Fremtiden kan være lys

[Valon af Prinshold]

Anduo jian Cadao

Det havde godt nok været en speciel dag, morgen havde egentlig været fin, men som formiddagen var skudt fremad var det begyndt at regne voldsomt. Langsomt med at skyerne var blevet sorte som natten, var lyden af torden begyndt. Lyn kunne ses i horisonten i det øverste værelse i Prinsholdt lenets bolig i Corus. Valon havde siddet og betragtede vejret, inde han havde læst om en speciel skorpions gift, som havde fanget hans interesse. Valon havde brugt det meste af formiddagen på at studerer denne gift, hvorefter han så havde vasket sig og klædt sig i nogle fine klæder. Valon havde nemlig inviteret ambassadøren fra Sarain over til frokost og en snak om potentielt forretning.

Prinsholdt lå nede ved vandet, og havde derfor mulighed for at tilbyde import, eksport og sandelig også beskyttelse igennem disse rejser, som godt potentielt kunne blive farlige for rejsende. Der var trods alt pirater og andre banditter!

Valon begyndte at gå med hastige skridt ned mod indgangshallen, hvor hans gæst nu skulle være ankommet. Tjeneren som havde overbragt informationen, forsvandt diskret igen for at hjælpe de resterende folk til at gøre frokosten klar.

[Anduo jian Cadao]

Anduo stod pænt og ventede i indgangshallen, som han var blevet anvist, mens han interesseret så sig omkring på væggene for at få et indtryk af, hvilken type husholdning der befandt sig her på stedet. Malerierne var udsøgte og verdslige og han var i det hele taget ganske imponeret.

Da han så den unge ridder komme hen imod ham, smilede han imødekommende og bukkede formfuldendt for ham. "Ridder Valon. Tak for indbydelsen."

[Valon af Prinshold]

Huset havde været indrettet af hans far, der var ikke meget overladt til tilfældigheder, og Valon måtte også erkende at huset var da ganske imponerende.
Dog måtte man ej forglemme det fine marmor gulv, som kunne ses når man stod i indgangshallen. Det fine mønstre som var indgraveret, de mange små detaljer i verdens bedste marmor.

Valon gik ned af trappen og bevægede sig hen imod ambassadøren. Han bukkede elegant for ham og lod hans kølige blå øjne hvile på ham.
"Deres Excellence Anduo Jian Cado, mig en fornøjelse at de ville komme." hans formelle stemme, indikerede at han talte oprigtig og med stolthed i stemme.

[Anduo jian Cadao]

Anduo smilede venligt og bukkede igen som indikator for, at han tog imod den halve kompliment, Valon havde givet ham. "Meget gerne," svarede han og gik hen for at tilbyde manden den traditionelle hilsen, hvor man greb om hinandens underarme. "Det er første gang, jeg har haft muligheden for at besøge Deres slægtshus."

[Valon af Prinshold]

Valon tog imod hans traditionelle hilsen, og sendte samtidig et nik til ambassadøren. ”Jeg håber turen herhen var udmærket?” man skulle altid vise sine ligemænd respekt, specielt når man var der for at indlede forhandlinger.
At det var første gang, at han var i familiens slægtshus, undrede bestemt ikke Valon – som mente sin familie aldrig havde været ambitiøse nok. ”Jeg håber De vil nyde deres ophold her, deres excellence. ” han slap Anduos arm igen, og rakte armen ud som gestus til, de kunne gå hen til den store spisesal, da man ikke skulle spare på noget når man vidste at der skulle laves forhandlinger.
”Jeg håber De har mod på at smage min lens specialitet?” spurgte han, som hentydning til maden.

[Anduo jian Cadao]

Anduo smilede tilfreds og nikkede. "Den har været ganske fin, mange tak," svarede han og tænkte i sit stille sind, at der ikke kunne nå at ske meget på den korte ridetur gennem byen. Dette nævnte han dog ikke noget højt om, men fulgte blot Valon's anvisning, da denne lod ham gå først ind i en stor stue.

"Som ambassadør har jeg prøvet lokale specialiteter gennem mange år," svarede han med et skævt smil. "Jeg har vist udviklet en særlig smag for det, for bare tanken om at prøve noget nyt, gør mig øjeblikkeligt sulten."

[Valon af Prinshold]

"Det var trods alt ikke den længste rejse." sagde han med et diskret og fremtvunget smil. Det lå ikke til Valon at smile, og overhovedet ikke til at lave noget som skulle forestille at være sjovt.

"Det er en fornøjelse, at kunne serverer vores krabbe med abrikoser. Det er udsøgt." sagde han med et par golde kølige øjne.
"Det er herligt, maden vil komme om lidt. Tag endelig plads." sagde Valon og henviste til en stol ved siden af hans for bordenden. Valon lod sin gæst tage plads, inde han selv satte sig og en tjener kom ind og fyldte de to kopper foran dem med vin, hvorefter han forsvandt hen ved væggen igen. "Nyder deres excellence ellers Tortall og Corus?"

[Anduo jian Cadao]

Anduo tog plads på den anviste stol og smilede selvtilfreds ved tanken om krabbekød. Det var én af hans absolutte livretter. "Meget," svarede han roligt, som han tog glasset i hånden og nippede let til den tørre vin. "Jeg har trods alt boet i Tortall nogle år nu, men det er mit hidtil længste ophold i hovedstaden og jeg må indrømme, at den fascinerer mig. Tilbringer De selv meget tid i byen?"

[Valon af Prinshold]

Valon havde sat sig til rette og lyttede til ambassadøren og nikkede anerkende til han kunne lide at bo i Corus, Dette var også en fremragende by at leve i, og så var Tortall ikke mindst det bedste land at bo i - i hvert fald i forhold til hvad Valon mente.

"Naturligvis, de boede i Tangvig så vidt jeg har forstået, ellers må de undskylde mig deres excellence." lød det var en høflig Valon.
"Jeg er faktisk lige ankommet for nylig. Jeg varetager min faders interesser i byen, med henblik på udvidelse af forretningen." sagde han og løftede koppen.
"Skål." lød det høfligt.

[Anduo jian Cadao]

Anduo smilede og nikkede. "Det gør jeg ja. I hvert fald en del af året." Nu hvor han havde prøvet at være længere tid i hovedstaden, så var han begyndt at overveje, om der ikke kunne være ting at hente ved at befinde sig her lidt oftere.

Han hævede et bryn af Valon's ord og hævede sit eget glas med et smil. "Skål," svarede han høfligt og drak lidt mere af væsken. Den var virkelig god. "Hvor har De så befundet Dem indtil nu?" spurgte han af høflig interesse.

[Valon af Prinshold]

Den meget afslappet tone mellem de to adelige, fik Valon til at tage en dyb indånding, dette var tiltrængt. "Fantastisk by, ligger kun et stenkast fra Prinshold" lød det fra en stolt arving. Prinshold lå ikke et stenkast fra byen, men var trods alt lige rundt om hjørnet - det var nok Tortall sydligste punkt.
"De burde tage forbi, hilse på hertugen og hertuginden, næste gang de befinder dem i Tangvig." lød det fra en person, som tydeligvis bar præg af at han var stolt af sit len.

Valon drak en tår af en tør men fin vin, som bragte en fremragende dybde.
Roligt blev glasset sat fra ham og han lod hænderne folde.
"Jeg har haft fornøjelsen af at tilbringe tiden i kronens navn. Først Maren, dernæst Frølund." sagde han roligt, og var ret åben omkring sine eventyr som ridder. Alt for familiens ære.

[Anduo jian Cadao]

Anduo smilede og nikkede som tak til invitationen. "Det vil jeg gøre," svarede han. "Fornøjelsen har jeg dog haft før, når jeg har talt med Deres fader om handelsaftaler," fortsatte han og drejede elegant samtalen i den retning, som han ønskede den. "Det må have været imens De var udstationeret, vil jeg tro?" Han hævede et bryn og drak lidt mere af vinen.

[Valon af Prinshold]

Valon smilte og nikkede anerkende. De havde en række handelsaftaler med Sarain, men Valon ville udbygge det. Han ville gerne have at det blev udvidede. Maden begyndte langsomt at blive serveret, og Valon løftede hånden og satte sig på plads.
"Det lyder korrekt, er nærmest lige kommet hjem"

"Nu til sagen imens vi spiser" lød det fra Valon, som sendte ham et smil, som retterne var kommet på bordet.
"Som du nok har hørt har vi fremragende marmor, som jeg gerne ser begynder, at blive sendt mod nye kyster. Der tænker jeg Sarain ville være et oplagt valg" lød det, imens han tog en bid af krabben.

[Anduo jian Cadao]

Anduo rykkede sig tilbage i stolen, da maden kom ind og blev sat foran ham. Han snusede veltilpas ind og sukkede tilfreds. "Det dufter vidunderligt," komplimenterede han sin værts egnsret og lod sig så føre over til mere vigtige ting.

"Marmor er en sjælden handelsvare," svarede han med et lille smil. "Især hvis det er af ordentlig kvalitet." Og i Sarain var det en ganske eftersøgt vare. Det udviste hans ansigt dog ikke - vant til handelsmøder, som han var.

[Valon af Prinshold]

krabbekødet kom på bordet og med deres velkendte abrikoser. Valon nikkede anerkende til ham.
"Dette er også fremragende" roste han tjener og kokkene.
Valon tog et stykke krabbekød ind i munden, og tyggede det omhyggeligt, imens han lyttede.

"Vi har den fineste marmor i held Tortall, og vi er villige til at begynde at eksportere det til Sarain, hvor vi naturligvis selv vil stå for forsendelsen, samt beskyttelsen derhen. Herefter forventer vi at der vil blive taget hånd om viderebriningen og salg blandt asken og dem som skal bruge det." Lød det meget professionelt fra Valon, som sendte ham et smil.