Tankespil

[Christina af Gyldensø]

Christi nikkede tavst Francine havde sikkert ret, lige nu havde hun ikke overskud til at diskuterer sagen nærmere. Men et sted følte hun at det var tydeligt at Francine ikke havde et barn at tænke på som hun gerne ville være sammen med. Bare tanken om at skulle ligge få dage alene i et værelse var ulideligt. Da Christi forsøgte at rejse sig mere op lagde Maja stille en hånd på hendes skulder. Derefter så Maja over på Francine. "Jeg vil gerne have hende undersøgt mere grundigt." Hun så ned på Christi for at tjekke at denne også havde forstået det. "Er der et sted vi bedre kan komme til at ligge hende, så jeg kan undersøge hende nærmere? Jeg tænker at det ikke er så smart at få hende op af trapperne." Majas blik hvilede på Francine, selvom denne lige var kommet derefter så hun ned på Christi igen. Egentlig burde Maja vide hvordan slottet var indrettet lige så godt som alle de andre. Christi nikkede stumt selvom hun allerede nu følte sig meget bedre til pas og mente hun havde brug for mere omsorg og undersøgelse. Men hun kunne se på den måde Maja så på hende, at det ikke var noget hun kom til at bestemme. Der var et bestemt drag om munden på Maja, og det tegnede ikke godt. Christi besluttede at det var bedst at holde sin mund og bare lade Maja føre ordet. Det var trods alt hende som vidste bedst. Om ikke andet håbede hun på at hun snart blev flyttet fra dette meget hårde gulv.

[Francine af Gyldensø]

Francine åndede indvendigt letter op igen da Maja halvt om halvt gav hende ret. Så så hun undrende på den ældre kvinde, men begyndte ikke at argumentere for, at hun ligeså godt som Francine selv, vidste hvor i borgen der var plads og ikke plads. På nogen områder kendte Maja måske endda godset bedre end Francine selv ”Den lille stue ved siden af?” halvt spurgte hun ”Der er en divan, eller..” hun så hurtigt og spørgende på Christina ”Det plejer der i hvert fald at være.” rettede hun sig selv og tog fat under sin stedmors ene arm da Maja havde sagt god for forslaget ”Kan du selv hjælpe til?” denne gang henvendte hun sig direkte til Christina og begyndte langsomt at rejse sig fra sin hugsiddende stilling.

[Christina af Gyldensø]

Christi nikkede let til Francines antagelse af divaen. Der var ikke blevet rykket meget rundt på indretningen i lang tid. Det passede Christi fint på den måde som tingene var indrettet på, og det lod også til at passe Emmett godt. Hendes eget rum havde hun selv sat sit præg på. Maja nikkede. "Det lyder som et fint." Maja tog fat under armen på Christi og begyndte at hjælpe hende op. Christi nikkede endnu en gang til Francine. "Ja det kan jeg godt." Hun begyndte selv at hjælpe med at komme op og stå og da hun stod fuldt op kunne hun mærke at smerterne kom igen. I det øjeblik var hun rigtig glad for at hun havde to kvinder ved hver sin side. De begyndte langsomt at gå hen mod døren og ind i stuen ved siden af. Da hun langt om længe kom ind at lægge på divaen kunne hun mærke at smerterne igen fortog sig en lille smule. Hun åndede lettet ud og så taknemmelig mod de to kvinder. Maja rejste sig op og så over mod Francine. "Tak for hjælpen, du må godt gå nu hvis du vil. Jeg kan godt klare de ther fra." Derefter vendte hun igen opmærksomheden mod Christi.

[Francine af Gyldensø]

Francine sagde ikke mere, men tog bedre fat under Christinas arm og fik hende ved helbrederens hjælp på benene. Mest af alt havde Francine lyst til at lægge den jævnaldrende kvinde over skulderen, eller måske bære hende lidt mere blidt. Det gik ulideligt langsomt til hendes temperament og hun var ikke i tvivl om hun kunne løfte Christina hvis det skulle være.

Til sidst nåede de dog stuen og da Christina endelig lå sikkert på divanen, åndede Francine lige så lettet ud som hende. Hele situationen var alle slags akavet og selvom hun ikke helt kunne lade være at være bare en lille smule bekymret, så ville hun allerhelst bare væk. Hun var derfor heller ikke sen til at tage Maja på ordet med et nik. Alligevel tøvede hun et langt øjeblik ”Hvis du får brug for hjælp, så send bud efter mig.” hun kastede et stjålent blik på sin stedmor og forlod så rummet. På vej ad gangene mod sine egne gemakker gjorde hun holdt udenfor døren til sin fars soveværelse. Hun stod der adskillige minutter og så overvejende på døren før hun med et dybt suk besluttede sig for ikke at sige noget til ham (endnu) og fortsatte ad de velkendte korridorer.

Forlader tråd

[Christina af Gyldensø]

Christi fik mumlet et svagt tak, inden Francine en smule hastigt forlod lokalet. Egentlig var Christi dybt taknemmelig for at Francine nu var gået, for den grundige gennemgang af hendes nedre del som Maja gik i gang med ønskede hun ikke at Francine skulle have været en del af. Maja var altid grundig og det var hun også denne gang. Hun havde flere forskellige undersøgelser hun skulle igennem før hun havde udelukket alt og til sidst var helt sikker i sin sag. Det var tydeligt for Christi at se, hvornår en udelukkelse af noget var en god ting, og hvornår at det ikke blev en udelukkelse men snare en bekræftelse af hvad hun havde tænkt fra starten måtte være årsag til problemerne. Til sidst at hun havde fået undersøgt alt efter Christis mening, satte Maja sig foran hende, så de kunne se hinandens ansigter. "Jeg beklager at måtte fortælle, at du nok bliver nød til at holde dig i ro i resten af din graviditet." Christi blev hvid i ansigtet og lagde hovedet tilbage på divaen så hun så op i loftet. Det var lige det hun havde håbet ikke ville ske. Hun havde håbet at som Francine sagde at et par dage ville være nok. "Hvis du ikke gør, vil barnet presse på dit bækken som ikke vil kunne holde det inde, og du vil føde for tidligt." Fortsatte den erfarne helbreder. Christi tænkte at alternativet til at ligge stille trods alt var værre end ikke at gøre det. Så hun tænkte at det måske ikke ville blive så svært at overholde alligevel. "Jeg ved du gerne vil være hvor tingene sker." Christi nikkede blot som besvarelse på spørgsmålet. "Så jeg beder om at få en seng til dig stillet op hernede. Så kan du gå en kort tur i ny og næ eller Samuel kan komme her ind." Igen nikkede Christi. En lille tåre trillede ned af hendes kind. Der havde været så mange ting i løbet af den sidste stykke tid og hun var ikke sikker på om hun kunne klare mere. Det var meget at tage på en gang syntes hun. "Du får det bedre når du får slappet af. " Kvinden gav Christis skulder et klem, som i et tegn på at hun vidste godt hvad den unge kvinde måtte gå igennem. Maja havde set det før og vidste at hver kvinde ville reagerer forskelligt. Maja vidste også at Christi var en stærk kvinde og hun var overbevist om at hun nok skulle overleve, selvom det ville blive nogle svære måneder.