Før fanden har fået sko på[åben]

[Conal af Tirrsmont]

Conal kunne ikke undgå at høre skamlen nede fra Nicholas både, og da han som den sidste kom ud fra stalden var det heller ingen overraskelse. Conal gav ham et vurderende blik før han svang sig i sadlen på sin mindre hest og red op i front forbi alle mændene som var legnet op. Der ville endnu være nogle timer endnu før det blev lyst. Med et gennemtrængende brøl satte han hele kolonnen af mænd og heste i gang. Conal havde altid syntes at det var et mægtigt syn med så mange folk som kom riddende på en gang. Han var i spidsen af flokken indtil de nåede ud fra Corus, derefter lod han langsomt sin hest sakke bagud for at finde en helt bestemt person. Der skulle gå et stykke tid før han kom ned på siden af Nicholas.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas holdt sig bagerst i troppen, ikke at han ville kunne ride længere op foran hvis han havde prøvet.. Han sad lidt sammensunket på hesten med blikket stift rettet mod dens nakke. Helt ærligt sad han næsten og halvsov, han regnede med at hesten ville fælge med de andre.
Ud af øjenkrogen bemærkede han at en af de andre var kommet ned på siden af ham, og han drejede hovedet i håbet om at se en som var kommet ned til ham med et par venlige ord, da han så hvem det var rettede han sig dog hurtigt op i sadlen. "Ridder Tirrsmont" sagde han neutralt og uden at se på Conal.

[Conal af Tirrsmont]

Conal så kort over på Nicholas før han sagde noget. "Har du haft en god nat?" Han kiggede letter smilende over på Nicholas, og ventede på hans svar. Enze havde aldrig sagt at Nicholas havde været i byen, men det havde Conal gættet sig til for længe siden. Conal kiggede frem for sig igen inden han sagde. "Er det kun mig som ærinder at vi havde en aftale?" Det blev ikke råbt, det blev sagt i den stille, men med et smule bestemthed i stemmen. Nicholas skulle ikke tro at Conal ikke havde set hvad der var foregået. Og nu var det Nicholas tur til at svede en smule før Conal igen ville bede ham om at det ikke gentog sig. Gjorde det, ville han permanent ryge ud af livgarden. Conal havde på turen indtil nu overvejet hvordan han bedst kunne straffe Nicholas og han havde stadig ikke helt besluttet sig for hvad det præcis skulle være.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas blev ved med at holde den rette stilling i sadlen selvom det fik verden til at gynge på en meget ubehagelig måde. Han vidste at det på ingen måde kunne narre Conal, men der var heller ikke nogen grund til at virke mere ynkelig end højst nødvendigt.
Han nøjedes med at besvare Conals første spørgsmål med et stift nik, han kunne ikke komme på noget svar som ikke ville lyde ubehøvlet. Det næste spørgsmål fik det dog til at suge ubehageligt i hans mave.
"Nej Ridder Tirrsmont, jeg ærindrer godt vores aftale" sagde han og så stift frem for sig. Han var rimelig sikker på at han trods alt ville få lov til at blive i livgarden, ellers var han næppe blevet slæbt med på denne tur, men han var endnu mere sikker på at han lille fejltrin ikke ville forblive ustraffet.

[Conal af Tirrsmont]

Conal smilede venligt til sin følge svend. "Det glæder mig, så kan vi jo tage dette som, at du fejrede midvinter før alle os andre, og har nu meldt dig frivillig til at være den ædru vagt den aften?" Conal så igen venligt på Nicholas og tænkte at dette måtte siges at være en mild straf i forhold til den fare han kunne have bagt dem alle i hvis det ikke blot drejede sig om at de skulle på tur, men at paladset blev angrebet. Conal håbede også at dette ville blive den absolut sidste gang han så Nicholas i den tilstand uden at han havde en fridag. Conal så intet i at mændene gik i byen hvis de havde en fri dag dagen efter. Selvom fridag, stadig betød at de skulle være klar til at rykke hurtigt og effektivt ud hvis der blev brug for det.

[Nicholas af Lyngvig]

Nicholas kunne mærke ærgelsen gnave i sig. han kunne ikke huske hvornår han sidst havde været ædru til midvinterfestlighederne.. Men man kunne ikke komme uden om at det var en mere end retfærdig straf, og han vidste bedre end at klage over det.
"Med glæde Ridder TIrrsmont" han kunne ikke lade være med at være bare den mindste smule spydig, også selvom det nok kun var ham selv som bemærkede det.. Han var generelt ikke særlig god til det med manerer når han havde så store tømmermænd.

[Conal af Tirrsmont]

"Det lyder godt." Conal smilede til Nicholas og inden han nåede at ride væk, gav han en høj og gennemskærende kommando. Styrken ville være høj for en normal mand og en smule for høj. Så det at Nicholas havde tømmermænd, måtte kun have gjort kommandoen uudholdelig i det den blev råbt. Derefter red Conal op igennem rækkerne af mænd og så til at alle var med og friske. Indvendig frydet han sig over den smule krympen som Nicholas gjorde, da Conal råbte. Det var en rar fornemmelse, men samtidig et sted håbede Conal på at Nicholas ville stoppe. Han kunne ikke blive ved med at straffe ham på den måde.

Tråd afsluttet