Forsvundet i forvirringen

[Benek Varrasra]

Benek var ikke særlig kendt i Corus, faktisk overhovedet ikke, så mens han fulgtes med de to søstre gennem gaderne, sørgede han for at notere sig vejen så han kunne finde tilbage til Tågelygten igen. Det meste af vejen lyttede han til de to kvinder, mere end han selv blandede sig i samtalen. Det var måske ikke helt sådan han havde forestillet sig sin aften, men det var egentligt ikke det værste selskab han kunne forestille sig at afslutte den i.

Da de nåede frem til det hus der måtte være deres hjem, stoppede han sammen med dem, så fra den ene til den anden og endte med blikket hvilende på Rispah "Jeg går ud fra du er sikker på resten af vejen herfra." et drillende glimt spillede i hans blik sammen med et smil. En anden aften, i en anden situation, ville hun uden tvivl have været en kvinde, hvis interesse han selv ville have kunnet finde på at forsøge at fange.

[Rispah Væver]

Det var en ganske besynderlig følelse at have en person ledsage dem turen hjem og søstrene sludrede ikke helt med samme frihed som ellers. Til gengæld sendte Rispah ham mere end et enkelt smil og var ikke helt overrasket over at Rebekah ikke tøvede længe med at gå ind, da først de nåede frem til huset.

Selv dvælede Rispah lidt ved døren og smilede mildt til Benek. "Der skulle ikke være nogen problemer," forsikrede hun ham og så diskret på ham gennem sine øjenvipper. "Jeg håber ikke, at det har været et forfærdeligt besvær at følge os på vejen. Gudinden vide at jeg er taknemmelig."

[Benek Varrasra]

Benek sendte et venligt nik efter Rispahs søster. Hvad var det nu han havde fået hende præsenteret som, Rebekah? Han lagrede navnet og ansigtet af ren vane og nærmest ubevidst, før han gav Rispah sin fulde opmærksomhed igen med roligt smil der kun understregede, at han hvilede i sig selv ”Godt.” det spillede drillende i hans mørke øjne igen mens smilet blev bredere og han rystede på hovedet ”Intet besvær overhovedet. Det var min fornøjelse.” ..og pligt.. tilføjede han mentalt, men uanset pligt, havde han ikke specielt travlt med at komme tilbage igen ”Jeg bor på Tågelygten et stykke tid.” han kneb øjnene ganske lidt sammen uden at tage blikket af hende ”Hvis du får brug for en.. eskorte, en anden dag, så sig til.”

[Rispah Væver]

Rispahs smil voksede lidt, men hun pressede hurtigt læberne sammen om det og nikkede let. "Det vil jeg huske," svarede hun og tøvede et øjeblik, stadig med hånden hvilende mod døren, der stod svagt på klem.

"Nu må jeg hellere komme ind. Tak igen, Mester Benek." Hun tøvede et øjeblik, før hun trådte frem og markerede et enkelt, fjerlet kys mod hans ene kind. Øjeblikket efter havde hun trådt tilbage og åbnet døren helt. Hun sendte ham et sidst, lettere undersøgende blik. "Jeg håber, at vi mødes igen."

[Benek Varrasra]

Benek nikkede, eller han begyndte på det, da Rispah trådte frem i stedet for at gå ind i huset som han havde forventet. Den svage følelse af hendes læber der havde strejfet hans kind, blev siddende adskillige sekunder mens han endelig fik nikket og sendte hende et skævt smil "Du ved hvor jeg er." understregede han roligt og trådte selv et skridt tilbage "Godnat, Rispah." han tog endnu et skridt bagud og ventede til hun havde lukket døren før han vendte sig om, og begyndte turen tilbage til Tågelygten. Byen var fremmed, men han havde aldrig været bange for hverken mørket eller at færdes alene.

Tråd lukket