering.. Mester Guldblomme.” spøgte han uden at lægge skjul på hvor stolt han var på hendes vegne ”Det er desuden ikke rod, men kreativt kaos.” bedyrede han og tømte sit glas i to hurtige mundfulde før han rejste sig igen og rakte en hånd opfordrende frem mod hende ”Skal vi?”

[Catherea Guldblomme]

Rhea kunne ikke lade være med at smile en smule fjoget, da Arram tiltalte hende med titlen mester. Det var stadig lidt uvant på hende at høre det. Men hun kunne godt lide forandringen. For Rhea var der ingen forskel mellem rod og kreativ kaos, pointen var at hun ikke ville kunne være der for det, hvad det så end blev kaldt. Hun tømte ikke sit glas, men satte det i stedet på en bog som så nogen lunde stabil ud, eftersom man ikke kunne se noget bord, og rejste sig derefter op og tog hans udstrakte hånd. "Med glæde," svarede hun, og glædet sig til at få hans rundvisning af Carthak.

Tråd afsluttet.