Har jeg set dig... vent hvad?! [TW: Vold]

[Takaeda Yamanoshi]

Blacwin af Mindelan
3. maj 528

På trods af, at dagen var ganske solrig, var der ikke voldsomt mange mennesker på markedspladsen. Der var en del, men man kunne komme til alle boder, og der var ikke den vanlige folkemængde, man ikke kunne komme igennem.
Takaeda var på vej tilbage til barakkerne ved paladset. Hun havde været nede for at få sit sværd slebet hos smeden. Hun kunne såmænd godt have sendt en tjener, men hun var ikke just typen, der sendte andre i hendes sted. Det eneste, der skiltede med, at hun var af nogenlunde høj status var hendes dolk, der sad lodret i højre side af livet. Sværdet hang i sin skede ved venstre side i en lædersnor, der gik over højre skulder, og selvom det var i fin stand, var det på ingen måde guldbelagt. Ej heller hendes påklædning skiltede med hendes statur, men det var egentlig også sådan hun kunne lide det. Hun brød sig ikke om, at føle sig hævet over andre, selvom det nogle gange var påkrævet af hende. Ikke i dagens anledning.

[Blacwin af Mindelan]

Blacwin havde arbejdet på et projekt i længere tid, og havde derfor været rundt hos nogle købmande på markedspladsen, men han måtte erkende at ingen havde kunne leve op til hans standard. Endnu engang havde hans projekt fejlet. Irritationen var svær at skjule. I takt med Blacwin vendte sig rundt, og skulle til, at gåvæk fra en bod. Gik nogen ind i ham og han så fornærmet op på, da en kvinde fra yamani-øerne havde vadet direkte ind i hende.
"Se dem for.." lød det agressivt, fra en oprevet Blacwin. Han så dømmende på kvinden, og betragtede de våben hun havde på sig.
"Hvem er de, og hvad er deres erhverv - siden de har nerver til at bære våben, og gå ind i en adelig." lød det kommanderende.

[Takaeda Yamanoshi]

Roligt traskede hun afsted i sine egne tanker. Lige indtil hendes skulder altså mødte en brystkasse, og hun blev slået ud af balance. Hun vaklede et par skridt, inden hun igen fandt balancen.
Ordene der efterfulgte var dog ikke til at tage fejl af. Manden havde tydeligvis en dårlig dag, men hun fandt ham stadig en anelse ubehøvlet. Hun burde nok lade det gå, men hun var heller ikke typen, der bare fandt sig i hvad som helst. Nerver til at gå med våben og gå ind i en adelig? Hun havde da nok været i sine egne tanker, men hun var ret sikker på, at han bare havde vadet ud, uden at se sig til højre eller venstre. Hendes ansigt blev en anelse stramt, da hun åbnede munden for at svare: "Jamen De må da meget undskylde. Jeg skal nok sørge for at have bedre reflekser næste gang, så jeg kan undgå at blive ramlet ned" svarede hun. Selvom der var vrede at spore i hendes stemme, bukkede hun alligevel nonchalant for ham. Blikket lynede dog stadig, da hun rettede sig op igen for at svare på hans spørgsmål: "Min gode mand, De burde virkelig ikke spørge om andres navn uden selv at introducere Dem først. Det er yderst uhøfligt" svarede hun med al den høflighed hun kunne mønstre i sin stemme. Blikket talte stadig sit tydelige sprog, om at hun på ingen måde var tilfreds med mandens reaktion.

[Blacwin af Mindelan]

Blacwin havde haft en relativ dårlig dag, da nogle sendinger var gået skævt mod Mindelan, hans fader havde først informeret ham relativt sent - så et mere stramt udtryk og kolde øjne hvilede på kvinden foran ham.
Han var ikke typen som lod ting passerer tog gange, og overhovedet ikke for denne bondetøs, som tydeligvis også bar våben?
Hans øjne sendt et lyn mod hende, og samtidig var det en anelse nedladende.
Blacwin børstede sin tunika og rettede på sværdet.
"De ramlet ned? Undskyld frøken. De gik ind i mig." lød det med tryk på de sidste 5 ord, så man ikke stillede tvivl i hendes lille forvirret hoved.

"Jeg er Ridder Blacwin, søn af Baron Anders af Mindelan og arving til Mindelan. Så vil de så venligst forklarer, hvordan en bonde har ret til at gå med sværd?" spurgte han køligt.

[Takaeda Yamanoshi]

Tænk at en så god dag skulle ødelægges af sådan et... "Baka" mumlede hun næsten uhørligt. Selv hvis han hørte det, var hun ikke engang sikker på, at han ville forstå ordet. Der var ikke mange i dette land, der talte yamansk, og typisk hvis hun selv gjorde, var det oftest i en samtale med sine forældre.
"Ja, ramlet ned. For jeg er jo tydeligvis så stor og muskuløs, at De væltede" lød svaret med et efterfølgende sigende elevatorblik. Ironien var tydelig i og med, at han var mindst et hoved højere og en halv gang bredere over skuldrene end hende selv. Hun kunne nok vælte ham, hvis hun ønskede det, men ikke med ren muskelkraft og kropsvægt. Der var hun simpelthen for lille.

"Takaeda Yamanoshi, datter af Tanaka Yamanoshi, ambassadør for Yamani-øerne. Jeg er medlem af dronningens ryttere. Det er sådan en bonde har ret til at gå med sværd. Er De til gengæld sikker på, at De burde gå med et? Når nu De ikke kan se forskel på en bonde og en adelig, har De vel ikke nok omløb til også at kunne håndtere et våben?" spottede hun stadig med høflig stemmeføring, men med torden og lynild i øjnene.

[Blacwin af Mindelan]

Blacwin måtte erkende hurtigt, at han havde taget fejl - da hun præsenterede sig selv, men lige som han skulle til at undskylde over for den nådigfrøken, så fornærmede hun ham samtidig.
Hans øjne hvilede køligt på hende, og han grinte let.
"Deres pind af et sværd, er ingen match i forhold til det fineste håndværk fra Tortall." sagde han og hentydet til hendes lille pind af et sværd. Han var ikke imponeret af Yamani-øernes våben, og overhovedet ikke deres sværd - som mindede ham om en tandstik.
"Hvis de havde enhver anden end en ambassadørs datter, så havde vi kunne tage det på ærlig hvis, en kamp til første snit." sagde han og grinte.
"Men nu er du jo en ambassadørs datter, så farvel." lød det fra en arrogant Blacwin, som vendte sig om og begyndte at gå.

[Takaeda Yamanoshi]

Takaeda kunne ikke lade være med at komme med et lattergrynt af hans kommentar. Det var tydeligt, at hun fandt hans sammenligning morsom. Hun var trods alt ikke helt uden humor.
"I de rette hænder er alt et våben. Selv en pind. Det er blot et spørgsmål om, hvor dygtig man er. Krigeren bestemmer effektiviteten af et våben ikke omvendt. Lærer man ikke sådan noget på en ridderskole?" svarede hun nu med en tydelig drillende undertone. Hun tog sig ikke af hans kommentar. Hendes sværd havde vist sig yderst effektivt førhen, og hun havde fuld tiltro til håndværket.
"Så De har bare tænkt Dem at gå? Er De virkelig så bange for at tabe til en kvinde? Eller stikker De generelt bare af fra en udfordring, De ikke er sikker på, De kan vinde?" Det spottende var igen tilbage i hendes stemme. Hun burde holde tand for tunge, men hun følte sig stadig forulempet, så hun havde ingen hæmninger ved at komme med flere tilnærmelser. Denne gang stillede hun dog spørgsmålstegn ved hans ære og ikke hans sværdarm.

[Blacwin af Mindelan]

"Selvom du siger det på den måde, så vil jeg stadigvæk foretrække et sværd og ikke et legetøjs sværd." sagde Blacwin og gik og løftede en hånd, som han vinkede farvel med. Han havde da virkelig ikke tid til at kæmpe med denne kvinde, som oven i købet var datter af hans faders kontakt. Dette gad han simpelthen ikke, og han ville bestemt ikke diskuterer med hende.
"hvis de virkelig vil udfordre mig, så træk deres våben." sagde han, imens han gik. Han tog det for tomme trusler, og gad egentlig ikke værdige hende endnu et blik.
Med rolige skridt forsatte han sin gang.

[Takaeda Yamanoshi]

Testede han hende? For en med så stort temperament, tog han det overraskende roligt, at hun lige havde svinet ham til. Til gengæld havde hun ikke i sinde at lade ham gå, og lige nu så det ud som om, der kun var en måde at holde ham på. Den syngende lyd var ikke til at tage fejl af, da sværdet blev trukket.
"Jeg har lige kaldt dig en kujon, og du er ligeglad? Hvad skete der? Lige før var jeg bare en bonde, der tillod sig at gå ind i en adelig, og der havde du rigeligt travlt med at skælde mig ud. Eller er jeg bare ikke værdig, fordi jeg er yamaner? Jeg vidste, at adelige var arrogante, men det er længe siden, jeg har set mage."
Øjnene var igen tilbage til at lyne. Høfligheden i stemmen var væk og erstattet af vrede og afsky.

[Blacwin af Mindelan]

Blacwin vendte sig om, og så på hende med nogle overlegne øjne. Han grinte let af hende og rystede på hovedet.
"Vil de virkelige gøre dette nådigfrøken? Blive ydmyget?" spurgte han køligt, han rettede på sin tunika og løftede et øjenbryn.
"Så følg med, så går vi over med en åben plads, som ikke er et markedet." sagde han nonchelant og viftede hende med sig, inde han med sikre skridt forsatte sin gang videre. Han virkede ikke synderligt imponeret af hende eller hendes spydige ord.