Efterårsmarked

[Lesedi Vandrer]

Terryn Øksehugger

Efter flere dage med halv dårligt var Lesedi igen vågnet op til den sædvanlige mørke himmel. Men til forskel for de andre dage, lysnede himlen efterhånden op i takt med at solen løftede sig op på himlen. Og da dagslyset ramte Nedre By, var den sorthårede kvinde allerede i fuld gang med dagens gøremål. Aftenen inden havde hendes mor og søster lavet armbånd, som hun skulle nå at lægge en besværgelse i, inden de kunne sælges på Tårepladsen.

Da det var gjort, og morgenmaden spist, gik de tre kvinder afsted. Familiens hus blev mindre i baggrunden, og Lesedi vandrede side om side med sin mor og søster, hver især med en tyk kappe over sig, tynde vanter til at holde fingrene varme og en lille kurv over armen. Hun var overbevist om, at denne dag ville blive strålende.

[Terryn Øksehugger]

Det var med et rettere håbløst ansigtsudtryk, at Terryn vandrede rundt mellem boderne på Tårepladsen. Han havde til hensigt at finde noget til sin søster, eftersom hun havde givet ham den lille træfigur - der trygt lå i hans brystlomme - men uden nogen susning om, hvad det kunne være. Hvad kunne hun lide? Skulle det være brugtbart, eller skulle det være pyntende?

Et rettere anstrængt suk undslap Øksehuggeren læber, og han vandrede videre fra den bod, han lige havde stået og kigget på. Ud af øjenkrogen bemærkede han tilfældigvis en gruppe kvinder komme gående, og de isblå øjne faldt på de tre.

[Lesedi Vandrer]

Med en perlende latter, satte Lesedi sin kurv ned på det lille bord, der udgjorde deres bod. "Åh, hvis bare Bryan kunne have set dit ansigtsudtryk, da han spurgte om du ville med på Duen i aften," sagde den leende kvinde, inden hun rystede på hovedet. Den anden mørke, men lidt yngre kvinde fnøs fornærmet og underholdt på samme tid. De skilte sig ud i mængden med deres mørkebrune hud og knaldsorte hår, der var flettet i flere hundrede fletninger. "Han ville være drattet om af skam!" Fortsatte Lesedi, mens hun lagde varerne på et lille klæde, som de havde lagt på bordet.

[Terryn Øksehugger]

Terryn betragtede skjult de tre kvinders gøren. Da det var åbenlyst, at de var ved at pakke op til deres egen bod, besluttede han sig for at gå derhen. Med hænderne i lommerne stoppede han op og stak hovedet frem for at fange deres opmærksomhed.

"Har I noget imod, at jeg kigger?" spurgte han med et skævt smil, da en af dem så på ham.

[Lesedi Vandrer]

Lesedi stak en albue i siden på sin søster, i samme øjeblik en fremmed mand kom hen til deres bod. Hun overlod udpakningen til sin mor og lillesøster, mens hun kastede sin opmærksomhed på manden. "Naturligvis kære!" Udbrød hun smilende. "Er det til en elsker? Eller familie?" Spurgte hun. "Vi har amuletter mod uønsket svangerskab, og så er der ganske almindelige armbånd. For en mønt ekstra, kan du få lagt en besværgelse ind i armbåndet."

[Terryn Øksehugger]

Terryn fangede den mørke kvindes blik, og det skæve smil voksede en anelse. Hun var usædvanlig, det kunne han godt lide. Hendes salgsord fik ham til at trække brynene sammen i en tænkende mine. Et armbånd til at pynte Miyas håndled, det kunne være noget.

"Det er til min søster," svarede han og trådte op ved siden af kvinden for at se på de smykker, der lå på bordet. De blå øjne studerede dem nøje. "Hvilke slags besværgelser laver I?"

[Lesedi Vandrer]

Lesedi lyste op igen, og hendes smil blev - hvis det overhovedet var muligt - endnu bredere. "Så vil jeg anbefale disse smykker," foreslog hun, og pegede på nogle armbånd og halskæder i lyst træ med forskellige vedhæng. "Forskellige. jeg kan lægge en besværgelse i, der beskytter din søster mod almindelige sygdomme, uønsket svangerskab, fjernelse af hovedpine eller ømme fødder. Det er egentlig kun fantasien - og lidt min Gave - der sætter grænserne!" Sagde hun og lo lidt af sine egne ord.