Hvordan man når til næste base...

[Amina Syerske]

Serena Løveklo
Amina have kunnet snige sig væk nogen gange over den senere tid, for at mødes med Keon. Heldigvis havde Amos for travlt til at bide mærke i, at hun somme tider var længe væk. Amina havde netop sagt farvel til Keon ved pakhuset og var nået hjem til Duen, hvor hun direkte op og bestilte både vådt og tørt. I krostuen fik hun øje på Serena, Amos var der ikke. En tanke strejfede hende og hun blev straks rød i kinderne.

Hun prøvede at skjule det med et smil, da hun lidt efter rejste sig og gik ned til sin plads i et hjørne hvor hun kunne se op til højbordet. Hun fulgte Serena med øjnene, burde hun snakke med hende?

[Serena Løveklo]

Serena lagde mærke til det meste og helt sikkert til mere end Amina troede hun gjorde. Hun havde dog ikke fortalt Amos om pigens smutture. Hun kom jo tilbage igen og hun havde lært at passe på sig selv. Hvem ville kunne klare at være buret inde hele dagen? Det havde hun selv været delvist i flere år og måske derfor så hun gennem fingre med Aminas føjten omkring.

Hendes skarpe blik fulgte dog pigen diskret da hun trådte ind i krostuen og da Amina så i hendes retning, mødte hun hendes blik med et lille, vidende smil.

[Amina Syerske]

Amina mærkede, hvordan Serena øjne hvilede på hende, og da hun kunne op, nåede deres blikke at mødes før, hun hurtigt slog det ned igen. Serena var en formidabel menneskekender, eller også var det bare Amina hun havde let ved at læse.

Hun sad lidt og prikkede til maden, men måtte til sidst erkende, at hun lige så godt kunne få overstået den samtale, som hun vidste lå og ventede mellem dem. Derfor rejste hun sig nu, tog sit krus og gik derpå op til højbordet, hvor Serena sad. Det ville være nemt bare at spørge direkte, om Serena ville hende noget, men sådan kunne hun ikke nemt snakke i offentlighed. "Ville du tale med mig om noget?" Spurgte hun roligt med høflig stemme.

[Serena Løveklo]

Serena hævede et øjenbryn lidt, da hun, efter at have set væk, fangede Amina komme nærmere ud af den ene øjenkrog.

De smalle bryn trak sig lidt sammen i mild undren, mens hun rystede langsomt på hovedet en enkelt gang "Ikke om noget bestemt lige i dag.." hun kneb øjnene lidt sammen og blikket granskede uden blusel den yngre kvinde "Men jeg får en fornemmelse af, at der er noget du vil tale med mig om?"

[Amina Syerske]

Det virkede til, at Amina alligevel have taget fejl. Det lød bestemt ikke på Serena som om hun havde tænkt sig at tale om noget, Men hendes spørgsmål alligevel noget i Amina. For der var netop noget hun gerne ville vide, og hvem anden kunne hun gå til, hvis ikke Serena? Amos var komplet Udelukket!

Amina kiggede på Serena og svarede med ganske lille stemme. "Gerne lidt mere privat, hvis det er muligt og du har tid?" Hun skulle hvert fald ikke stå der ved højbordet og snakke om hende og Keon, det var helt sikkert!

[Serena Løveklo]

Serena kneb øjnene granskende sammen, en vane hun altid havde når hun vejede for og imod noget. Denne gang faldt beslutningen ud til Aminas fordel og hun nikkede let " Vi kan gå ovenpå.. Amos kommer ikke tilbage lige med det første." sagde hun og skubbede sin solide stol tilbage med en hørlig skraben mod gulvet og et afventende blik på pigen.

[Amina Syerske]

Det føltes godt at have den relation til Serena, som hun efterhånden havde fået. Det ville aldrig kunne erstatte hendes mor eller blive noget lignende eller i den retning, men hun var god at søge råd hos.

Amina blev en smule nervøs, da Serena foreslog dem at gå ovenpå. Hun tilføjede heldigvis hurtigt, at der ville gå længe før Amos kom tilbage. Det beroligede hende.

Hun fulgte derfor efter Serena mens hun tænkte over hvordan hun skulle få tingene sagt.

[Serena Løveklo]

Hun gik foran op ad trappen til førstesalen og ned til det værelse hun delte med Amos, uden at se sig tilbage for at vide Amina fulgte med. Hun åbnede døren, gik først ind og holdt den så åben indtil Amina var gået ind og lukkede den bag hende "Så.. hvad er vigtigt nok til at gå imod en direkte ordre?" spurgte hun, hentydende til Amos's krav om, at hun ikke strejfede omkring. Hun slog sig afslappet ned på kanten af den uredte seng og lagde hovedet lidt på sned "Lad mig gætte.. det har to ben, øjne man kan drukne i og et smil der giver bløde knæ?"

[Amina Syerske]

Amina fulgte lige efter Serena. Da de kom op på det efterhånden velkendte værelse, stillede hun sig op ad væggen. Det føltes så underligt at være i sin far værelse. Det første Serena sagde gjorde hende vred, men vreden blev hurtigt overtaget af skyldfølelse, som når en hund godt ved den har gjort noget forkert. "Det lagde du altså mærke til? Og Amos?" Hun havde gjort ham vred en gang for meget i den tid hun nu havde kendt ham, og havde ingen planer om at gøre det igen.

Amina blev en anelse rød i kinderne, ved Serenas næste spørgsmål. Hun skubbede sig løs fra væggen med skuldrene og slog armene ud til siden. "Det gættede du forkert! ... Eller det vil sige." Hun kiggede flovt ned på sine fødder fordi det havde været så let at gennemskue, så kiggede hun Serena i øjne og var meget ærlig. "Jeg holder ikke til kun at måtte være på Duen. Det er fint nok nogen gange, men jeg har også brug for at komme ud. Jeg kan jo godt klare mig! Amos har trænet med mig i over et år. Og du det samme." Det var typisk at Serena havde opdaget det, også selvom Amina havde været så forsigtig og listig. "Der var ingen, der så mig.
Jeg var meget forsigtig."

[Serena Løveklo]

Hun rystede på hovedet uden at tage sig af den tydelige irritation der momentært mødte hende "Han har andre ting at bekymre sig mere om." svarede hun kort og lod så pigen tale ud uden at afbryde. Hun forstod hende måske bedre end Amina ville kunne forstå og endte med blot at nikke let til den forsvarsberedte tone "Det ved jeg.. hvis ikke du var, ville vi have fundet ud af det nu." det var virkelig så simpelt, men det talte trods alt til Aminas fordel "Så det har ikke noget med en charmerende gøgler at gøre?" spurgte hun igen, uden helt at tro på det var tilfældet.

[Amina Syerske]

Nej, selvfølgelig havde Amos vigtigere ting at se til end at holde øje med hende. Om det var en skuffelse eller en lettelse, var hun alligevel usikker på, men i sidste ende forstod hun det fuldt ud.
Serena var ikke nem at holde ting hemmelige for og selvfølgelig vidste hun også hvad Amina havde lavet på sin lille udflugt, det var tydeligt for Amina, så hun kunne lige så godt svare ærligt. "Jeg mødte også Keon jo." Hun smiled lidt ved tanken, men det var jo sådan set også det hun gerne ville snakke med Serena om. Hun kunne godt mærke hvor deres møder bar hen af nu.

[Serena Løveklo]

Hun nikkede igen og et lille tilfredst smil spillede på hendes læber. DEt var ikke fordi Amina var åbenlys at læse for alle andre, men for Serena var hun. Måske ville hun en dag tænke nærmere over netop det, men hun gjorde det ikke nu ”Og?” spurgte hun ledende, ventende på pigen fortsatte med flere detaljer. Masser af detaljer.. Der var alt for få kvinder at tale med på Duen. Selvom hun ofte havde været ved at brække sig over den megen kvinde-fnidder på Liljen, kunne hun ind i mellem også tage sig i at savne altid at have ligesindede omkring sig.

[Amina Syerske]

Amina kiggede på Serena, med en splittet følelse. Hun ville egentlig gerne fortælle nogen omkring hende og Keon, og det virkede Serena som den rette til. Men samtidig ville hun helst at Serena intet vidste. "og.. vi har et sikkert sted at mødes, hvor vi kan snakke og sådan lidt." Det blev ordene for nu. Hun ville gerne lige trække den lidt. Også for at se om Serena overhovedet var rigtig interesseret i det.

[Serena Løveklo]

Hun spurgte ikke ind til dette "sikre sted". Ikke fordi hun ikke var nysgerrig, men hun havde ikke Amos's behov for at vide alt hvad den yngre kvinde foretog sig. Hvis han ville overvåge hende døgnet rundt, måtte det være hans sag. Så hun blev bare siddende med et opfordrende hævet øjenbryn, da Amina igen tav, og halvt morede sig, halv var irriteret, over besværet hun åbenbart havde med at komme til sagen, dog med et enkelt "Ja?" for at få hende til at fortsætte.

[Amina Syerske]

”vi kyssede.” var det det hun fiskede sådan efter? Keon havde holdt hende tæt og hele tiden haft armene omkring hende, men det var også det. ”Mere skete der ikke.” tonen havde en undertone af noget der næsten lød skuffende, men Det var netop også Aminas problem. Hvordan kom man videre? Var det bare fordi Keon ikke ville med hende?