Aftenfred

[Idina Jernstøber]

Mattis Jernstøber

Idina tørrede hænderne i forklædet, der var en smule nusset efter en hel dags brug, men det var der intet uædvanligt i. Det var stadig lyst udenfor, men gråt og vinden der ruskede i skodderne, havde taget varmen fra dagen før effektivt med sig. Af samme grund stod hverken vinduerne eller døren heller ikke åbne ud til gården. Der var dog varmt og rart i køkkenet, selvom hun skuttede sig momentært, før hun vendte tilbage til at sætte det sidste af opvasken på plads efter hun var færdig med den.

Mattis sad ved bordet i køkkenet, hvor de alle tre kort forinden havde spist deres aftensmad. Marius var smuttet efter det. Der var noget der trak på Tågelygten og hun kom til at smile lidt for sig selv ved tanken. Gad vide hvem den udkårne var denne gang. Den sødlige duft fra Mattis's pibe fyldte køkkenet sammen med knitren fra ildstedet, hvor kedlen hang på sin sædvanlige krog så der hele tiden var varmt vand "Mattis?" brød hun stilheden, og kastede et spørgende blik på sin plejefar før hun tog to krus ned fra en hylde for kunne lave te til dem begge to "Madam Almsted tilbød at hun ville hjælpe mig med en opgave i morgen aften. Bare nogle timer efter aftensmad. Må jeg det?" hun forventede ikke rigtigt et nej. Det fik man sjældent fra Mattis, men hun var godt opdraget og spurgte uanset.
{/blockquote]

[Mattis Jernstøber]

Mattis havde placeret sig ved bordet med fronten mod ildstedet. Han kunne godt lide at betragte gløderne, og da der ikke var mere at se til i dag, havde han fundet sin pibe frem. Hans ansigt lå i afslappede folder, og hvis man ikke kendte ham, skulle man tro, at hans tanker var dybt alvorlige. Der var dog ikke mange tanker inde bag Jernstøberen pande, før Idinas stemme overdøvede vindens blæsen og ildens knitren, og han sled blikket fra ildstedet.

"Det tror jeg nok, vi kan finde ud af," svarede han med piben i mundvigen og trak på smilebåndene. Med en lille anstrengt lyd flyttede han sig på bænken og tog piben i den ene hånd. "Hvilken slags opgave er det?" Mattis var ikke særlig akademisk, men havde altid interesseret sig for, hvad hans datter gik og foretog sig.

[Idina Jernstøber]

Hun ventede roligt til Mattis vendte tilbage til nuet og vendte opmærksomheden mod hende. Imens fandt hun dåsen med te fra et skab og fordelte en smule af de tørrede blade, i hver sin kop "Om Kong Jonathan d. IV og hans regeringsperiode." svarede hun, greb den tykke klud der fungerede som beskyttelse og svingede erfarent kedlen væk fra ilden og tog den af krogen "Hun har spurgt mig, om jeg ville lave et oplæg for de yngste i næste uge." fortsatte hun, sendte ham et lille, men stolt smil og hældte dampende vand over tebladene i hvert krus. Så blev kedlen hængt tilbage og hun tog begge krus med hen til bordet, satte det ene foran Mattis og satte sig selv med det andet overfor ham.

[Mattis Jernstøber]

Mattis nikkede roligt til Idinas svar og puffede lidt på piben igen, betragtede hvad den unge kvinde foretog sig. Da hun fortsatte med at tale, hævede han et mørkt bryn og smilede derefter bredt. "Godt gået, min pige," brummede han, og de mørke øjne glitrede af stolthed. "Du har også arbejdet hårdt, det fortjener du," tilføjede han og lænede sig frem for at lægge sin frie hånd om det varme tekrus. "Men det ved Filippa også. Hun og resten af familien er nogle gode mennesker." Smilet lå i Jernstøberens mundvige, som hans blik gled i kruset. Han var glad for at have venner som Erik og Filippa, og det slog ham, at det var lang tid siden, han havde besøgt dem. Det måtte han gøre snart.

[Idina Jernstøber]

Idina rankede sig ubevidst en lille smule mere over Mattis's ros, men så ned med et lille, beskedent smil og begge hænder lukket omkring lerkruset "Det er ikke noget særligt." bedyrede hun og så op på ham, uden helt at kunne lade være at smile. Hun var sikkert ikke den første af de store elever, der fik sådan en tjans.

Hun nikkede, løftede kruset, pustede og nippede forsigtigt til teen. Den var sød og krydret, lige som hun kunne lide den og hun huskede sig selv på, snart at skulle omkring Madam Brygger for at købe mere til dåsen "Hun har nok at se til efter de fik Vidar, men han er heldigvis nem." hun smilede skævt "I hvert fald i forhold til så mange andre småbørn." hun satte kruset igen uden at slippe det "Har du haft en god dag?"

[Mattis Jernstøber]

Mattis betragtede den mørkhårede og vidste ikke helt, hvordan han havde det med den måde, hun talte om småbørn på. Hun lød så erfaren, så vant til at have dem omkring sig. Jernstøberen rystede mentalt på hovedet og puffede på sin pibe.

"Det er rigtig, de har fået en søn," mumlede han mest for sig selv og kløede sig distræt i skægget. De mørke øjne fandt Idina med blikket igen, og han smilede skævt. "Den har været udmærket, tak som spørger," svarede han og strakte lidt på sin ømme ryg. "Jeg fik ikke hugget lige så meget brænde, som jeg ville. Jeg håber, at det rækker til i aften," tilføjede han tænksomt og som på kommando, tog vinden til og ruskede i vinduesskodderne.

[Idina Jernstøber]

Idinas øjenbryn gled lidt op, mens hun betragtede sin plejefar halvt opgivende, halvt underholdt hen over kanten på sit krus "Han er over et år nu, så det er ikke helt en ny ting, men alting er vel relativt." svarede hun med både en drillende undertone i stemmen og et glimt i de lyse øjne, mens hun forsigtigt tog en mundfuld te mere og han talte videre. Der var altid noget hjemligt, trygt, over at sidde og summe over dagen på den måde "Der er mere end nok til vi kan holde varmen i nat og jeg kan få tændt op i morgen tidlig." forsikrede hun ham med et smil. Selv med vinden ruskende udenfor, på grænsen til storm, var der lunt og i køkkenet og det var næsten rart med en forandring i det ellers lumre vejr de havde haft i flere dage.

[Mattis Jernstøber]

Mattis fnøs muntert over Idinas kommentar og rystede let på hovedet af hende, men mest sig selv. Nu var der vist ingen tvivl om, at han snart skulle lægge Erik visit. ”Mm,” brummede han som svar. Normalt var Idina god til at vurdere ting som disse, så hun havde hans fulde tillid.

”Ved du, hvad Marius foretager sig?” Det var ikke unormalt, at den unge mand ikke var til at finde i hjemmet en hverdagsaften. Hvis ikke han stadig arbejdede nedenunder i smedjen, var han normalt andetsteds. Jernstøberen blev ikke fortalt, hvad han foretog sig, men det krævede heller ikke den store fantasi til at regne ud, så det gjorde ikke den store mand noget. Drengen kom altid helskindet hjem, og det var det vigtigste.

[Idina Jernstøber]

Smilet blegnede lidt da Mattis spurgte til broderen og hun så ned i sit krus med en vag skuldertrækning "Han render vel rundt i skørterne på hende blondinen nede på Tågelygten igen." hun brød sig virkelig ikke om, at han hang der så meget. Ikke fordi Tågelygten var et grimt sted, slet ikke. Nok nærmere fordi hun virkelig ikke brød sig om gåsen han havde kastet sine affektioner på.

[Mattis Jernstøber]

En bekymret rynke fandt vej mellem de mørke øjenbryn, da Idina slog blikket ned, og Mattis stoppede for et øjeblik med at puffe på sin pibe. Ved hendes ord løsnede hans ansigt dog op og en høj og varm latter fyldte rummet. Han kunne ikke lade være.

"Så det er det, han laver," mumlede han muntert og stak piben i mundvigen igen. "Hvorfor kan du ikke lide hende?" tilføjede han og løftede tekruset, der havde fået den perfekte temperatur. Som han sank, lå de mørke øjne spillende på den unge kvinde, men han forsøgte ikke at smile for meget, da Idina tydeligvis ikke syntes, det var sjovt.

[Idina Jernstøber]

Hun rynkede brynene efter et øjeblik at have set overrumplet på Mattis over latteren. Læberne var presset lidt sammen et øjeblik mens hun bed et spydigt svar i sig og bare så ned i sin te igen med en skuldertrækning "Hun er ikke god nok til Marius. Hun ender bare med at lege med ham ligesom hun gør med alle andre mænd." hvem troede hun også lige hun var? Dronningen af Galop?

[Mattis Jernstøber]

"Hm," brummede Jernstøberen dybt og puffede på piben, så en røgsky for et øjeblik omsluttede hans ansigt og derefter forsvandt op i loftet. Han betragtede datteren, og det trak lidt i den ene mundvig.

"Det er godt, at du bekymrer dig om din bror, men det er også hans eget valg. Lytter han ikke til dig, må han tage, hvad der kommer," svarede den bredskuldrede mand, og han tav tøvende. "Jeg forstår godt, at du ikke vil se Marius blive såret, Idina, men du - vi, for den sags skyld, kan ikke fortælle ham, hvad han skal gøre," fortsatte han og rettede sig lidt i sædet. "Ligesom Marius og jeg ikke kan rende rundt og fortælle dig, hvad du skal gøre," tilføjede han og løftede koppen op til læberne igen.

[Idina Jernstøber]

Hun følte sig passende skamfuld over Mattis's logik, men det ændrede ikke rigtigt på, at hun virkelig... virkelig ikke brød sig om den jævnaldrende pige der var samtaleemnet "Det ved jeg godt, men.." hun sukkede frustreret og slog ud med den ene hånd, så tekruset et øjeblik var i overhængende livsfare "Hun er slet ikke så sød og dejlig som Marius har bildt sig ind. Han har ikke engang talt med hende endnu!" hun rynkede brynene igen og sad et langt øjeblik bare og så ned i den slidte bordplade "Jeg ved godt det er forkert, men nogen gange har jeg lyst til at.. træde i hendes skørt eller lægge en frø i hendes kurv."

[Mattis Jernstøber]

Mattis betragtede den unge kvinde med kærlige øjne. Hun var så omtænksom, og han forstod - også ud fra hendes kropssprog - hvor frustrerende det måtte være ikke at blive lyttet til. Samtidig kunne han ikke lade være med at studse over, om det var af erfaring eller ej, at hun sagde, som hun gjorde. Forhåbentlig ikke. Hun var jo endnu en ung blomst.

Jernstøberen lod være med at le, selvom han følte trangen til det, da Idina fortalte om de - hvad hun mente - tarvelige ting, hun ønskede at gøre. Han smilede mildt i stedet for, men kommenterede det ikke. "Kender du hende?" spurgte han roligt og piben fandt vej til mundvigen endnu en gang.

[Idina Jernstøber]

Tavsheden var der igen og fordi hun vidste hun blev betragtet, holdt hun blikket slået ned og pillede beklemt med en negl, i et lille hak i lerkruset.

Hun løftede hovedet ved hans spørgsmål og hendes flakkende blik besvarede det, allerede før hun nikkede "Ja.. eller.." hun skar en lille grimasse og sukkede opgivende igen "Det er bagerens datter. Du ved, ham henne i Vallakstræde der altid bliver knotten hvis man er for længe om at bestemme sig for hvad man skal have." hele familien havde et ry for at tro de var en smule bedre, eller meget, end alle andre og hun foretrak egentlig slet ikke at komme der.