Sammen igen

[Olivia Krodatter]

Terryn Øksehugger

Det var ikke mange dage før Olivia stødte på Terryn i krostuen. Hun blev straks glad for at se ham, og uden at tænke over det fløj hun ham om halsen. Hun havde inviteret ham op på sit værelse, så snart han havde tid, hvilket nu endelig var sket.

Værelset her var ikke helt så fint, som det på duen, men det gik an. Som en anden adelsfrøken gik Olivia og gjorde sig klar til at Terryn ville banke på døren. Hun havde savnet ham, nok mest fordi det havde været svært at flytte til Aben hvor hun ingen kendte. Mange havde kigget underligt på hende og hun havde hørt dem hviske. Hun sagde dog til sig selv at hun var ligeglad. Men når det blev aften og hun sad selv hørte hun alligevel deres ords genklang. Derfor var det også rart at vide Terryn snart kom ind til hende.

[Terryn Øksehugger]

Terryn var blevet lige så glad for at se Olivia på Aben, som hun var, men han var i et ganske andet humør den aften, de havde aftalt at mødes. Faktisk havde han næsten glemt alt om deres aftale og var kommet i tanke om det over et glas af Abens stærkeste.

"Jeg er nødt til at løbe!" udbrød han til den unge kropige, han var faldet i snak med, slugte glasset og sprang op fra stolen. Med en meget utilfreds kropige bag sig sprang han op ad trapperne, men uden at kende kroen særlig godt, kunne han ikke huske, hvor den rødhåredes værelse var. Søgende begyndte han at slentre ned ad gangen og så på dørene, som om han kunne se igennem dem og på et tidspunkt ville se Olivia.

[Olivia Krodatter]

Olivia hørte nogle genkendelige forsigtige trin uden for døren, og hun åbnede den straks og trak Terryn indenfor. Hun sparkede døren i med foden så hun slap for at lade armene falde. Hun smilede og kyssede ham. "endelig kunne du være her" hun havde et drilsk blik i øjnene mens hun trak hum længere ind i det lille værelse.

[Terryn Øksehugger]

"Oh!" udbrød Øksehuggeren, da Olivia viste sig i en af døråbningerne og trak ham ind til sig. På trods af de mørke rander undee øjnene, fandt et lille smil vej til hans læber, og han lagde armene om hendes hofter og gengældte kysset.

"Har du savnet mig?" gengældte han med et glimt i øjet og nev hende i bagdelen.

[Olivia Krodatter]

Det var godt at se ham igen og hun afgav et lille hvin, da han nev hende bag i. "Om jeg har. Det har været svært at flytte." Hun smilede dog nu han var her og kunne slet ikke slippe ham igen. "Det er dejligt du er her." Hun førte den ene hånd op til nakken af ham, så fingrene kunne filtre sig ind i det korte hår. Så kyssede hun ham endnu en gang, og smilede så. Det var rart at han var her. Hun slap ham så og smilede "Tag plads, så finder jeg et par glas og en flaske"

[Terryn Øksehugger]

Øksehuggeren lod sig nusses. Det var dejligt med følelsen af Krodatterens blide fingre mod sin hud og hendes læber mod sine. Da hun slap ham, lagde han hænderne sammen og så sig omkring. Han kunne godt bruge noget af drikke.

"Er du faldet til?" spurgte Terryn og gik hen og satte sig på sengekanten. Med et lydløst suk kørte han hænderne over ansigtet og fandt derefter Olivia med blikket.

[Olivia Krodatter]

Han fandt en halv flaske rom og nogle glas frem, og vimsede så over til en stol, som hun kunne sidde på. "ikke rigtig" Olivia trak på skuldrene og begyndte at hælde op. "folk hvisker meget, og jeg har ingen indflydelse her." Hvad skulle hun kunne gøre ved deres hvisken? På Duen vidste folk hun stod Amos tæt, der ville ingen sige noget, men her? hun havde ingen forbindelse til Gina endnu er derfor ikke nogen sikkerhed. "hvad med dig?"

[Terryn Øksehugger]

Terryn trak på skuldrene. "Jeg er ligeglad, om de hvisker. Det vigtigste nu er at vinde Ginas tillid," svarede han og så frem for sig. "Men jeg har kun fået små jobs af hende indtil videre," tilføjede han med en snert af utilfredshed. Normalt var Øksehuggeren ikke et menneske der beklagede sig, men taget omstændighederne i betragtning var han ikke lige så positiv som altid.

De blå øjne blev fjerne et øjeblik, før han fandt den rødhårede med blikket igen. "Lad os skåle," sagde han og så på de to glas.

[Olivia Krodatter]

Hun nikkede til hans antagelse. "Du har ret. jeg fik da vidst heldigvis sat rimelig godt fra start." Hun var rimelig godt tilfreds selvom hun havde haft lidt problemer med samvittigheden efterfølgende, men sådan måtte det være. Nu var hun her og så måtte hun vise loyalitet for Ginas folk og glemme Amos.
De skålede og Olivia tog en stor slurk af sit glas før hun igen kiggede på øksehuggeren. "Hvad trykker dig?" spurgte hun lige ud, der var ingen grund for at skjule noget.

[Terryn Øksehugger]

Terryn tog imod glasset og satte sit mod hendes, så lyden af de to glas der mødtes, var det eneste det fyldte rummet. Der var ikke meget baggrundsstøj, det var ikke den travleste aften på Aben.

Øksehuggeren trak lidt på skuldrene og så ned i glasset. "Fortiden," svarede han simpelt og køre hånden rundt i cirkler et par gange, før han tømte indholdet i en tår.

[Olivia Krodatter]

"fortiden?" hun kiggede på ham med undrende blik. "hvad er der med fortiden?" Olivia tømte selv sit glas og hældte op til dem begge på ny. Så smilede hun op til ham. Hun ville gerne have mere af hans nærhed. Mærke hans læber eller armene omkring sig. Det havde hun brug for. Det manglede hun, men hun ville ikke tvinge ham eller overfalde ham. Det skulle være når han selv ville også.

[Terryn Øksehugger]

Terryn betragtede Krodatteren hælde op på ny. Han bemærkede ikke hendes charmerende smil, men fandt gulvet med blikket. Albuerne lænede han mod sine knæ og gnubbede sin ene håndflade mod sin pande.

"At den er der, men at jeg ikke kan ændre på den," svarede han og tog endnu en tår. Han var allerede godt snaldret, men kunne ikke se nogen skade i at drikke mere. Det var en god måde at glemme, selvom det kun var for en aften.

[Olivia Krodatter]

Olivia forsøgte at smile til ham og tog hans hånd. "lad den ikke plage dig. Hvis du ikke kan ændre det, så er det ikke værd at huske på." forsøgte hun ganske oprigtigt. Det var den letteste måde at gøre det på. Glasset blev løftet til en ny tår og så satte hun sig over ved siden af ham. "jeg er sikker på det har en løsning." Hun anede ikke hvad det drejede sig om, men hvor slemt kunne det være?

[Terryn Øksehugger]

Terryn lod Krodatteren tage hans hånd, men han tog ikke hendes ord til sig. Hvordan kunne han ikke lade fortiden plage ham efter alt, Miya havde fortalt ham? Øksehuggeren mærkede den andens vægt ved sin side, og han lagde begge hænder om sit glas. Et fnys forlod ham, og han rystede på hovedet. Stadig med de dybblå øjne rettet mod noget tilfældigt i rummet.

"Det er det for sent til," svarede han og slugte resten af rommen i ét drag. "Alt for sent," sukkede han og faldt tavs.

[Olivia Krodatter]

Olivia rykkede sig lidt væk og så undrende på ham. Hvad drejede det her sig om? Hun plejede da ellers nok kunne få sig noget opmærksomhed, når de var sammen, men i dag virkede det ikke til at være en mulighed. Han var jo komplet ligeglad med hende! "Terryn, hvad drejer det sig om? Måske kan jeg hjælpe." Hun begyndte ærligt talt at blive en smule bange. Hvad kunne dog trække ham så langt ned?