Krigen sætter mærker i alle

[Valon af Prinshold]

Valor af Havjen

Det var nu et stykke tid siden Valon var kommet hjem til Corus. Det havde taget ham lidt tid at falde til ro her, når man havde været vant til det åbne landsskab i en lang periode. Krigen mod Maren, dernæst Frølund. Han havde nydt at være på disse steder, lærer og praktiserer sine evner på slagmarken. Ganske succesfuldt.

Valon var nu tilbage i sin rolle, som adelig og arving til Prinshold. Han havde bestemt haft svært ved at indordne sig, men tiden var gået og han havde fundet fuldkommen ro i den rolle han nu havde. Han havde endda begyndt forhandlinger om at ægte en af Drotvig døtrene. Clarisse af Drotvig.

Dog stod denne dag i at mindes de faldene, og se en af de få personer som Valon nok betragtede som en ven. De var ikke ens, men havde været på slagmarken sammen, hvilket havde skabt et stærkt bånd mellem dem.

Kronhjorten var oplyst af ilden fra fakler, pejs og levende lys. Der sad folk derinde og snakkede på kryds og tværs, alle aldre var repræsenteret. Valon brød sig normalt ikke om sådan nogle større offentlige steder, men dette var nu udmærket. Han havde bestilt to krus øl, og sad pænt og ventede på Valor.

[Valor af Havjen]

Det var absolut kun fordi at Josepha var optaget af andre arrangementer, og fordi hans børn var i Havjen, at Valor havde sagt ja til at mødes med Valon på Kronhjorten. Ellers holdt han mest af at indtage alkohol på lidt mere private steder.

Han trådte ind på den fyldte kro, og fik straks øje på den lyshårede ridder ved et af bordene. "Valon," hilste han med en dyb brummen, inden han satte sig ned overfor sin kammerat. En kropige kom hen med to store krus fyldt til randen med øl, og satte dem ned foran dem. "Tak," sagde han høfligt og rakte ud efter det ene. "Så kaldte Corus altså alligevel på dig, gamle ven."

[Valon af Prinshold]

Valon havde nærmest lige sat sig til rette, og fået et overblik over hvem, som var på kroen. En velkendt skikkelse kom hen imod ham. Hans kølige blå øjne gled op på Valor, i det han lod den kølige stemme gengælde hans ord, samtidig med et anerkende nik.
"Valor,"
Valor var en af de få personer, som Valon nærede stor respekt for. Hans blik hvilede på ridderen, imens han satte sig. Dog blev det afbrudt, idet kropigen kom med øllen. "Tak." lød det per automatik fra Valon, som lod blikket glide hen på sin gamle ven. Inde han greb ud efter sit krus med øl.
"Jeg ville lyve hvis jeg sagde det kom som en overraskelse." lød det med en afslappet stemme, inde han hævede kruset. "Dejligt du kunne komme Valor.". Valons stemme var en anelse mere venskabelig, end normalt. Det havde dog ikke ændret hans mimik eller udstråling, som stadigvæk skreg adelig.

[Valor af Havjen]

Han løftede kruset op til læberne og tog en ordentlig tår, inden han satte det ned igen. "Jeg havde ikke noget i aften. Min forlovede er vist sammen med sin kusine," svarede han med et skuldertræk. Det var vist ikke helt offentligt med forlovelsen endnu, men han kunne godt lide tanken om, at Josepha ville blive hans. "Jeg er også spændt på, hvor længe jeg får lov til at blive i denne her omgang," kommenterede han. Som ridder vidste man sjældent, hvornår man skulle afsted igen.

[Valon af Prinshold]

Valon tog en god tår af øllen, og lod blikket hvile på Valor, imens han drejede hovedet en anelse, for at vurderer hans ord. Forlovede? Valon måtte lige rode hele sit hoved igennem, uden han vidste hvem denne forlovet var?
"Din forlovet?" lød det fra Valon, som prøvede hverken at lyde arrogant eller kølige i dette tilfælde, men det var svært at ligge denne adelige facade væk. Selv når det var en ven, som sad over for ham. "Er der noget som er gået over mit hoved?" spurgte han, det irriterede Valon intet vidste. Han gjorde ellers en stor dyd ud af at snappe information fra alle og enhver - ikke mindst om alle og enhver.

"Derfor gælder det om at nyde det, når man endelig er hjemme." sagde Valon, selvom Valor godt vidste at Valon holdte af slagmarken, og sove i telte.
Valon elskede at være i krig, da det var det mest livagtige skakspil der fandtes, men nu var Valon trods alt blevet mere fornuftig og var begyndt, at rykke nye skakbrikker.

[Valor af Havjen]

Det trak lidt i hans mundvige ved Valons spørgende attitude. "Jeg er blevet forlovet med kusinen til Prinsesse Gisela," fortalte han, og havde helt sikkert fundet et af de bedste partier i hele Tortall. Og Maren for den sags skyld. "Komtesse Josepha," forklarede han yderligere og satte navn på den kvinde, som skulle være Grevinde med tiden. Han nikkede enigt til Valons sidste ord, og skålede på det.

[Valon af Prinshold]

Et fornuftig match, en fin hustru og ikke mindst et virkelig godt match. Valon havde ikke selv haft fornøjelsen af at møde hende, men havde skam hørt om hende.
"Det må jeg sige, et godt match." sagde Valon, og løftede glasset til en lille skål. "Tillykke min ven." sagde Valon med sin kolde stemme, dog anerkendte han det match.
Han selv var igang med at forhandle hans forlovelse med Clarisse af Drotvig, hvilket også var et ganske fint match.

[Valor af Havjen]

Han løftede sit krus og skålede med Valon. "Jeg takker. Hun er en fremragende kvinde," roste han Josepha. "Hvordan går det forresten med din søsters ægteskab? Jeg hører at Hertugen har frygtelig travlt i øjeblikket." Han løftede blikket og fik øjenkontakt med Valon, mens han afventede svar.

[Valon af Prinshold]

Dette var interessant. Forskellen på sladder og rygter(som Valon hader), var at kilden til meget magt var den rette information. Rygter var idéer og måske noget som var sandt, hvorimod hvis man havde reelle informationer på folk, så kunne man begynde at manipulerer med folk. Valon ville naturligvis ikke manipulerer med Valor, da han så ham som en af hans få venner.
Valon tog en tår af glasset og satte glasset. "Det tvivler jeg ikke to sekunder på." svarede han, og dermed også anerkendte Valors kommende hustru.

Da Valon blev spurgt ind til hans søster, blev han en anelse mere tænkende. Han vidste der havde været noget med manglen på summen som hans fader skulle have givet Macay familien. Dette have Valons så trådt i karakter, og fået sat igang. Valon vidste hans far var gammel, og nogen gange en anelse senil, i Valons optik.
"Jeg skal ikke gøre mig klog på hendes ægteskab." svarede Valon meget bestemt, han ville ikke komme med rygter. "Hun virkede ved godt humør, sidst jeg så hende. Har ikke haft fornøjelsen, siden jeg ankom, til at snakke med Hertugen." sagde han roligt, Valon vidste heller ikke hvordan han havde det med ham, men respekt havde han for sin søsters mand.

[Valor af Havjen]

Han kendte ikke særlig meget til Valons lillesøster. Han havde ikke haft muligheden for at tale dybere med hende. Men han havde dog været med til brylluppet, og set det der fyrværkeri, eller hvad de nu kaldte det.

"Virkelig? Jeg troede ellers han ville vise sin venlighed ved at invitere dig på besøg," sagde han undrende, men trak så på skuldrene. Sådan ville han i hvert fald have gjort, hvis Dianne, hans afdøde hustru, havde haft en bror.

[Valon af Prinshold]

Valon var meget beskyttende over for sin søster, og havde enormt respekt for hende. Han ville gerne passe på hende, og han formodede at Hertugen passede på hende, når hun nu var blevet hertuginde. Brylluppet havde været overdådigt, og han var imponeret over det de havde formået, med deres farverige ting i luften.

"Ja, jeg formoder også der kommer en invitation snarest, men hvis hertugen er travl" sagde Valon, og forstod hvorfor det nogen gange kunne tage tid, hvis man skulle have styr på ens forretninger. "Desuden, er jeg ikke så bekendt med Macays skikke om det er normalt." sagde Valon i forsøget på at lyde sjov, og tog endnu en tår af sin øl.
"Hvad med dig og familien? Hvordan går det hjemme i Havjen?" spurgte Valon høfligt, inde han satte kruset fra sig.

[Valor af Havjen]

Han havde ikke haft meget med Macay at gøre, så han anede heller ikke, hvordan deres skikke var. "Mon ikke, der snart kommer en invitation," sagde han og kommenterede så ikke yderligere på det. "Både Caspian og Mirabelle er taget til Havjen for at besøge mine forældre, så der er noget ensomt i huset," fortalte han med et lille suk. Han savnede altid sine børn, når de var væk fra ham.

[Valon af Prinshold]

Valon måtte da erkende, at han regnede med at der ville komme en invitation, det var trods alt hans svoger. Selvom Valon ikke havde noget stort forhold til familie, på nær sin søster - som vel også var den eneste person tæt på ham.

Valon så på Valor, og kunne regne ud at det var derfor han havde lidt fritid. Valon gruede sig ved tanken om at han skulle have børn.
"Ja, kunne jeg forestille mig. Du er jo også vant til at have dine børn omkring dig." konstaterede Valon. Valon havde bestemt ikke noget forhold til børn, og havde også en teori om han ville ende som sin far, hvilket ikke var så god en far.
"Lyder også godt, for dine børn.. Bruge lidt tid med deres bedsteforældre." sagde Valon, uden reelt at have nogen idé om hvad han snakkede om.

[Valor af Havjen]

Bare det at tale om dem, fik Valor til at savne dem endnu mere. Og han begyndte så småt at fortryde, at han havde sendt dem væk, mens han brugte sin tid sammen med Josepha. Han følte sig som en dårlig far, selvom de altid nød tiden i Havjen. "Bestemt. Heldigvis er de jo ikke længere væk end to dages rejse i vogn. Jeg overlever nok," sagde han med et smil og bundede resten af kruset med øl. Han vinkede en kropige over til dem, og bestilte to krus mere.

[Valon af Prinshold]

Valon drak resten af sin øl, og så hvordan Valor fik bestilt to yderlige, hvilket fik ham til at mærke tørsten for endnu en af disse.
At Havjen var kun to dages rejse væk, fik Valon til at klø sig på kinden. Prinshold var lige det længere væk, så han kunne desværre ikke bare sende folk derhen uden lige at koordinerer end masse først. Dog var det altid godt, at have sydkysten eller guldkysten som Valon var begyndt, at kalde hans hjem. Ikke fordi de havde miner med guld, men de når solen ramte vandet, lignede det flydende guld.
"Præcis, så får du tid til at.." Valon skulle lige finde noget. "være sammen med din forlovede.".
Valon var langt mere afslappet i Valors selskab, og hans adelige ansigt gled en smule af. Derfor var hans stemme ikke ligeså kold. "Drikke øl med mig?" lød det, samtidig med at tjenestepigen kom ned og stilte to krus øl.
"Vi burde gå på jagt snart." lød det, inde Valon drak en tår af øllen.