En ny skjorte

[Marius Våbensmed]

Delilah Klædehandler

Marius havde arbejdet meget den sidste uges tid og for en gang skyld ikke ladet tankerne vandre for meget rundt i krobesøg og piger, bare arbejdet. Det resulterede også i at hans arbejde var gået det hurtigere og blevet det bedre. Nu kunne han endelig lægge arbejdet fra sig med stolthed og holde pause.

Han besluttede sig derfor for at gå ned for at kigge på en ny skjorte. Den han havde var ved at være slidt, og trængte til at blive skiftet ud inden vinteren. han lukkede ned i værkstedet og gik så afsted.
Han fandt håndvrkerkvarteret, det var ikke langt fra hvor de boede og ledte så efter klædehandleren.Dér, lige et par huse længere henne. Her gik han ind og mødte en ungkvinde, kun få år ældre end ham selv "Goddag frøken."

[Delilah Klædehandler]

Det meste salg hos klædehandlerne foregik på markedspladsen, men til tider kom kunder forbi hjemmet, når boden ikke var åben. Som i dag. Da det bankede på døren derhjemme, var det Delilah, der åbnede den. Hendes blik løftede sig en smule, som hun betragtede gæsten med et lettere forbløffet blik, uden at træde væk fra døråbningen.

"Goddag, Mester...?"

[Marius Våbensmed]

"Marius." afsluttede han hende med et smile, glimt i øjet og et lille buk. Marius var i godt humør og strålede næsten af glæde. Normalt var han nu ikke en der gik og hang med mulen, men i dag var han alligevel lidt mere glad end ellers og det smittede lidt af på omgivelserne. "Jeg ville gerne kigge på en ny skjorte, kan det lade sig gøre, eller skal jeg vente til jeg får tid til at smutte forbi markedspladsen?" Han vidste godt at det ikke var sikkert han kunne købe noget her, men så kunne han forhåbentlig i det mindste aflægge en bestilling.

[Delilah Klædehandler]

Brynene skød kun en anelse mere op i panden på Delilah, som dog ikke var dum nok til at afvise en kunde i døren. Sådan var hun ikke opfostret.

"Vi sælger ikke skjorter," beklagede hun. "Men hvis din hustru leder efter stof til en skjorte til dig, så kan vi sagtens klare det...?"

[Marius Våbensmed]

Hustru? nej nej så langt var han ikke endnu. Måske ina... men hun havde også andet at se til. "Hvis jeg må rette dig, jeg har ingen hustru. Jeg havde nu håber på jeg kunne finde en skjorte,
beklager ulejligheden." Sagde han så og smilede til kvinden. Nu kunne han lige så godt få en god samtale ud af det.

[Delilah Klædehandler]

Delilah lod nødig en god handel forsvinde og smilede svagt til den potentielle kunde. "Din moder, søster?" Hun betragtede ham søgende.

"Vi sælger stoffet væsentligt billigere, end hvad det ville koste for samme kvalitet hos en skrædder."

[Marius Våbensmed]

Marius trak på skuldrene "Jeg har en søster der ville kunne sy, men jeg ved ikke om hun har tiden til det." sagde han så mens han inderst inde overvejede det. Hun havde trods alt ret i at det var billigere. "Hvad skal du have for stoffet?" Spurgte han så i sin bedste handelstone.

[Delilah Klædehandler]

Delilahs smil forblev pænt klistret på. Kunne hun sælge et stykke stof af moderat kvalitet, så var det absolut værd, at skulle stå her i døren og tale.

"Det, Mester Marius, kommer jo ganske an på kvaliteten," konstaterede hun selvfølgeligt. "Måske vil du med ind og se på udvalget?"

[Marius Våbensmed]

Hun havde bestemt sine sælgerevner i orden, hvilket fik Marius til at smile. "Jeg vil meget gerne med indenfor." lød det fra ham. Han havde da lidt en ide om hvad stof det skulle være selvom han oftest overlod det til Ina at handle nyt tøj eller lappe det han havde.

[Delilah Klædehandler]

Delilah ledte den unge mand indenfor og lukkede døren. Det kunne, for en udenforstående, se ganske forkert ud. Hvilken kvinde med respekt for sig selv var alene med en mand, der ikke var hendes husbond? Salget betød dog i det øjeblik mere og Lilah viste vejen til lageret, fyldt med stofruller fra alle dele af verden. En formue, og derfor også grundigt afskærmet fra den del af huset, hvor der var åben ild.

"Jeg går ud fra, at du gerne vil have noget i nældestof eller uld? Tyktvævet måske, til vinterbrug? Skal det være indfarvet med noget eller vil du selv gå til en farverske?" Hun talte imens hun gik og ledte mellem rækkerne.

[Marius Våbensmed]

Marius fulgte med indenfor på passende afstand, så nysgerrige blikke ikke ville tro noget forkert. Da han kom indenfor kiggede han sig grundigt omkring. Han skulle bare have en hvid skjorte, det var alt. Han trak på smilebåndet ved tanken. Det måtte være sådan nogen kunder havde det i smedjen, når ikke de ikke havde spor forstand på våben og den slags.
"Beklager frøken, men jeg ved ikke meget om den slags. Jeg skal bare have noget til en skjorte til vinter. Det er vigtigste prioritet." Selvfølgelig hvis den var lidt ekstra pæn, så Mathilda ville kigge, så gjorde det ikke noget.

[Delilah Klædehandler]

Bare en skjorte. Delilah sendte ham et blik, der sagde alt om hvad hun mente om den slags elendige instruktioner. Det var fristende at spise ham af med tyndt, bredtvævet nældestof fra Tortall til overpris. Men hendes fader ville aldrig have tilladt det.

"Hvad skal du bruge skjorten til? Er det en underskjorte? En tunika? Skal du have den på når du arbejder og skal den derfor ikke let vise, at den er beskidt?"

[Marius Våbensmed]

Det havde helt sikkert været en dum ide at være gået herned selv, fremfor at vente til Ina havde tid. Hun havde vidst hvordan det med tøj fungerede. "Den skal være til arbejdsbrug. Den må ikke blive for varm, men heller ikke for kold. Den skal kunne have en god udluftning, hvis man kan sige det sådan. Den bliver nok beskidt ja" Forsøgte han at forklare hende.

[Delilah Klædehandler]

Delilah nikkede lidt. Nu var han mindre hjælpeløs. Hun hvilede sin hånd på en rulle, men havde endnu ikke hevet noget til sig.

"Hvad er dit arbejde? Står du i en smedje, ved en drejebænk, på havnen...?"

[Marius Våbensmed]

Marius kløede sig i nakken. Det var måske en god ide at fortælle hvilket erhverv han havde, når nu skjorten skulle passe dertil. "Jeg står i smedje. Våbensmedje..." Det sidste blev sagt for at imponere. Han var stolt af sit hverv, og mente det både var maskulint og sejt.
Han kiggede sig lidt rundt og så faldt øjnene igen på hende. "Hvad ville du foreslå?"