En begivenhedsrig aften

[Valor af Havjen]

Valor havde svært ved at holde sin begejstring tilbage over, at Josepha rent faktisk ville tillade ham dette her. Især når man tænkte på, at de fleste komtesser var flygtet når de hørte, at han havde to børn fra et tidligere ægteskab. Han var åbenbart ikke længere vigtig nok.

Han smilede let til hendes ord. Han løftede læberne lidt fra hendes hud, så han kunne tale igen. "Jeg er bange for, at jeg nok ikke ville tillade det af frygt for, at du frøs. Jeg vil ikke se dig syg," sagde han, inden han lod sine læber røre hendes hud igen.

[Josepha af Bavera]

Hun smilede og trak hans skjorte lidt længere op, så hun kunne stryge fingrene over hans stramme mavemuskler. "Mhm.. Jeg er en stor pige," svarede hun drillende. "Jeg kan godt passe på mig selv." Hun pressede sig helt ind til ham, så hun pressede sig ind mod den bule, som efterhånden var ganske tydelig i hans bukser. "Men hvis jeg ikke får nok i aften, så kan du få lov til at fortsætte imorgen."

[Valor af Havjen]

Han stønnede lavmælt, da hun pressede sig ind mod hans underliv, og den bule, som han havde fået af at stå så tæt på hende. "Det tvivler jeg ikke på," sagde han med et tydeligt ændret åndedræt. "Men min ridderære taler ikke for at stille dit helbred på højkant. Så hellere nyde dit selskab over flere gange," fortsatte han og vidste, at de også snart blev nødt til at gå ind igen, hvis ikke deres fødder eller fingre skulle begynde at fryse helt til. Selvom hendes lå på hans maveskind. "Så vil du også kunne få lov til at se og røre ved min mave unde skjorte på."

[Josepha af Bavera]

Hun lo let ind mod hans skulder og lod hænderne finde længere op af hans overkrop, så hun trak skjorten med sig. "Det går da ellers meget godt," kommenterede hun lavmælt og strøg sine fingre over hans brystvorter for at se hans reaktion. "Men... Jeg håber ikke, du anser mig som en letlevende kvinde?" sagde hun så i en let stemme, mens hun pressede sig lidt tættere på hans læber. "Jeg kan godt lide din nærhed og vil rigtigt gerne nyde den, men jeg håber, du er tilfreds med at vente, indtil det føles rigtigt at fuldbyrde vores forhold?" Hendes stemme var let spinkel - som om hun var nervøs for hans svar.

[Valor af Havjen]

Han trak vejret ind gennem sammenbidte tænder, da hendes fingre gled over hans brystvorter. "Min krop kan ikke klare denne form for pirring," svarede han ærligt, og indikerede dermed, at det var længe siden, han havde ligget med en kvinde. Så rystede han på hovedet. "For mig er du alt andet end det," han var stoppet med at kysse hende, og havde i stedet lagt sin ene hånd på hendes hals, hvor hans tommelfinger strøg hende ganske let over kravebenet, som han lige kunne nå. "Du beærer mig med dit selskab. Jeg havde ikke turde håbe på mere end det. At du overvejer, at vi skal have et forhold... Det glæder mig mere end noget andet," beroligede han hende.

[Josepha af Bavera]

Hun sukkede tilfreds og mente, at hans svar fortjente en belønning. Derfor strøg hun ham lidt over brystvorterne igen og strakte sig lidt, så hendes læber var ud for hans, men uden at lukke afstanden mellem dem endnu. Hendes blik fandt hans i mørket og hun smilede forførende. "Det er et problem, vi måske kan gøre noget ved imorgen," lokkede hun ham let og lod så smilet falde til et mere subtilt leje, inden hun sukkede let. "Det er måske også lidt hurtigt, men... Jeg føler sådan en samhørighed med dig efter så kort tid... Jeg håber, at vi kan.. Prøve...?" Hun strakte sig lidt mere, så hendes læber strejfede hans, men hun kyssede ham stadig ikke. Og hun var klar til at rykke sig tilbage, hvis han forsøgte på det.

[Valor af Havjen]

Da hendes ansigt kom tættere på, hjalp han lidt ved at bøje hovedet ned mod hende. Han vidste dog bedre end at tage det første skridt. Kvinder var lunefulde, der havde han erfaret, og dem han ville have fingrene i, havde aldrig vist ham denne form for interesse. Så han passede på, og forsøgte at holde tilbage. Så meget, som hans selvkontrol bød ham, selvom det var svært. "For dig vil jeg prøve næsten alt," svarede han, og snappede efter vejret, for hver gang han mærkede den flygtige følelse af hendes læber mod sine egne. Det fik ham til at holde lidt hårdere fast i hende, mens hans vejrtrækning blev tungere. "Jeg tror, at mine drømme i nat vil handle om dig," mumlede han med en hæs stemme.

[Josepha af Bavera]

Igen sagde han præcis, hvad hun ønskede, at han skulle sige og hun smilede tilfreds ind mod hans læber. "Det er jeg glad for. Så kan du forhåbentligt drømme om dette..." Hun smilede forførende et øjeblik og lukkede så den sidste afstand mellem dem, så hun kunne smage hans læber for alvor. Det var dog et ganske kysk kys med lukket mund, men hun havde ikke behov for mere for nu. I stedet pressede hun sine læber mod hans i et langt øjeblik, mens hun sukkede tilfreds og strøg hans brystvorter let igen.

[Valor af Havjen]

Hvis Den Sorte Gud havde valgt at tage ham i det øjeblik, så ville han dø halvt lykkeligt i hvert fald. Så meget var sikkert. Det at smage på Josephas læber gjorde ham ør i hovedet og han havde svært ved at samle tankerne til noget ganske fornuftigt. Det eneste han kunne tænke på var, at han ville have mere af hende. Da kysset var overstået, var han en smule stakåndet, til trods for, at han ikke var i dårlig form. "Du gør mig til en glad mand, Josepha," sagde han og smilede ned til hende, mens han igen strøg over hendes hud med tommelfingeren.

[Josepha af Bavera]

Hun lod kysset vare en lille tid endnu, inden hun trak sig tilbage og faldt ned på flad fod. Hun trak også hænderne til sig og nød tanken om, at han higede lidt efter hendes krop. "Det er jeg glad for. Jeg håber på at kunne gøre dig til en lykkelig mand en dag," svarede hun med en stemme, som igen var blevet forførende. "Men nu tror jeg, at vi hellere må gå ind igen. Jeg begynder at mærke kulden." Hun rakte ind mellem dem og lukkede sin frakke igen.

[Valor af Havjen]

Han sukkede lavmælt af længsel, da hendes læber forsvandt fra hans. Men han vidste, at hun havde ret. "Jeg har holdt for længe på dig," sagde han undskyldende, og brød sig ikke om, at hun skulle fryse. Han fik hurtigt sat sin skjorte på plads, som hun havde sørget for at rode rundt i. Og så lukkede han jakken i. "Jeg er sikker på, at dine håb vil blive opfyldt," sagde han med et smil, og bød hende igen sin arm, så de kunne følges ind til festen igen.

[Josepha af Bavera]

Hun smilede og tog imod hans arm, som hun tog ved med begge sine hænder og lænede sig godt ind mod ham. "Ikke alt for længe," modsagde hun ham muntert. "Det var uanset et godt byt. Jeg håber, at vi kan have det lidt varmere, når du besøger mig imorgen." Bare tanken om hans bare overkrop i hendes nærhed, gjorde hende i bedre humør og hun var lige ved at overveje, at lade ham komme med op på hendes værelse, men bestemte sig alligevel imod det. Han skulle heller ikke begynde at tro for meget om sig selv.

[Valor af Havjen]

Heldigvis slap hun ham ikke helt med det samme. Han kunne nyde hende lidt endnu, selvom det var aftalen imorgen, hans krop allerede længtes imod. "Jeg skal nok gøre mit for, at du kan blive ved med at holde varmen," sagde han med et skævt smil, og de nærmede sig igen døren ind til festen. Han kunne skimte skæret fra lysene inde i salen. "En kedelig fest blev gjort langt mere interessant end forventet."

[Josepha af Bavera]

Hun nussede hans arm og så op på ham under sænkede vipper. "Du er sød, Valor. Jeg glæder mig til imorgen." Hun stoppede op lige uden for døren og så op på ham for alvor. "Kom op til mig tidligt, ikke sandt? Lige efter turneringen?" Det ville give hende masser af tid til at undersøge, præcis hvor kompatible de var.

[Valor af Havjen]

Han smilede, glad for hendes ord. "Jeg kan ikke vente," sagde han og nikkede til hendes ord. "Så snart jeg kan forlade turneringen, så vil jeg komme op til dig. Det har du mit ord på," lovede han, og havde ikke svært ved det. Han havde lovet at se turneringen med sine børn, men bagefter havde han planlagt at sende dem hjem, så de kunne nå at tage sig af deres egne pligter.