Midvinterfestligheder

[Adea Garver]

Nestor af Viksø

Med et udmattet suk dumpede Adea ned på træstammen ved Nestors side. Der havde ikke været meget gang i det bål, hendes gruppe havde danset lystigt om, før de var søgt ud til midvinterfestlighederne, men det havde været nok til, at et par stykker brænde havde været tilstrækkeligt, så der endnu engang dansede flammer.

"Jeg hører, du var oppe på paladset i stedet for at fjolle rundt med os?" inkvirerede hun med et smil om læberne og hævede sit krus til en skål.

[Nestor af Viksø]

Nestor havde, som altid, været på paladset til festlighederne, men det var i virkeligheden omkring et lejrbål at han følte sig allermest tilpas. Det blev kun bedre at af at have ligesindede omkring sig og da en væver, rødhåret skikkelse dumpede ned ved siden af ham, drejede han hovedet og smilede det sædvanlige, drengede smil.

"Uden tvivl et dårligt valg, så varme som dine kinder ser ud," konstaterede han i et drillende svar, uden med det første at falde for den nysgerrige tone. Han mødte hendes krus med sit eget og tog en tår, selvom der også havde været rigeligt med vin på paladset. "Hvordan var festlighederne?"

[Adea Garver]

Adea fnøs muntert. "Uanset hvor du er, er det et dårligere valg end at fjolle rundt med os," slog hun fast med det skæve smil, der så tit var at finde om hendes læber i hans selskab. Eller generelt bare efter hun var blevet rytter.

"Festlige." Hun blinkede til ham og tog selv en tår, før hun trak på skuldrene. "Der er godt gang i den i de forskellige distrikter," afslørede hun. "Vi mistede Mylec omkring Markedsdistriktet. Blondiner." Et sigende blik fulgte med ordene.

[Nestor af Viksø]

Nestor kunne ikke lade være med at le. "Du har så evigt ret," konstaterede han og puffede let til hende med sin ene skulder. Han tog en solid slurk mere af øllen, mens han lyttede til hendes korte beretning. Den blev dog belønnet med endnu en hæs latter.

"Nogle ting ændrer sig aldrig. Og hvad med dig? Du har ikke ladet dig lokke i uføre?" spurgte han drillende, uden undertoner.

[Adea Garver]

Selvtilfredsheden var tydelig at læse i hendes ansigt. Evigt ret. Det kunne hun godt lide.

"Det kunne jeg aldrig finde på, det ved du da godt," svarede hun og spærrede de blå øjne op i en uskyldig mine, før hun sank lidt sammen igen med et skævt smil og en rysten på hovedet. "Nej, det er ikke lige mig." Hun ville hellere investere sin fritid i sine kammerater.

[Nestor af Viksø]

Nestor forventede ikke reelt et overraskende svar og han brummede blot muntert, som den indledende reaktion, mens han tog en lille tår. "Du er en god pige, Adea," svarede han og så på hende med et smil, der fik små rynker omkring hans øjne til at danne sig i et mildt udtryk.

"Tror du at resten af rytterne vil tilgive deres kommandant for, at han var tvunget til at være ved hoffet i stedet for sammen med dem?"

[Adea Garver]

Smilet svandt lidt ind, mens Adea trak en rød lok om bag øret. Det var svært at sige noget til. En god pige? "Det er sådan noget, min far kunne finde på at sige," klukkede hun og rystede overbærende på hovedet af ham.

"Tja, de fleste var ret forstående. Tomlan fra gruppe fire nævnte noget med, at du var deroppe for en af de kommende riddere?" Det var ikke et reelt spørgsmål, men ikke desto mindre skinnede hendes øjne nysgerrigt.

[Nestor af Viksø]

Endnu engang kom han til at le. "Godt ord igen," konstaterede han, uden at påstå at hun ikke havde ret. Han lod det dog glide og smilede i stedet over hendes forsikring.

"Mmh," brummede han og rettede sig lidt op. "Elisia af Bugtvig. Min tidligere ridderherres datter," konstaterede han og tænkte på den unge, rødhårede kvinder der lige nu var i gang med vågenatten. "Ikke at jeg ikke også fik et par glas vin til festlighederne..."

[Adea Garver]

Adea så tankefuldt på ham uden egentlig at høre svaret. Eller også hørte hun det, men glemte det straks igen. Hun kendte selvfølgelig heller ikke den omtalte pige, og hun ville langt hellere bruge et øjeblik eller to på at forsøge at forestille sig livet som ridder.

"Det var vel kun på sin plads, når nu du var der," fastslog hun selvfølgeligt og et smil forsvandt bag kruset, hun hævede til endnu en tår. "Men du ville ikke lade dig lokke i uføre, nu du var der?" Hun valgte bevidst hans ord og hævede et udfordrende bryn.

[Nestor af Viksø]

Nestor havde nemt til latter, men Adea var også god til at fremprovokere den og det skete endnu engang - selvfølgelig kun hjulpet af, at han havde fået et par øl nu efter han ellers var blevet nogenlunde ædru ovenpå de to glas vin han havde fået på paladset inden han havde måttet læse ridderløfterne for Elisia.

"Du kender mig," svarede han med en skuldertrækning og så på hende med et spillende blik. "Jeg lader mig altid lokke i uføre."

[Adea Garver]

Adea skulle ellers lige til at finde en rap replik frem, om at han jo selvfølgelig var blevet for tør til den slags, men det blik, han sendte hende, fik den til at smuldre og hun fnes ned i sin øl, før hun tog endnu en tår. Det summede let i fingerspidserne.

"Siger du nu det?" Hun smilede drilsk til ham. "Jaja, jamen det må jeg jo se en dag."

[Nestor af Viksø]

Nestor klukkede selv lidt, da Adea fnes ned i sin øl. Den blev til en mere reel latter over hendes ord og han lænede sig lidt tilbage, mens han hævede øjenbrynene af hende.

"Det er ikke for sarte sjæle," konstaterede han, endnu med det sædvanlige, drengede smil. "Er du sikker på, at du tør?"

[Adea Garver]

Adeas kæbe dykkede ned i en påtaget forurettet mine. Så rystede hun på hovedet og rykkede lidt frem mod ham, daskede drilsk til hans støvle med sin egen.

"Beskylder du mig for at være en kujon, Kommandant?"

[Nestor af Viksø]

Nestor lænede sig lidt tilbage i en afværgende bevægelse, da hun daskede til ham. "Absolut ikke," svarede han med et grin og hold hænderne afværende op - kruset stadig i den ene af dem. Øjnene spillede af morskab.

"Jeg vil bare helst ikke ende med at traumatisere dig for livet."

[Adea Garver]

Så snart hendes måben fortrak sig, spillede smilet legende på hendes læber igen. "Så en svækling, altså?" foreslog Adea med udfordring i blikket og hævede brynene.

"Tror du ikke, jeg kan stå distancen?"