Intriger

[Delia Rosenblad]

Tag: Serena Løveklo

Delia gik ind på sit kontor for at få styr på noget korrespondance efter den nys overstående runde i opholdsrummet og turen rundt at lytte ved de lukkede døre til kundeværelserne. Det var noget, hun havde vænnet sig til at gøre med jævne mellemrum igennem årene, fordi hun havde opdaget, det nedbragte antallet af alvorlige voldsepisoder imod hendes piger. Denne gang havde der dog ikke været noget at bemærke og hun var vendt upåvirket tilbage til kontoret.

Hun havde netop sendt Evangeline hen for at sørge for Amos - denne nye slyngel, som var dukket ret pludseligt op i byen og som lige så pludseligt havde vundet Bryce's fortrolighed. Hun ønskede ikke, at denne mand skulle føle sig overset på Liljen. Så vidt hun havde fået at vide, havde han en hel del penge, som hun foretrak at han lagde på hendes bordel i stedet for på ét af konkurrenternes. Alle disse tanker løb igennem hendes hoved, som hun kiggede rundt i lokalet.

[Serena Løveklo]

Serena havde fra starten ikke været jublende lykkelig over at få en protegé rendende i hælene, men hun vidste bedre end at sige Delia imod. Over de år hun havde været på Liljen havde hun måske nok opnået visse fordele når det kom til Delia, men hun værnede også om det og valgte sine kampe med omhu. Da hun kom ned fra overetagen og så Evangeline stå hos Amos, var det dog den sidste dråbe af mange, og den der fik bægeret til at flyde over.

Med et stramt udtryk borede hendes blik sig ind i nakken på pigebarnet før Serena gjorde omkring halvt nede ad trappen og gik ovenpå igen. Denne gang var det dog ikke sin egen dør hun stoppede foran, men døren til Delias kontor hvor hun bankede på. Der gik ikke mange sekunder før der blev reageret på den anden side, men alligevel længe nok til, at Serena blev utålmodig. Måske nok fordi hun allerede var irriteret, men hun formåede at skjule det nogenlunde da hun åbnede døren og gik indenfor "Madam.." hun hilste præcis så respektfuldt som hun behøvede "Må jeg tage lidt af din tid?"

[Delia Rosenblad]

Delia var kun lige gået ind på kontoret og havde lukket døren efter sig, da der blev banket på. Hun stod et øjeblik og bare var overrasket over, at hun ikke havde opdaget nogen, som var fulgt efter hende og da hun var kommet sig over situationen, åbnede hun døren. Udenfor stod Serena og Delia kunne næsten mærke gnisterne, som fløj fra hende. Serena og hun kendte hinanden godt og de nærede gensidig respekt for hinanden, om end det aldrig var blevet til et venskab. Delia havde altid set dem som to alen af et stykke – og præcis derfor havde hun det helt fint med, at de ikke var venner.

”Selvfølgelig, Serena. Kom indenfor.” Hun trådte tilbage og lukkede døren efter kvinden, inden hun selv gik hen og satte sig bag skrivebordet. Hun lagde elegant det ene ben over det andet og lænede sig tilbage i stolen med albuerne på armlænet og hænderne samlet foran sig. ”Hvad kan jeg gøre for dig?” Hun havde en anelse, men ville gerne høre, hvad hun selv havde at sige først.

[Serena Løveklo]

Serena gik nogle skridt forbi Delia mens hun lukkede døren og overvejede på den korte tid, hvordan hun skulle gribe situationen an. Hun købte sig lidt mere tid ved at vente til Delia var gået tilbage til sin plads bag skrivebordet og satte sig først da den anden havde gjort det samme. Det kunne tolkes som et tegn på respekt, hvilket det også langt hen ad vejen var, men der var en del mere i det end som så.

Hun satte med med krydsede ankler og hænderne samlet i skødet - mønsterbilledet på en ærbarhed der ikke hørte hjemme på Liljen, men var indstuderet nok til at synes ægte ”Du bad mig komme hvis der var problemer med Evangelines oplæring.” begyndte hun og skjulte sin irritation godt da hun så alvorligt hen over det slidte skrivebord.

[Delia Rosenblad]

Delia fulgte Serena med øjnene, da denne satte sig. Hun havde tilsyneladende fået mere styr på sig selv, for i dette øjeblik var hun billedet af ro, som hun sad der på den anden side af skrivebordet. Delia kendte dog Serena temmelig godt og ventede roligt på, at hun skulle fremføre sit ærinde uden at falde for de tricks, som Delia - langt hen af vejen - selv havde lært hende. Hun morede sig dog indvendigt over skuespillet og besluttede sig for at spille med. 

"Det gjorde jeg, ja." Delia havde haft sine tvivl i forhold til, om Serena overhovedet var det rigtige valg til at oplære den unge pige. Men man kunne ikke komme uden om, at hun var den mest erfarne og hvis Evangeline var smart, så ville hun suge alt til sig, som Serena havde at lære hende. Serena var rigtigt dygtig til jobbet og kunne sno de fleste mænd om hendes lillefinger. "Og nu er der altså problemer?" Delia's stemme udtrykte mild overraskelse, men også en smule bekymring - som var hun bekymret på den unge piges vegne. Dette var dog ikke for alvor tilfældet.

[Serena Løveklo]

At skifte maske lå så naturligt til Serena, at hun ikke længere tænkte ligeså bevidst over når hun gjorde det. Med tiden, og efter års indstuderet skuespil på Liljen, var det blevet en del af hende, ligeså meget som at tage tøj på hver morgen (og af igen). Hvad der rent faktisk var helt inde bag den første maske, var hun måske ikke længere selv klar over. Derfor brugte hun det også nu, siddende overfor den kvinde der havde lært hende meget af det hun kunne.

I første omgang nikkede hun langsomt og denne gang var hendes grublende tøven helt reel "Evie er.. obsternasig." ordet var over hendes stand, mile over, men hun brugte det med fuldt overlæg mens hun så sigende på Delia gennem halvt nedslagne øjnevipper "Hun har ingen respekt for hvad vi andre siger, og virker det meste af tiden ligeglad med hvad vi forsøger at lære hende." hun gjorde en lille pause og samlede hænderne i skødet "Og hun har tydeligvis ikke lært hvor grænsen går med andres kunder." tilføjede hun. Var det måske ikke i virkeligheden der det største problem lå? Hun fortsatte hurtigt "Med hvad jeg har set de sidste måneder, ville jeg ikke blive overrasket hvis hun selv gav sin dyd væk for ingenting." hun tav igen og opretholdt det alvorligt, bekymrede ansigtsudtryk.

[Delia Rosenblad]

Delia hørte efter, hvad Serena havde at sige uden at afbryde. Og uden på nogen måde at vise, hvad hun tænkte i forhold til den information, hun blev givet. Det var bestemt ikke hendes opfattelse, at Evie var obsternasig. Hun lod brugen af ordet i det hele taget fare uden at tænke videre over det. Når hun tænkte efter, var det faktisk så malplaceret en beskrivelse, som hun overhovedet kunne komme i tanke om for pigen.

Jo længere tid, Serena talte, jo mere blev Delia sikker på, at den anden kvinde havde helt andre grunde til at komme med sine beskyldninger, end hun gav udtryk for. En umærkelig tøven, da Serena talte om at respektere andres kunder, gav Delia en ledetråd om, hvor katten lå begravet. Delia havde lagt mærke til, at hun havde sat sig på Bryce's nye håndlanger allerede fra den første dag og noget kunne tyde på, at hun ønskede, at det fortsatte på den måde. Delia var faktisk ligeglad. Hvis Amos kom igen, fordi han kunne lide Serena's selskab, så var hun såmænd fint tilfreds. 

Da Serena talte om, at Evie kunne finde på at give sin dyd væk, foregav Delia forskrækkelse og forargelse over, at én af hendes piger overhovedet kunne finde på at tænke på den slags. Hendes stemme var dog rolig og drævede en lille smule af allerede planlagt hævn, skulle dette ske. "Tror du virkelig?" Når sandt skulle siges, troede hun ikke Serena over en dørtærskel. Men hun havde sine egne grunde til at give Evangeline en lærestreg - efter episoden med Valina - og hun havde bare gået og ventet på en undskyldning for at kunne tage sin egen private hævn. Hvis Serena nu gav hende en undskyldning, kunne al senere skyld dirigeres direkte over på den yngre kvinde, mens Delia blot sad tilbage som hende, der havde modtaget forkerte oplysninger fra en betroet medarbejder. "Hvad mener du, vi skal gøre ved det?" Måske var hendes stemme en anelse for selvtilfreds.

[Serena Løveklo]

Serena var ikke så naiv, at hun troede Delia slugte hendes påstande råt for usødet. Spørgsmålet var mere, om hun ville kalde Serenas bluff - eller om hun ville spille med på det. Serena nikkede en enkelt gang bekræftende, stadig med den alvorlige, måske næsten bekymrede maske på plads ”Jeg kan ikke vide noget med sikkerhed..” indrømmede hun drævende og rynkede de perfekte bryn lidt ”Det er bare en mavefornemmelse.”

Da det virkede som om Delia valgte at spille med frem for at se kortene Serena havde på hånden, ændredes glimtet i hendes lyse øjne sig næsten umærkeligt. Øjnene smilede, men resten af masken var stadig alvorlig og de færreste ville kunne se igennem dem. De færreste var dog ikke Delia ”Det er Madams beslutning, ikke min.” lagde hun ud med påtaget ydmyghed før hun alligevel fortsatte ”Men måske det var på tide at sende følere ud for at finde ud af, hvem der er interesserede i hvad Evie kun kan give væk én gang.”

[Delia Rosenblad]

Delia nikkede forstående til Serena's kommentar for at give indtryk af, at hun fuldt ud forstod, at den anden kvinde selvfølgelig ikke kunne sige den slags helt med sikkerhed. I virkeligheden forstod hun godt, at Serena prøvede at holde sin egen ryg fri i forhold til den historie, hun satte igang. "Du har været her i mange år og kendt mange unge piger." Reelt lå der overhovedet ingenting i denne kommentar, men hun gav alligevel Serena indirekte besked om, at hun ville tage de fleste af hendes udsagn for gode varer.

Delia lagde ganske rigtigt mærke til det nye glimt i Serena's øjne, hvilket kun tjente som en bekræftelse af, hvad hun selv havde regnet ud. Hun lod sig dog ikke mærke hermed. Hun følte sig ret sikker på, at Serena og hun var på samme side i denne sag, men hun skulle ikke nyde noget af at give den anden kvinde skyts, som hun kunne blive fristet til at bruge engang senere. "Men det er nu engang dig, der kender pigen bedst." Hun ville foretrække at have mindst muligt med denne beslutning at gøre. Jo mindre hun havde med den at gøre, jo mindre ville det komme til at påvirke hende på den lange bane. Hun spærrede dog øjnene en anelse op i overraskelse over Serena's forslag. Hun havde ikke forventet, at det var dette, hun ville foreslå. "Tror du, hun er klar til det? Jeg ville ikke bryde mig om, hvis hun gav Liljen et dårligt ry."

[Serena Løveklo]

Serena ventede passende et par sekunder for at foregive tænksomhed før hun nikkede langsomt en enkelt gang ”Det er er sandt, men det er Madam der har sidste ord, ikke mig.” svarede hun velovervejet og med passende ydmyghed, uden at krybe.

Et minut eller to var der tavshed mellem dem. Så fortsatte Delia og Serena nikkede igen før hun lagde hovedet lidt på sned ”Evie er en køn pige, men hun slår mig som ret naiv. Hun taler før hun tænker og det går ud over folk omkring hende.” begyndte hun og nikkede for tredje gang til Delias spørgsmål ”Jeg tror hun er så klar som hun bliver. Hvis man finder den rigtige mand.” så meget var i det mindste sandt, for når alt kom til alt var man nok aldrig rigtig klar.

[Delia Rosenblad]

Delia nikkede samstemmende til Serena's udlægning. "Det har du i hvert fald ret i." Delia havde selv for ganske kort tid siden måtte indse, præcist hvor sandt det var, at Evangeline talte før hun tænkte. Vreden begyndte at syde lidt inden i Delia igen ved tanken. Det var jo ikke ligefrem fordi Evangeline var ny på Liljen. Valina var ikke den første nye pige, der var kommet til i hendes tid og det var simpelthen ikke faldet Delia ind at advare pigen imod at tale over sig. Det burde hun have været klar over. Måske brød hendes sande følelser frem på hendes ansigt et kort øjeblik, men hun fik dem hurtigt skjult igen.

Den rigtige mand, siger du? Har du en bestemt i tankerne? Den unge Amos Søfarer måske?" Delia havde besluttet sig for at grave en smule i dét, hun troede lå bag deres samtale, for at finde ud af, om hendes mistanke var korrekt. Hvis Amos havde fundet nåde for Serena's ellers meget kræsne blik, foretrak Delia at vide det. Man kunne aldrig vide, hvornår man ville få brug for den slags oplysninger.

[Serena Løveklo]

Serena nikkede let og selvom hendes maske stadig var alvorlig, var hendes blik ligeså køligt og beregnende som altid. Det hvilede opmærksomt på Delias ansigt og uvilkårligt trak det et splitesekund diskret i hendes ene mundvig. Så havde sladderen om den nye pige altså været sand. Hun triumferede i det skjulte over at have trykket på den rigtige nerve, men den seltilfredse følelse nåede kun at gøre sig gældende ganske kort, før Delia med et nyt spørgsmål sendte den på retur igen.

Det kølige glimt i Serenas blik veg til fordel for en irriteret glød der ulmede og ikke forsvandt igen. Hun slog blikket ned for at skjule det "Jeg har svært ved at tro Mester Amos er interesseret i en pige som Evie - uanset hvad hun har at byde på." svarede hun roligt, næsten henkastet, men i skjul af bordkanten knyttede hun hænderne hårdt sammen et øjeblik "Han har.." hun gjorde en lille kunstpause som om hun ledte efter de helt rigtige ord "Andre præferencer end uskyldighed."

[Delia Rosenblad]

Delia besluttede sig for, at Serena ikke skulle slippe så let fra hendes spørgsmål. Hun havde set det smil, der kom frem i forbindelse med spørgsmålene omkring Valina og hun mente derfor, at Serena skulle generes mindst lige så meget, som hun lige havde generet Delia. Derfor glædede det hende også, at Serena viste tydelige tegn på irritation omkring Amos. Det var nu helt tydeligt, at dette var en stor del af grunden til, at Serena overhovedet havde opsøgt hende.

Hun lagde uskyldigt og spørgende hovedet en anelse på skrå. "Jeg forstod da ellers på sladderen, at han havde udvist temmelig stor interesse for hende for et par måneder siden?" Hun gjorde meget ud af, ikke at lade den mindste smule ægte følelse skinne igennem på hendes ansigt. "Mange mænd har mere end én slags lyster."

[Serena Løveklo]

Serenas læber blev en tynd streg, men ligegyldigheden hun udviste da hun igen løftede blikket til Delias og trak på skuldrene, ville være overbevisende for de fleste "Sladder er den eneste ting der altid er i overflod." gav hun glat igen og smilede overbærende "Han antog Evie var til købs for at hjælpe ham til det bad han havde betalt for, men hun udførte ikke selv den simple opgave." hun rynkede brynene i påtaget bekymring og greb den mulighed for at dreje samtalen i en anden retning hun lige selv havde skabt "Mester Amos lægger gode penge på Liljen og det ville være en skam hvis han endte med at tage sine penge et andet sted hen fordi en af pigerne her fik fornærmet ham." hun rankede sig lidt i sædet og sukkede let "Jeg tror ikke det var Evies mening, men som jeg sagde før, er hun ikke god til at tænke før hun taler. Eller at holde sine personlige følelser i skak i omgang med kunderne." Delias sidste konstatering gled hun højt og flot hen over.

[Delia Rosenblad]

Delia mente at have ramt en nerve hos Serena, men var ikke helt sikker. Den unge kvinde var efterhånden blevet lidt for god til at skjule sine følelser. Ikke at Delia beklagede sig. Hun ville ønske, der var flere på Liljen, som havde denne evne. Evangeline indbefattet, tænke hun bittert. Men derfor havde det nu alligevel været rart, hvis hun havde kunnet læse den yngre kvinde som i gamle dage.

Hun nikkede igen samtykkende. Hun havde ikke for alvor overvejet Amos som kandidat. Ikke med de rygter hun havde hørt omkring deres sidste møde - som i store træk var samstemmende med den forklaring, Serena nu kom med. "Du har ret. Der er potentielt mange års indtjening i ham og han er ny i byen. Vi risikerer, at han finder sig et andet stambordel." Hun droppede mimespillet, som alligevel var overstået for nu og antog en forretningsmæssig holdning. "Hvem tror vi, der vil være interesseret i arrangementet?" Når sandt skulle siges var der en hel del, som ville være interesserede, men Delia havde en hel bestemt person i tankerne. 

"Måske Mester Bødker? Han plejer at være til at handle med." Det var ikke ret tit, Mester Bødker overhovedet fik lov til at komme med et bud på de helt nye piger. Han havde ikke helt den pengepung, som det normalt krævede, men netop unge, lyshårede piger plejede at få ham til at punge ud. Og oven i det, så var den fede, ulækre bødker netop den type, hun havde haft i tankerne for at hævne sig på den unge pige.