Her igen

[Tryil af Ulveklanen]

Nestor af Viksø

Tryil havde aldrig været så meget på kro, som hun havde, i den tid hun havde været i Corus. Til forskel fra de andre gange var hun denne gang plørefuld, da et selskab riddere havde købt drikkevarer til hende hele aftenen. De var nu gået, og Helbrederen sad for sig selv i hjørnet med hagen hvilende i den ene håndflade. Det var svært at afgøre, hvilket humør hun var i - også for Tryil selv, der samtidig koncentrerede sig om at sidde oprejst.

Et langt og højlydt suk undslap hendes læber. Hun kedede sig, men havde som altid intet at tage sig til. Tungt faldt hun tilbage i stolen og lod hovedet falde tilbage med lukkede øjne.

[Nestor af Viksø]

Nestor havde ikke megen fritid, men den han havde, yndede han at bruge på sin favoritkro i Corus. Han havde været optaget af samtale med et par gamle kammerater i et langt stykke tid og havde da også selv fået et par stykker under vesten, der ganske naturligt skulle finde vejen ud igen. Det var på vejen tilbage efter at have ladet vandet, at hans blik faldt på en lyshåret kvinde, der mere eller mindre så ud til at sove siddende.

Han fnøs muntert - mest på grund af øllen, der endnu varmede hans blod - men nærmede sig med et sobert udtryk. "Frøken? Er alt som det skal være?"

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil åbnede øjnene, da nogen talte til hende. Dovent rettede hun nakken og fandt manden med blikket. Hun fnøs og smilede skævt. "Jeg har det udmærket," svarede hun og så på den anden med et søgende blik. Hun var ikke en sky sjæl, og der gik et langt øjeblik, før hun igen skilte læberne.

"Kom og sid med mig," sagde hun og gestikulerede til stolen ved sin side. At have nogen at tale med gjorde det nemmere at hamle op med kedsomheden.

[Nestor af Viksø]

Så snart hun åbnede øjnene og så på ham, var han ikke i det mindste i tvivl om, hvad det var der skyldtes at hun sad og småsov. Hvis han ikke selv havde fået noget at drikke, havde han nok også været bare en smule mere tilbageholdende.

Som det var, fnøs han blot muntert. "Javel, frøken," svarede han med et glimt i øjet og gled ned i stolen ved siden af hende. "Hvad skylder jeg æren?"

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil lænede sig frem med albuerne på bordet og lagde smidigt fingrene om sit krus. "Jeg keder mig," svarede hun og løftede kruset op i den ene hånd. De blå øjne faldt på mandens ansigt. "Hvad er der at lave i Corus? Andet end at tage på kro?" tilføjede hun spørgende og gestikulerede med hånden. Helbrederens blik gled ud i rummet igen og løftede kruset til læberne.

[Nestor af Viksø]

Nestor betragtede den berusede kvinde med et muntert blik og det forsvandt ikke, som hun talte igen. Til gengæld hævede hans øjenbryn sig lidt og han slap en udånding. "Nogle ville argumentere for at det er det fineste, man kan lave i Corus," svarede han muntert og smilede skævt, før han trak på skuldrene.

"Hvad foretrækker du, frøken? Der er teatret eller gøglerne på engen..."

[Tryil af Ulveklanen]

Tryils blik gled tilbage på manden, og en skarp latter undslap hendes læber, akkurat som hun havde slugt sin mjød. Hun sænkede kruset igen og strøg en hårtot om bag øret med den modsatte hånd.

"Ud af de to? Jeg har aldrig været i et teater og gøglere . . . ?" Helbrederen løftede øjenbrynene og så på den anden med et glimt i øjet. "De har aldrig fået mig til at le," afsluttede hun og placerede hagen i den ene hånd, mens de blå øjne stadig hvilede på mandens ansigt. Hvad hun foretrak var noget helt andet, end hvad beboerne i Corus tog sig til.

[Nestor af Viksø]

Nestor fnøs muntert over kvindens svar. "Måske har du ikke set de rigtige," konstaterede han og trak på skuldrene, som han selv tog en tår af sin øl.

"Men bevares. Så led mig i den rigtige retning," fortsatte han og smilede skævt. "Hvad er du til?"

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil vippede selv på skuldrene, hun troede ikke på det, gøglere interesserede hende ikke. Ved det efterfølgende spørgsmål lænede hun sig lidt frem i håndfladen med blikket fikseret på den anden.

"Sang og brydekampe," svarede hun med glimtende øjne og smilede. "Hvor jeg kommer fra, synger vi, når vi drikker, og hvis du taber i brydekamp, må du høre på det dage efterfølgende," fortsatte hun og løftede kruset op til læberne for at tømme det sidste. "Har du nogensinde været i en brydekamp?" spurgte hun, da hun sænkede hånden igen og så afventende på den anden.

[Nestor af Viksø]

Nestors øjenbryn gled op i overraskelse over kvindens svar, men det var uden tvivl en positiv en. Hvis han ikke havde vidst bedre, kunne han nær have troet at hun var en af rytterne. Det var ikke et dårligt træk at finde i nogen, selv ikke nogen der så ud til at have fået en tår over tørsten.

En hæs latter undslap ham over spørgsmålet og han trak lidt på den ene skulder. "Adskillige," konstaterede han, ganske sandfærdigt. Han havde flere spørgsmål, men ét pressede sig særligt på og han hævede et øjenbryn. "Har du?"

[Tryil af Ulveklanen]

Tryil fnøs muntert. "Ja," svarede hun, som var det en selvfølge, og lænede hagen i håndfladen igen. Den anden hånd pillede fraværende ved det tomme krus.

"Men det var længe siden," tilføjede hun, og det glimtede i de blå øjne. "Hvad siger du til en omgang?" Et klædeligt smil fandt vej til Helbrederens læber. Hun lænede sig frem på albuen og prikkede til mandens brystkasse en enkelt gang med den ene pegefinger.

[Nestor af Viksø]

Nestor kunne ikke lade være med at se lidt overrasket ud, da den lyshårede kvinde lænede sig frem og prikkede ham i brystet. Ordene fik ham dog til at le og han så på hende med morskab i blikket. En reel morskab, der ikke var tilnærmelsesvis hånlig.

"Det ved jeg ikke. Tror du, at du ville kunne vinde over mig?"

[Tryil af Ulveklanen]

Helbrederens smilende læber falmede en anelse, men det spillede fortsat i de blå øjne, der hvilede på mandens ansigt. Hun lagde hovedet på skrå, stadig med hagen hvilende i den ene håndflade, og lod blikket glide ned ad hans brystkasse og det, hun kunne se, af hans lår.

"Du er stærk," konstaterede hun og fandt hans øjne med sine igen. "Men det tror jeg," tilføjede hun selvsikkert og så afventende på den anden.

[Nestor af Viksø]

Hendes selvsikkerhed fejlede i det mindste ikke noget og Nestor var ikke andet end underholdt over det. Han så dog også på hende med en hvis skepsis og trommede en enkelt gang i bordet med fingrene.

"Du er optimistisk," konstaterede han.

[Tryil af Ulveklanen]

"Er jeg?" spurgte hun med let hævede øjenbryn og skilte let læberne ad. "Det ved du vel ikke, før du har forsøgt?" tilføjede hun og lænede sig frem i håndfladen. De blå øjne så undersøgende på den anden. "Kom nu, du vil gerne," lokkede hun og trak lidt op i det ene smilebånd igen.