En forlængelse af din arm

[Marius Våbensmed]

Teodorie af Nørland

Skønt sneen dalede udenfor, gik Marius rundt kun iført en tynd uld tunika, der var for varmt i smedjen til andet. Mathias var ude og lave ting med Estelle, så Marius havde fået lov at bruge smedjen til et af sine personlige projekter. Han var meget fordybet i arbejdet og nød rytmen fra hammeren, mod den rødglødende sværdklinge. Det skulle nok blive godt dette her, det skulle have navn og være i balance og så måske kunne han sælge det til en ridder.

Hans tørrede sveden af panden og hørte kun svagt da nogen bankede på døren til smedjen. Han lod hammeren forstumme for lige at tjekke om der nu havde været en banken, og da han hørte den endnu engang, gik han derfor hen og åbnede. Udenfor stod en kvinde med næsten sølvhvidt hår. "Goddag,
kan jeg hjælpe?"

[Teodorie af Nørland]

Corus var en stor by med mange smedjer, mange smede og mange sværd. Men da Teo kom gående efter et tidligt besøg på Tågelygten og lyden af stål imod stål nåede hende fra en bygning med våbensmedenes segl hængende udenfor døren, drev hendes nysgerrighed hende til at forstyrre.

Hun ventede til der blev stille, før hun bankede på og snart efter blev mødt af en langlemmet ung mand med et udtryk som om hun var et spøgelse.

"Jeg beklager forstyrrelsen, Svend," svarede hun med et let nik. "Er Deres Mester hjemme?"

[Marius Våbensmed]

Marius smilede ned til den unge kvinde, hun var jo næsten bare en stor pige, men mistede en smule af sin glæde, da hun straks spurgte efter hans mester. Hun var vel sikkert også bare en væbner, som var sendt afsted for sin ridderherre, som havde fortalt hende at hun skulle finde en smede mester.

"Han er ikke hjemme lige nu. Måske jeg kan hjælpe dig?" spurgte han så, han havde snart lige så meget kendskab til teknik som Mathias havde det og han ville jo aldrig skabe sig erfaring, hvis ikke han fik lov at gøre forsøget.

[Teodorie af Nørland]

Et lyst bryn røg op over tiltalen og Teo rankede sig diskret. Hun var meget bevidst om sin egen status, alt til trods, og satte ikke pris på, at blive talt til, som var hun borgerlig. Blikket gled hele vejen over den unge svend og hun endte med at trække på skuldrene.

"Måske. Jeg så blot jeres skilt og blev nysgerrig. Jeg kender ikke denne smedje?"

[Marius Våbensmed]

Det lød Marius koldt ned ad ryggen som kvinden kiggede på ham. Han måtte have gjort noget forkert. Hun stod der med helt samme blik som Ina, når hun var utilfreds. Han granskede sin hjerne, og straks gik det op for ham. Det var tiltalen der var smuttet! "Vi har en af byens bedste smedjer. Kunne De tænke Dem en rundtur?" Han var meget fokuseret på at huske tiltalen. Dette kunne være en potentiel ny kunder og hvis han kunne få lov at smede hende et sværd, ville det samtidig være hans vej ind til ridderne.

[Teodorie af Nørland]

Teo kendte ingen virkelige tankelæsere, men denne mand lod til at være en. I hvert fald rettede han sin fejl.

Lyse øjne gled over ham og hun rynkede alligevel panden en anelse. "En rundtur?" Hun tog en dyb indånding. "Jeg ville foretrække at se jeres håndværk."

[Marius Våbensmed]

Han grinede kort i et glas smil, at vise deres håndværk frem var hele ideen i rundvisningen. Han var dog ikke meget for at vise Mathias's værker frem, fordi han ikke kendte historien bag dem alle, men han var klar på at gøre sit bedste. "Jeg skal vise Dem hvad vi har. Er der noget særligt De er interesseret i af så?" Der var trods alt flere forskellige ting der blev lavet i smedjen.

[Teodorie af Nørland]

Teo tog en dyb indånding og lignede ikke de fjorten år hun udelukkende havde levet. Hun foldede hænderne på ryggen.

"Jeg er interesseret i at se hvad De eller Deres mester kan med smedekunsten. En dag skal jeg købe et sværd. Det oplagte ville være, at benytte en af de mere kende våbensmede, men det oplagte er ikke altid det bedste, vel?"

[Marius Våbensmed]

Marius smilede. Et sværd, hun ville kigge på hans sværd, hvis bare han præsenterede det godt så kunne hans drøm måske allerede gå opfyldelse! Det virkede helt fantastisk.
Han gik over til en reol, hvor der lå en masse sværd. "Hmm.. Dette her ville have en god længde til Dem, det er en anelse tungt dog, men De ville kunne klare end lang dag med det i hånden, grundet det bløde skæfte." Forklarede han fagligt, mens han holdt sværdet ud mod hende så hun kunne både se og røre.

[Teodorie af Nørland]

Da han vendte sig om og gik indenfor, ventede Teo selv et øjeblik, før hun fulgte efter og lukkede døren til smedjen. Der var varmt og med ildstedet som lyskilde kunne hun nemt se smedesvenden løfte et sværd op. Hun kunne regne ud, at det ikke var færdigt, som det blot lå i en stabel med andre, men tog alligevel imod det, tøvende og forsøgte at finde en grimasse, der kunne passe.

"Det er ikke ordentligt afvejet endnu," konstaterede hun. "Alt for let i skæftet og med for meget vægt i bladet. Har De et bedre?"

[Marius Våbensmed]

Marius var imponeret, selvom pigen var ganske ung, kunne hun allerede mærke et dårligt sværd så hurtigt. "Korrekt, Jeg kan ikke finde balance i det design jeg forsøgte at udføre." Han tog imod sværdet og lagde det på plads. Derefter gik han over til et sværd, der var pænt hængt op på væggen. Det var en anelse for langt til hende og nok også for bredt, men balancen her var lige i skabet. "Prøv at sving med det, hvis De vil, skønt det ikke er tilpasset Dem."

[Teodorie af Nørland]

Teo afleverede det ringere håndværk tilbage og rullede en anelse med skuldrene, før hun tog imod en ny kreation. Sværd var tunge størrelser og dette ingen undtagelse, men da det lå i hendes hånd, kunne hun mærke balancen og nikkede anerkendense, selv imens hendes armmuskler blev sat på prøve.

"Og dette? Deres Mesters værk?"

[Marius Våbensmed]

Marius smilede stolt til hende. "De fleste sværd, som De finder her, har jeg fremstillet." Der var intet pral at høre i stemmen, kun stolthed og passion. Marius rakte ud efter sværdet igen, så han kunne hænge det på plads igen.

Derefter tog han fat i et nyt, noget mere spinkelt, det der netop havde ligget på armbrøsten ved siden af hammeren. "Måske De vil prøve dette sværd? Det er et nyt forsøg på en klinge til en kvinde. Det er noget lettere end et almindeligt sværd, og som De kan se en smule slankere end normalt." Han rakte hende sværdet, der var endnu ikke bundet læder om skæftet og lige over parerbøjlen var en halv rose blevet ridset ind i. Det han netop havde været igang med, da hun kom. "Det kan godt være lidt varmt"

[Teodorie af Nørland]

En klinge til en kvinde. Teo hævede et skeptisk øjenbryn og lignede i den grad ikke en lille væbner på fjorten, som hun betragtede den halvvoksne smedelærling. "Det ser ud som om det kunne knække som en kvist," konstaterede hun, før hun tog imod selve sværdet og så nærmere på det.

"Det vil sikkert gøre sig glimrende til en komtesse, der synes det er sjovt at lege ridder. Men det er ikke mig, Mester Smed."

[Marius Våbensmed]

Det føltes lidt som i stik i brystet at høre, hvordan hun talte om hans sværd. Nej dette sværd var på ingen måde noget for en komtesse, det var en ridder værdig, det var bare lavet anderledes end, hvad man var vant til. Men kunne han fortælle det til en væbner? "Altså.. Sværdet her er et riddersværd, men jeg kan sagtens vise Dem andre også, hvid De ikke mener dette er det rette for Dem" Han tog sværdet tilbage og lagde det på armbolten, så det kunne gøres færdigt.
Så tøvede han lidt, før han gik hen efter et nyt sværd. Et ganske almendeligt "kedeligt" men dog godt smede sværd. Det rakte han nu til hende.