Klodsmajor

[Salima Kammerpige]

Salima vidste mest om adeliges ægteskabsaftaler fra Orielle, der havde slået smut for at undgå at få en. Hun selv havde også haft tanker om en mand og et hjem, men med årene havde hun opgivet dem. Hun var komfortabel hvor hun var og forelsket i den ældste af sine nådigfrøkener. Noget sagde hende, at Eleanor ikke havde samme udfordringer. Det lød ellers som om universet hvilede på hendes skuldre.

"Der er endnu flere år til den status, Komtesse Eleanor," forsikrede hun. "Men det er en bekymring De må tale med Deres moder eller Baronen om." Hun smilede svagt. "Det ved jeg slet intet om."

[Eleanor af Karminborg]

Ella var ikke enig med sin kammerpige, tyve år var alt for gammelt. Hvorfor var der ingen flotte hertuger der kunne forelske sig i hende? Når hendes humør endelig svigtede var det netop spørgsmålet der hjemsøgte hende. Hun rystede på hovedet.
"Nej. Tyve år er alt for gammelt. Nådigfrøkner yngre end mig er allerede godt gift. Er jeg grim Salima? Er det derfor at der ikke er nogen der vil have mig?" Hun kiggede helt fortvivlet på den mørklødede kammerpige og stoppede op på gangen, afventende et svar.

[Salima Kammerpige]

Stående på den unge piges sovekammer, gled en skygge kort over Salimas ansigt, før hun smilede forsikrende. "De er en meget smuk, ung kvinde," konstaterede hun beroligende. "Og det skal en mand nok få øjnene op for. Nådigfrøkenerne på Deres alder har måske mere medgift eller højere status? Men der findes en mand derude, Komtesse. Det er jeg sikker på."

[Eleanor af Karminborg]

Ella forsøgte at smile tappert. Kammerpigens bekræftelse bredte en svag varme i hendes mellemgulv, og hun var derfor heller ikke helt færdig med at presse citronen. Hun snøftede en smule og rystede på hovedet.
"Måske en arveløs ridder vil have min hånd, så kan vi blive gamle i hans lille byhus, kun fordi hans fader arrangerer det. Men hvorfor er der ikke en hertug der forelsker sig i mig, ligesom i eventyererne? Hvorfor vil de hellere have en kedelig og rig nådigfrøken?" Hun rystede fortvivlet på hovedet, og kiggede på kammerpigen, som om hun havde svaret på hendes spørgsmål.
"Jeg vil bare gerne opleve rigtig kærlighed."

[Salima Kammerpige]

Til tide (ofte) fandt Salima, at hendes yngste nådigfrøken var en noget forkælet tøs med idéer om verden, der ikke havde meget med virkeligheden at gøre. Hun holdt dog af hende, trods det, og smilede blot svagt af hendes dramatik, som hun gav sig til at lede hende imod stolen, hvorfra hun kunne tæmme de lyse lokker.

"Hvis De finder kærligheden, så kan det vel være det samme om han er Hertug eller blot ridder? Bare han kan tage sig af Dem?"

[Eleanor af Karminborg]

Ella og hendes kammerpige havde åbenbart to meget forskellige opfattelser af hvad sand kærlighed var. Villigt satte hun sig over på stolen, men til en start rystede hun let på hovedet, så de lyse lokker dansede omkring hende.
"Men hvordan skal han kunne det hvis han blot er en ridder?" Der var ganske vidst sange hvor den fattige landridder gjorde kur til prinsessen og vandt hendes hjerte fordi kærligheden var stærkere end armod, men at gifte sig med en tredje søn af en tredje søn ville ikke gøre hende til Hertuginde.
"Ægte kærlighed er mere end bare at forelske sig." Ella mente selv at hun havde prøvet forelskelsen 100 gange, uden at have fundet den rigtige.

[Salima Kammerpige]

Salima vidste væsentligt mere om kærlighed end den tyveårige komtesse, men hun vidste også nok om adelsfolk til at kunne sige, at den sjældent havde meget at gøre i deres ægteskaber. Omsorg bød hende at skærme Eleanor fra sandheden, men var i stærk konflikt med et ønske om at gøre hende klar til det liv, som hendes søster ganske vist havde undgået, men som hun næppe selv var snedig nok til at navigere i. I sidste ende vandt det sidste.

Den unge tjenestepige gav sig til forsigtigt at kæmme gennem de lyse lokker. "Der er kun en håndfuld Hertuger i Tortall, Nådigfrøken. Og så vidt jeg ved er de alle gift eller lovet bort til piger af fornemmere familie end Karminborg. De ville gøre Dem selv en tjeneste ved at sætte Deres sigte på en Baron, som Deres broder, i stedet. Det ville måske være til at forhandle om, for ham."