Torden i det fjerne [Ballet]

[Vivienne af Genlith]

Valon af Prinshold

Vivienne havde trukket sig lidt tilbage et øjeblik, udenfor salen for at trække frisk luft på balkonen udenfor. Balkon var vel så meget sagt for den brede svalegang med den smukt udsmykkede ballustrade i sten der løb i næsten hele murens længde på denne side af paladset.

Der var køligt og i det fjerne rumlede torden. Det havde trukket op hele dagen og kom stadig tættere på, men indenfor i salen var der varmt af de mange mennesker og lys. Hun havde dog intet imod tordenen, men skuttede sig alligevel lidt i et køligt vindpust der fulgte et lysglimt der et splitsekund lyste den grå aftenhimmel op.

[Valon af Prinshold]

Der havde været en del forskellige folk, som man havde kendt til ballet. En enkelt havde Valon dog fanget ud af øjenkrogen. Vivienne, sidst havde de mødtes til en mindre gåtur – der havde det trods alt ikke virkede, som om nogen af dem havde været videre komfortabel i situationen.

Valon var blevet færdig med en dans, før han havde trukket sig ud på balkonen for at iagttage tordenvejret som skulle komme. Det havde været grå og kedeligt hele dagen, så Valon følte det kunne blive torden, men som han åbnede døren blev hans anelser bekræftet. Lyden af torden i det fjerne kunne høres. Hans blik rettede sig rundt, og han fandt skikkelsen af Vivienne, som han kort efter havde bevæget sig hen ved siden af. ”Sidst jeg så et tordenvejr var i Tangvig for næsten et år siden.” lød det informerende. ”Det er ikke ofte vi har torden i Prinshold.”
Valon bukkede høfligt for Vivienne. ”Nådigfrue Vivienne.” lød det høfligt.

[Vivienne af Genlith]

For en sjælden gangs skyld var hun langt nok væk i sine egne tanker, til ikke at opdage at hun ikke længere var alene på svalegangen. Måske mest fordi der næsten hele tiden var nogen, selvom de fleste kun lige kom ud et øjeblik for at trække frisk luft før de gik ud igen.

Valon nåede dog helt hen ved siden af hende før hun opdagede ham og det gav et lille sæt i hende da han begyndte at tale. Han talte dog længe nok til hun kunne nå at samle sig og da han hilste høfligt, smilede hun nøjagtigt lige så høfligt "Ridder Valon.. Jeg hørte Dem ikke." hun så på ham et langt øjeblik, før en fjern rumlen fik hende til at se ud mod den mørke horisont igen "Men det ved jeg.. jeg har tilbragt en del tid i Tangvig - hvis det skulle være gledet fra Deres hukommelse."

[Valon af Prinshold]

Ballet var enormt hyggeligt, men ikke mindst så var det ikke hans kop te, at skulle være til offentlig skue, da netop alle virkede til at stirre på hinanden, og danne meninger. Det havde Valon ikke været for fin til at gøre selv, men det virkede til alle blot stod og kiggede, indtil man fik muligheden for at opfange et rygte og dermed kan sladre videre.
Dette havde Valon aldrig kunne lide, sladder.. Det var forfærdeligt og på ingen måde ærefuldt.

Valon så en anelse overrasket på Vievienne, i den periode han havde kendt hende, havde han stort set aldrig kunne snige sig ind på hende, ikke at han havde prøvet – men hun var altid så opmærksom. ”Beklager, hvis jeg forskrækkede dem nådigfrue.” undskyldte han.
”Det kan jeg.” han huskede tydeligt den sidste gang han så torden, det var en aften han tilbragte med Vievienne. De havde været ude og sejle om dagen, og var noget at blive hamrende våde inde de var kommet hjem. ”Nyder de ballet?” spurgte han ud fra formodning om at man skulle være interesseret i den slags.

[Vivienne af Genlith]

Vivienne nikkede blot afmålt, uden hverken at be- eller afkræfte, hvorvidt han havde skræmt hende. I stedet lod hun diskret blikket glide over hans ansigt, følge den skarpe kæbe mens han talte og havde en ganske glimrende idé om, netop hvor hans tanker var henne. En forædderisk varm fornemmelse bredte sig i hendes mellemgulv og svagt mod siderne af hendes hals. Hun sendte Moderen en lydløs tak for tusmørket og vendte ansigtet væk fra Valon ”Jeg nyder altid et godt selskab. Især når det giver mig mulighed for at pleje gamle venskaber..” begyndte hun og drejede igen hovedet mod ham, men med lang nok pause, til at lade ham tro hun måske mente deres egen relation ”Prinsesse Gisela og jeg går et stykke tid tilbage.” informerede hun så med et sødt smil der kunne betyde hvad som helst.

[Valon af Prinshold]

Valon foldede sine hænder foran af sig, som hun talte og lyttede til hende og nikkede. Det var vigtig at pleje hver sine interesse på hver sin måde. Venskaber havde Valon trods alt aldrig rigtig gjort sig i, mere taktiske venskaber - hvor folk sjældent havde fortjent den respekt Valon gav dem. Han vidste godt at han ikke burde have det sådan, men der var så mange adelige som burde blive mindet om respekt, han havde selv haft lignende problem. Han havde lært hvordan man viste respekt på den hårde måde, da han var barn.
"Er vigtig at pleje sit.. venskab." han skulle lige smage på ordet venskab, inde han slyngede det ud. "Jeg er sikker på Prinsesse Gisela nyder et venskab med dem nådigfrue." sagde han anerkende for begge parter.
"Har de fået fornøjelsen af en dans med deres kommende husbond, Ridder Travis Hamin?" spurgte han køligt, og lod sine følesløses øjne fange hendes.

[Vivienne af Genlith]

Hun nikkede blot efter at have slået fast nøjagtigt hvor højt hun havde gode relationer. Højere end han kunne prale af, det var både sikkert og vist.

Hun var tavs indtil han stillede et spørgsmål og rystede så let på hovedet "Han er her ikke." svarede hun kort for hovedet uden at vige under hans blik.

[Valon af Prinshold]

Valon vendte sig imod hende og lod sit blik fange hendes. Han betragtede hende kort, og lod armene hvile mod muren.
"nyder så i det mindste aften?" spurgte han høfligt, og satte sig på det tynde gelænder, som sørgede folk man ikke faldt ud over balkonen.

Valon samlede hænderne foran sig.Han kunne godt tænke sig at rode noget mere rundt inde i hendes hoved, da hun virkede til at have så meget viden man godt kunne gøre brug af. En masse viden, som han ville finde uendelig interessant.

[Vivienne af Genlith]

Hun vendte blikket ud i tusmørket igen, med begge hænder hvilende mod balustraden "Det meste af den har været fornøjelig, ja." hun trak lidt på det og et sekund viste et stramt drag sig om hendes læber "Det lader til De gør det samme." konstaterede hun, halvt et spørgsmål og så på ham igen.

[Valon af Prinshold]

Han fnyste let og trak let på øjenbrynet. Det var komtesse Ermelia hun måtte hentyde til, siden hun sagde det på den måde. De havde danset rundt for noget tid siden, og det havde folk nok lagt mærke til. Det rørte dog ikke Valon, han var ugift ligesom så mange andre.
”Jaså?” hans svar var mere et spørgsmål, for at få Vivienne til lægge kortene på bordet, han gav da ikke have det her hemmelighedskræmmeri mellem dem.
Selvom der nok var en del, dog skulle de meget gerne kunne snakke åbent om dette, uden at nogen af dem skulle se dette som et problem.

[Vivienne af Genlith]

Hun stod længe bare og så på ham. Øjenkontakten var intens, men hun gav sig ikke, ikke for alvor selvom hun var den første til at bryde den. Det blev gjort med et opgivende fnys mens hun vendte sig helt væk fra balustraden "Lad være at udnytte hende blot fordi hun er uerfaren og køn." hun rettede på en lys krølle der var faldet frem ved hendes ene kind "Hav en fortsat god aften... Ridder Prinshold." hun havde fået nok og begyndte at gå tilbage mod dørene ind til salen.

[Valon af Prinshold]

"Ikke at det er deres bekymring, men så udnytter jeg ingen. Dog kommer der et tidspunkt for alle, hvor man må sætte sig ned og se i øjne, at man skal finde en kommende hustru." lød det skarpt, men sandt.
Valon betragtede hendes øjne, og han prøvede at fange hendes intentioner om hvorfor hun nu spurgte ind til dette. De havde ikke delt nogen form for psykisk bånd. Hvorfor var hun nu pludselig interesseret i, hvem Valon gik med.
"Vent." lød det fra Valon, som gik foran hende.
"Hvorfor er de pludselig så interesseret i min omgangskreds." spurgte han hurtigt og direkte, uden den høflige tone. Denne tone kendte hun bedre end andre. Dette var Valon når man kom ind under hans maske.

[Vivienne af Genlith]

Hun satte farten op, skørterne hvislede, men hun var nødt til at stoppe da han trådte ind foran hende. Det blev ret brat for ikke at gå lige ind i ham og hun kneb øjnene let sammen om et advarende blik "Jeg er flintrende ligeglad med din omgangskreds." svarede hun roligt efter et øjeblik, men skiftet i tiltale understregede kun alvoren i hendes kropssprog "Jeg er interesseret i, at uanset hvilket blå-øjet tøsebarn du vælger at binde dig til, så ved hun hvad hun går ind til." hun veg udenom ham, hvilket ikke kunne gøres uden at puffe let til ham og forsøgte at komme det sidste stykke hen til døren.

[Valon af Prinshold]

Valon mærkede hvordan gnisten i ham tændte, endelig en udfordring. Endelig en som satte sig imod ham, han lod hende komme afsted, men han gik med raske skridt med ved siden af hende. Hans ansigtsudtryk var ikke ændret, men han bevægede sig hurtigere.
"Hvad er det så man går ind til?" spurgte han og fulgte med raske skridt ved siden af hende. Valon kunne ikke undgå at tirre hende lidt. Han havde lyst til at sige en masse fuldkommen ligegyldig snak, og måtte virkelig bide sig i skindet - han kunne dog ikke holde sig.
"En flot mand? En sikker familie? Potentielt børn? Hun får det hun vil pege på og mere til." lød det.

[Vivienne af Genlith]

Hun havde lyst til at skubbe til ham. Skubbe hårdt så han holdt op med at følge efter hende. Der hade været så fredeligt i Corus før han viste sig. Hvorfor kunne han ikke bare være blevet i Prinshold, langt væk, hvor hun ikke behøvede tage stilling til ham.

Hun stoppede brat igen og fnøs hårdt mens hun vendte sig mod ham og måtte knytte hænderne for at bekæmpe impulsen til at prikke ham hårdt i brystet "Og hvad så den dag hun ikke parérer ordre og du ikke får din vilje?" hendes blik lynede kampberedt nu.