En tur til våbensmedjen

[Kiara Ilddanser]

Marius Våbensmed

Kiara havde stået og brændt krudt af den sidste time ved at slynge knive afsted efter en opstillet skive. Hun ramte somregel plet men der havde da også været et par missere. Dog ikke med hendes gode vilje. Hun kastede igen en kniv og hørte et ubehageligt klir da den røg forbi skiven og ramte en stor sten ikke så langt derfra. Med et suk gik hun over imod den og da hun tog den op mærkede hun til sin ærgelse at slaget havde slået den ud af balance. Der var nok blevet slået et stykke af den. Hun pakkede en smule frustreret sammen og slæbte tingene tilbage til lejeren inden hun begav sig ud i byen for at finde nogle til at reparere den.

Hun gik med raske skridt og en dansers ynde ned af gaden imens hun nynnede en lille livlig melodi. Imens hun gik kastede hun lidt med den pung hun havde og både klappede og lavede krumspring for at gribe den. Dog ikke uden at stoppe sin nynnen. Hun nåede endelig det sted som var blevet hende anbefalet at få repareret sin kniv og trådte, stadigt nynnene, ind i smedjen. Hun stoppede sin nynnen. "Haløjsa" sagde hun med den samme ubestemmelige accent som sine søskende og smilede.

[Marius Våbensmed]

Marius gik og smånynnede mens han arbejdede i smedjen. Det var altid rart at gå der i varmen og sine egne tanker. For det meste handlede disse om Mathilda nede fra Tågelygten, så derfor stod han også ofte med et lille smil på læben.
Om det var det der gjorde at han næsten overhørte en hilsen, var ikke til at sige, men han fik sig da vendt om mod en mørkhåret ung kvinde med sære lyse øjne. "goddag" han tørrede hænderne i sin klud og kløede sig så i nakken. Pigen kunne da umuligt være herfra med den accent.

[Kiara Ilddanser]

Hun løftede det ene øjenbryn da det ikke virkede til at hun blev opdaget. Hun trak dog let på skuldrene. Folk var ofte distrete. Med et lille gab strakte hun sig inden hun gik nærmere. Det var stadig de samme yndefulde bevægelser. Hun tog kniven frem, det var godt håndværk, men smukt og dekoreret var det ikke. "Har mulighed for at fikse kniv eh?" hun rakte kniven frem imod ham.

[Marius Våbensmed]

Hvis ikke det var fordi Mathilda fyldte Marius's tanker, ville han nok være blevet mere påvirket at hendes bløde dansende bevægelser. Jo hun var da pæn, men hun var ikke Mathilda.
Han bed mærke i hvordan hun yndefulgt fandt kniven frem, hvilken kvinde gik med kniv på den måde? Hmm han lod det være. Hendes ord måtte han også lige gengive en ekstra gang i hovedet for helt at være sikker på at forstå dem.
"Stik mig kniven, så skal jeg kigge på det" han tog imod den, da hun rakte den til ham. Så kiggede han mere vurderende på hende. "kan du betale også?" hun lignede ikke ligefrem den med mest på lommen.

[Kiara Ilddanser]

Hun lagde hovedet let på skrå som hun rakte ham kniven og lo lidt da han spurgte om hun kunne betale. Hun kastede den lille pung fra den ene hånd til den anden. "Kom an på pris ja,
Kan betale med både mønt og meget andet" sagde hun og blinkede til ham. Det var ikke unormalt for hende at give folk et kys for at få ordnet tingene. Eller en optræden eller noget helt tredje. Det var en væsentlig bedre valuta for hende. Hun smilede stadig.

[Marius Våbensmed]

Marius så vurderende på pungen med penge og så op på pigen. Så studerede han kniven lidt nærmere, den så slidt ud. Så kiggede han på pigen igen. "jeg vil kunne lave den for 5 koberstykker. Alternativt kan jeg muligvis smelte den om og lave dit en helt ny kniv for det dobbelte" kniven så slidt ud og det var tydeligt at selv hvis han lavede kniven, ville den måske holde et år før den igen ville gå i stykker.

[Kiara Ilddanser]

Hun så overvejende ud. Det var vel en invistering. Og så havde hun i det mindste en kniv der ikke var vildt slidt. " syv kobber, mig ikke rig, trods alt kun gøgler" sagde hun og smilede. "Og hvis tilfreds måske jeg anbefale til søster min. Hun også have slidte knive. " hun roede op i sit hår som kun blev mere vildt af det. hendes blik søgte rundt i smedjen med et undersøgende blik. Der var mange pæne ting. "Dig lave det hele?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede granskende på ham.

[Marius Våbensmed]

han vurderede det lidt. 7 kobber var for lidt, hvert fald hvis han skulle lave et ordentligt arbejde. "hvis ikke du har nok kobber, hvad vil du så betale med?" han havde fået det indtryk at hun havde andet at tilbyde end penge, han ville dog vide hvad det var før han sagde noget.
Han lagde mærke til hendes nysgerrige blikke. Og kiggede rundt. "meget af det er mit ja. Særligt våbnene der. Det andet er min mesters" han var stolt over sit værk.

[Kiara Ilddanser]

Hun trak på skuldrene. "Hvad du vil have? Kys, dans eller sang til pige? Har mange ting at gi' " sagde hun og smilede. Hun blinkede igen. Som regel blev folk lidt befibede. "De pæne er" komenterede hun og strakte sig igen så hendes tunika løftede lidt og viste noget af hendes mave. Hun strakte sig først til højre side og så venstre for til sidst at slippe armene og rette på tøjet. Hendes blik slap ikke lærlingen.

[Marius Våbensmed]

Marius slog øjnene op, han kunne da ikke bare sådan kysse hende. Tanken fik ham dog til at smile lidt, men nej det kunne han ikke. "måske bare dit selskab det næste stykke tid?" foreslog han så. Hun var en spændende kvinde. Han blev dog ret forlegen da hun begyndte at strække sig, så hendes maveskind kunne ses. Den slags burde han slet ikke kigge på. Han rømmede sig tydeligt utryk ved det og væltede så nogle sværd da han pegede mod dem "disse er mit bedste værk... men en kniv kan jeg også... lave" han rømmede sug igen og rodede sig lidt i håret.

[Kiara Ilddanser]

Hendes øjne spillede med morskab. Noglegange glemte hun hvor blufærdige disse bymennesker var og klodsede. Hendes ene øjenbryn hævede sig. "Aftale" hun rakte hånden frem mod ham men lod den falde. Måske hun skulle hjælpe med sværdene først. "Synd sådan smide med gode sværd" hun var hurtigt ovre ved dem og fik elegant stillet dem om.

[Marius Våbensmed]

Marius skulle lige til at give hende hånden, da hun så alligevel trak den til sig og gik over for at få styr på sværdene igen. Han smilede for sig selv og gik over for at hjælpe hende. "Det var ikke med vilje" Sagde han med en underliggende latter.
Da sværdene var på plads rettede han sig op igen og smed lidt mere brænde i smedjen. Hvis han skulle gøre noget ved kvindes kniv, skulle der fyres op for varmen. Rutineret bevægede hans sig rundt i smedjen, dog hele tiden med et øje på kvinden. "Så hvad er du for en?" Han nysgerrighed var efterhånden vågnet op i det kvindelige besøg.

[Kiara Ilddanser]

Hun trak på skuldrene. Klodsethed var sjældent med vilje. men i hendes erhverv kunne det få en dræbt. Hendes blik slap ham igen for at vandre rundt i butikken. der var virkelig mange gode ting virkede det til. Hans spørgsmål undrende hende. Var det ikke tydeligt hvad hun var? "Mig gøgler, danser med ild blandt andet" sagde hun med et smil og lavede et lille buk. "Navn Kiara. Du?"

[Marius Våbensmed]

Marius holdt øje med arbejdet i smedjen, men fortsatte med at kigge på Kiara så ofte det var muligt. Temperaturen steg i rummet, men Marius var vant til det og bed ikke synderlig mærke i det. Han holdt blikket på Kiara da hun fortalte. Gøgler, selvfølgelig. De skulle vidst være kommet til byen nu her. Det gav også noget mere mening i forhold til hendes påklædning.
Så pludselig slog det ham "Vil du have en stol?" Hun skulle da ikke stå der i alt den tid. "Navnet er desuden Marius. Rart at møde dig."

[Kiara Ilddanser]

Kiara begyndte at vifte sig lidt med tunikaen som temperaturen steg. Hun havde aldrig været god med varme. "Stol, dejligt" sagde hun imellem sin viften. Hun skulle virkelig aldrig være smed. Der var ligesom også en grund til at hun i sommermånederne havde så lidt tøj på som muligt når hun dansede og de lavede tricks med ild. "Glæden min Marius" kom det igen med den sjove accent.