Nyt møde

[Silas af Hamin]

Alycia af Piratklippen

d. 7/8 år 528 M.T

Det var ved at være længe siden at Silas rigtig havde oplevet noget sjovt og han savnede virkelig at der skulle ske noget spændende til en afveksling. Det var bare endnu en dag på træningspladsen med sværd. I det mindste var vejret godt og ganske behageligt.
Silas havde netop haft en træningskamp mod en af de andre riddere, da han fik øje på Tristen og en smuk ung komtesse ved hans side. Han fnøs let, Tristen var en sølle ridder, slet ikke at samme støbning som han selv.

Han tørrede panden og kiggede nærmere på pigen. Hun så ganske pæn ud, Lidt lav måske men det gik. Han slog håret tilbage og løftede sværdet og viste derved, at han var klar til en ny kamp. Denne gang gjorde han sig virkelig til, så han kunne fange hendes opmærksomhed.

[Alycia af Piratklippen]

Alycia kom gående ved siden af sin bror. Hun var iklædt en mørkeblå kjole der komplimenterede hendes hår og blege hud. Hun var glad for sin brors selskab, og hans hjælp. Hun så sig nysgerrig omkring. Hun havde ikke brugt meget tid på træningsbanen. Nærmest ingen faktisk. Hun lo lavmælt af noget Tristen sagde og fulgte hans nik mod en af de unge mænd nede på pladsen.

Hendes kinder blev straks røde. Han så sød ud, og på kampen at dømme også kompetent med et svær. Hun tog sig selv i at stå og stirre et kort øjeblik og hendes kinder blussede yderligere. Hun hadede at hendes forlegenhed var så tydelig. Hendes kinder blev altid røde. Ligesom hendes følelser også altid ledte til at hun begyndte at græde. Det var forfærdeligt. Hun rystede på hovedet af sig selv. Hun skulle stoppe med at tænke så meget over det hele. Hun fulgte interesseret med i træningskampen. Det var overraskende, det havde aldrig rigtig interesseret hende før.

[Silas af Hamin]

Silas sørgede for rigtig at gøre sig til, nu han havde fået publikum på. Svingede sværdet i fine bevægelser og så overlegn og overskudsagtig ud mens han bevægede sig. Der gik ikke længe før han også havde vundet den kamp. Så snurrede han sværdet i hånden og kom det i skeden. Derefter gik han hen til Tristen og søsteren. Han bukken sjusket for Tristen og så meget mere fornemt for søsteren, hvis hun han også løftede op, så han kunne kysse hendes håndryg.

"Komtesse Alycia af Piratklippen, hvis ikke jeg tager fejl?" lød det, hvorefter han fandt hendes øjne med sine egne, hvori der var en glimt af charme. Derpå slap han hendes hånd og smilede, mens øjnene diskret løb over hendes krop.

[Alycia af Piratklippen]

Hendes ellers selvsikre smil blev erstattet med et lidt mere nervøst et. Hvad hun regnet med? Bare at stå og kigge? Hun blinkede overrasket da han kyssede hendes hånd. Hendes blå øjne mødte hans. Hun studsede dog kort over hans sjuskede buk over for Tristen. Han havde da vist han sagtens kunne bukke over for hende.

"Sidst jeg tjekkede tog De ikke fejl. Hvad gav det væk?" spurgte hun med et lidt mere selvsikkert og nærmest drilsk smil. "Og jeg går ud fra at De må være Ridder Silas af Hamin?"hun kunne ikke tage øjnene fra ham. Hvis smuk var et ord man brugte om mænd så var han det. Flot var han ihvertfald. Og charmerende. Men hun forstod stadig ikke bukket. Det havde da lydt på Tristen som om de var venner.

[Silas af Hamin]

Silas kiggede på kvinden med et hævet øjenbryn, var det en snerpet bemærkning, eller havde hun faktisk humor? Han lod det dog hurtigt ligge og fokuserede i stedet på hendes spørgsmål. "Deres smukke øjne, Det lange flotte hår, og ikke mindst, at De gik sammen med Tristen"
Det var almindeligt kendt at man aldrig så Tristen med en kvinde ved siden. Kun når Cierra var over ham og bestemte hvor han skulle sætte sine fødder.

En lumsk tanker slog Silas, da han kom til at tænke på sit sidste møde med Tristen. Det skulle hævnes. Ikke på nogen vild og voldsom måde, bare sådan let og diskret, måske denne søster kunne bruges til det? Han smilede derfor et skævt charmerende smil, da hun nævnte hans navn "Det er helt korrekt min kære. Jeg er glad for at De har hørt om mig."

[Alycia af Piratklippen]

Hun spejlede hans hævede øjenbryn. Ord kunne han ihvertfald godt finde ud af at bruge. "Jeg er da glad for at mit hår, mine øjne og min kære bror er klare tegn på at det er mig. Det kunne jo aldrig tænkes at en anden komtesse ville komme gående med ham og også have smukke øjne og langt flot hår" Hun sendte ham et drillende smil og puffede meget let og kærligt til Tristen.

Igen hævede hun et øjenbryn. "Jeg var ikke klar over at jeg var Deres kære" sagde hun i en drillende tone og sendte ham et skævt smil. Han var tydeligvis en charmør og en god en. Hun håbede bare at hun ikke faldt i med begge ben. Samtidig priste hun sig lykkelig. Hun var ikke faldet over sine egne fødder eller havde sagt noget dumt. Ihvertfald ikke endnu.

[Silas af Hamin]

Silas smilede med den respons komtessen gav, kunne hun ikke være blandt de skarpeste knive i skuffen. Det var kun godt. "Jeg har endnu ikke set nogen så smuk som Dem. Himlen blev bestemt en stjerne fattigere, da De blev født." chermerede han sig fortsat længere ind.
Han fangede et himlende blink fra Tristen, men grinede blot indvendigt, da Alycia ikke kunne se broderens reaktion.
"Må jeg byde Dem min arm og vise Dem rundt?" Han rakte armen ud mod hende, så hun kunne tage imod, så kiggede han over på Tristen "Hvis det da er i orden med Deres broder."

[Alycia af Piratklippen]

Det kunne godt være at hun ikke kunne se Tristen himle med øjnene med det stoppede ikke hende fra at gøre det. Hun smilede dog stadig. En smule usikker på hvad hun skulle sige. Havde det været Tristen var hun kommet med en flabet kommentar men det var måske ikke så smart. "Jeg takker for de smigrene ord" sagde hun kort for hovedet og så op på sin bror. "Altså, sidst jeg tjekkede havde jeg ikke behov for min broders tilladelse. Men jeg er nu sikker på han ville være henrykt over at slippe for mig" hun sendte Tristen et smil inden hun igen vendte blikket mod Silas. "Så det ville være mig en fornøjelse at blive vist rundt af dem" med de ord slap hun sin brors arm og tog imod Silas'

[Silas af Hamin]

Silas slog med nakken, så det halvlange hår fløj om hovedet på ham. Hun var lige den støbning, som han godt kunne lide, indstillet på at klare sig selv og ikke bange for at gå alene.
Tristen nævnte noget om anstandsdame, men Silas slog det hen "Jeg er ikke farlig Tristen. Jeg giver dig mit ord på der ikke sker din søster noget." En mælkehvidt tandsmil viste sig hos Silas og Tristen så på sin søster før han til sidst opgav.

Silas tog det som et vundet slag, hvilket frydede ham. "Når nu alt andet er på plads og De har fået tilladelse af deres Lillebror, så lad os gå." Han lagde ekstra tryg på at det var LILLEbror. Tænk at lytte til sine små søskende pffh.
Han tog hendes hånd og begyndte langsomt at gå.

[Alycia af Piratklippen]

Hun så til mens ordvækslingen foregik mellem Tristen og Silas. Hun holdt af sin bror, men det virkede til at han noglegange glemte at hun altså godt kunne klare sig selv og forsvare sig hvis endelig det blev nødvendigt. Desuden var Silas jo en ridder, så hun forstod ikke sin brors bekymring.

Hun sendte Tristen et sidste smil inden hun gik med Silas. "Det virker ikke til at De og min bror bryder sig synderligt om hinanden" sagde hun ligefremt. Hvorfor skulle hun også altid være det? Kunne hun ikke bare holde mund og se køn ud? Hun kendte godt svaret, det havde hun aldrig kunne.

[Silas af Hamin]

De begyndte at gå og Alycia bemærkede Silas's forhold til hendes bror, Silas trak dog bare let på skuldrene og sænkede stemmen. "Tristen er desværre såret over at jeg altid vinder vores sværdueller, og altid fik mest ros af vores fægtemester" Sagde han og lagde en finger for munden, som for at tysse på hende. Dermed indikerede han, at det ikke var noget de burde snakke om.

I stedet hævede han så stemmen til almindelig niveau og kiggede rundt. "Så her træner vi altså. Når ikke lige der er en smuk komtesse, som opsamler al opmærksomhed, så bliver de fleste distraheret fra kampen." Han havde selvfølgelig gjort sig til i stedet, vist sig frem om man ville.

[Alycia af Piratklippen]

Hun tvivlede på det Silas sagde. Det ville ikke ligne Tristen at blive såret over den slags. Det var jo ikke mindre end et par timer siden han selv havde sagt han ikke var den bedste ridder. Men hun kommenterede det ikke. Hvad end der var mellem de to var det ikke noget de ville fortælle hende om. Måske Natalie viste det. Eller nogle af de andre komtesser. Det ville ikke undre hende hvis de gjorde.

Hun lagde ansigtet i neutale folder og smilede høfligt. Hun havde ikke noget imod smiger men dette virkede bare postuleret og noget så overfladisk. Ikke at hun klagede, det betød at hun da for nu kunne holde hovedet koldt. Hun sendte ham et høfligt smil. Træningspladsen interesserede hende ærligtalt ikke synderligt. "Hvad favorisere De så at træne? Sværdet? Lansen? Buen? Eller noget helt andet måske?" hun gjorde sit bedste for at virke oprigtigt interesseret i Silas og det han lavede.

[Silas af Hamin]

Han smilede til hende, da hun viste interesse for ridderlivet og for ham. "Jeg holder mest af sværdet." Han trak sit slanke sværd op ad skeden, og viste hende det. "Dette er Spir, min trofaste klinge som er med mig i alt." Fortalte han stolt. Han lod hende røre sværdet, før han igen stak det tilbage i skeden.

"Men sig mig nådigfrøken, Hvad ynder De at bruge tiden på? De ligner ikke en der er meget for ridderskabets arbejde." Han forestillede sig hende sidde og brodere eller læse bøger, måske tegne. fine ting for en komtesse så at sige.

[Alycia af Piratklippen]

Hun forstod sig ikke på våben så hun smilede bare da han trak sit sværd og nikkede anerkendene. "Det er smukt" hun rørte forsigtigt klingen, bange for at skære sig på den.

Hun smilede da han spurgte ind til hende. Hun havde ellers taget ham for en der kunne snakke i timer om ham. Det var han nok også men han var høflig nok til stadig at spørge. "Jeg bruger det meste af min tid på at studere på universitetet. Udover det læser jeg en del, det er måske en underdrivelse" hun så tænksom ud. "Noglegange for jeg opfrisket de selvforsvar's teknikker min saglige mor insiterede på jeg lærte.. Andre gange forsøger jeg med at brodere, men det er mest når jeg snakker med de andre komtesser. " hun smilede skævt og undlod at nævne at det så også gav de andre noget at grine af. Når hun broderede endte det ofte med en meget frustreret Alycia der var viklet ind i brodertråd. Det endelige resultat plejede dog at være præsentabelt.

[Silas af Hamin]

Han smilede da hun komplimenterede Spir og kørt rørte ved klingen. I skjul studerede han hende nøje. Hun var Tristens storesøster, var det ikke noget med, at hun skulle arve en dag?
Hun snakkede godt nok en hel masse, noget af det var meget spændende og fik ham sågar til at smile, andet af det var frygtelig kedsommeligt.

Dog hørte han ordet Selvforsvar, hvilket bestemt fik ham op at ringe. "Selvforsvar? Må jeg se, hvad De kan?" Det var godt lige at sikre sig, han havde fået nogle knubs før og samtidig med ville han også gerne se generelt hvad hun var for en støbning.