Uventet selskab

[Vivienne af Genlith]

Natalie af Vårfos

Vivienne havde måske nok værelser i sine forældres hus i Højager, men når hun var på paladset, havde vinterhaven altid været et sted hun søgte. I dag havde hun haft et møde, men med hvem og om hvad vedkom kun hende selv. Hun benyttede chancen til at drikke te med nogle bekendtskaber hun ikke så ofte så, men som stadig var på paladset efter kroningsugen.

Hun var netop blevet alene ved det lille bord mellem de mange grønne planter, der gjorde det store, lyse rum, til en lille skov. Gennem hele Lianokamis regeringstid havde altid været opretholdt og passet til mindste detalje og hun var glad for at se, det lod til at den nye konge også prioriterede den lille oase. Hun skænkede en frisk kop te op fra kanden på bordet og lænede sig tilbage med koppen mellem hænderne. Det hastede ikke med at komme tilbage.

[Natalie af Vårfos]

De dage, hvor det var for koldt at gå tur udenfor, yndede Natalie at gå i vinterhaven. Her var mange smukke farver og skønne blomster at kigge på. Hun havde gået en længere tur, og var nu på vej tilbage til sit værelse, da hun fik øje på en enlig kvinde ved et bord.

Natalie smilte og gik nærmere for at hilse "God eftermiddag Vivienne" Der så ikke ud til at være andre. "Nyder De også havens pragt?"

[Vivienne af Genlith]

Vivienne så op ved lyden af skridt og rettede sig op i stolen da Natalie kom til syne omkring en stor, eksotisk plante "Komtesse Natalie.. hvilken behagelig overraskelse" kurrede hun med et imødekommende smil "Hvordan kan man andet end at nyde den." hun havde talt en smule med komtessen under en af middagene i kroningsugen. Ugens festligheder havde i det hele taget budt på adskillige nye bekendtskaber - interessante og mindre interessante "Vil De ikke gøre mig selskab. Der er vist en kop eller to tilbage i kanden." hun slog ud mod den tomme stol på den anden side af det lille bord.

[Natalie af Vårfos]

Natalie smilede som tak til en kop te, satte sig så yndefuldt ned i stolen. "Tak som byder. Te bør helt drikkes i selskab med andre" Hun kiggede lidt rundt i haven og så tilbage på Vivienne. Hun kunne ikke helt lade være med at tage komtessen i nærmere øjesyn, ikke på nogen uhøflig måde. diskret og nysgerrigt. "interessere De dem for planter siden De har valgt at drikke teen her?" det var egentlig mest en åbningssætning, men et sted skulle de jo starte.

[Vivienne af Genlith]

Det venlige smil blev liggende på hendes læber mens hun nikkede "Så sandt som det er sagt, komtesse." samtykkede hun og skænkede op i den endnu ubrugte kop der stod på bordet "Jeg holder af at omgive mig med naturens egen skønhed, ja.." hun satte tekanden fra sig igen og skubbede koppen hen mod Natalie "Så længe det ikke kræver jeg selv får jord under neglene." tilføjede hun, med et muntert, sigende blik.

[Natalie af Vårfos]

Hun gengældte smilet og hævede tekoppen, for at puste lidt på den varme drik. "Her er også meget smukt. " Hun drak lidt af teen. Den var lækker sød og lidt rund i smagen. "Men sig mig. Hvad laver De, når ikke De sidder og drikker te her?" Hun smilede til Vivienne. Natalie ville gerne lære hende bedre at kende, det kunne jo være det netop var en ny ven hun i denne stund sad og drak te med.

[Vivienne af Genlith]

Vivienne kastede et blik rundt og nikkede, mens hun igen løftede sin kop, uden dog at føre den til læberne ”Jeg hjælper min fader i de forretninger han gør sig.” begyndte hun med et lille smil ”Der er nogle ting han mener har godt af en kvindes hånd.” smilet sitrede i hendes mundvige ”En pæn måde at sige på, at han mener det er under hans værdighed at beskæftige sig med visse varer, men at han dog gerne ser profitten fra handlerne.”

[Natalie af Vårfos]

Natalie lyttede mens hu nippede lidt til teen. "Det lyder da ganske spændende." svarede hun smilende. "Jeg selv studere kunst og litteratur." det var spændende ting, og noget hun nød til fulde. Hun var fascineret over hvordan disse to ting ofte kunne kombineres og elskede, hvor længe man kunne kigge på et kunstværk og stadig se nye ting.

[Vivienne af Genlith]

Hun lænede sig frem og tog sin egen kop op mellem hænderne, uden dog at begynde at drikke. For nu nød hun bare den varme fornemmelse mellem hænderne, mens hun så passende interesseret ud "Og hvad håber De at gøre efter Deres studier, komtesse?" spurgte hun med en lille opfordrende håndbevægelse, da hun slap koppen med den ene hånd et øjeblik. De fleste unge kvinder troede deres lykke var gjort når de fik lov at studere, men det endte sjældent som mere end nogle års tidsfordriv.

[Natalie af Vårfos]

Natalie strøg en tot hår om bag et ene øre, men hun overvejede sit svar på hendes spørgsmål nøje. De kendte trods alt ikke hendes så godt endnu, så hun ville ikke sige for meget. "Først og fremmest håber jeg på selvfølgelig at blive forlovet. Der udover ønsker jeg at skrive en bog, m den kunst der er i verden og hvordan denne kan bruges til at udtrykke sig" Hendes stemme var blid og fin, og samtidig fik den nu en klang af noget interesse og sikkerhed. Det var planer hun havde haft længe og drømme hun håbede en dag kunne blive virkelighed.

[Vivienne af Genlith]

Vivienne hævede et smalt øjenbryn en smule "Forfatterdrømme..det må jeg sige." bøger var dyre og besværlige at lave og købere til en bog som den Natalie drømte om, var desværre nok forsvindende lille "Det er altid godt at have ambitioner. Hold fast i dem." opmuntrede hun med et smil, uden nogen intentioner om at punktere den nydelige boble pigen havde skabt for sig selv "Fortæl mig. Hvilken type kunst brænder dit unge hjerte mest for?"

[Natalie af Vårfos]

Igen overvejede Natalie sit svar nøje. Det var vigtigt for hende at sige det helt rette. Med rolig stemme fortalte hun så "Jeg ynder at kigge på den type kunst, hvor du kan kigge i timevis, og stadig der finde nye ting i motivet. Den typer der får en til at føle og mærke." Det lød måske lidt underligt, for en der ikke interesserede sig for kunst, men Natalie vidste, hvad hun mente og kendte netop lige den følelse.
Så kiggede hun på Vivienne "Men sig mig, hvad interessere De Dem selv for?"

[Vivienne af Genlith]

Vivienne lyttede uden at afbryde, selvom det ikke lige var det svar hun havde søgt. Hun ventede til Natalie havde talt færdig og talte uden at besvare hendes spørgsmål "Det er smukt forklaret. Jeg tænkte nu mere om du foretrak malerier.. stenhuggernes værker.. eller noget helt tredie." hun smilede afslappet, mens hun tog et nip af sin te og så vendte tilbage til spørgsmålet hun var blevet stillet "Mine interesser er mange og vidtspredte. For spredte mener nogen, men som du holder jeg af smukke ting at se på." svarede hun kryptisk, mens hendes blik hvilede vurderende på den yngre kvindes ansigt.

[Natalie af Vårfos]

Så simpelt kunne det selvfølgelig også siges, så var der bare ikke så meget kunstsamtale i det. Hun smilede og drak lidt af sin te før hun svarede "Jeg kan bedst lide malerier. Men gobelinerne her på paladset, har også faget min interesse." Hun fik ikke tit set gobelinerne, men hver gang hun gjorde opdagede hun nye ting i dem. Det var helt fantastisk.
Hun kiggede på Vivienne med en fin lille rynke imellem brynene "Hvilken form for smukke ting?" Smukke ting kunne jo være alt lige fra haven de sad i, til kunst, til musik, til tøj og smykker, til... Hendes tanker faldt på en helt særlig ung mand på universitetet, og hendes kinder fik et lille lyserødt skær.

[Vivienne af Genlith]

Hun nikkede, mens en pegefinger fulgte kanten af koppen rundt i en næsten kælende bevægelse "De fik næppe lejlighed til at se ordentligt på gobelinerne og loftsmalerierne i balsalen under maskeballet, har jeg ret?" hun så på den yngre kvinde med hovedet lidt på sned "Jeg går ud fra De var til stede til maskeballet?" hun havde selv haft en ganske god aften, men at lægge mærke til alle tilstedeværende komtesser, havde ikke en del af morskaben.

Hun trak på skuldrene og et underfundigt smil sitrede i hendes mundvige "Åh.. smukke ting.. blomster.. tøj.. bøger.. smykker.." hun løftede koppen til læberne, men tilføjede en enkelt ting mere før hun drak med et uskyldigt blik "Mænd.."