Pas på hvem du taler med...

[Vitor Øksesvinger]

Han lo ganske let og nikkede. "Det gør det," medgav han. "Heldigvis er der mange skibe at vælge imellem. Hvis man naturligvis har lyst til at sejle igen," det kunne jo være, at denne søulk ikke havde lyst til de. Noget sagde Vitor, at vedkommende havde gang i andre ting og sager. "Det er altid rart at finde dem, vi savner," kommenterede han og lagde armene ganske let overkors. "Hvilken vej skal du? Vi kan måske følges?"

[Amina Syerske]

Hun rynkede let på brynene da han grinede "Det er der, Vi må se hvad tiden bringer, og om han kommer ud og sejle igen" Det føltes utrolig let at tale med ham. Det var lidt underligt, men han sagde det rigtige hver gang han åbnede munden. "Det er bestemt rart, jeg har led længe." Så spurgte han hvor hun skulle hen. Måske bare tilbage til Duen, det var trods alt ved at blive sent. "Jeg skal vidst til at hjem. Så.. Vent" Hun blev pludselig ramt af tvivl "hvordan ved jeg hvilken side du er på i den her konflikt? Jeg har aldrig set dig på Duen" Hun blev pludselig mistænkelig.

[Vitor Øksesvinger]

Han kommenterede ikke på hendes ord. Han vidste rigeligt om hende, blot ikke hvem denne fjerne slægtning var. Det måtte være noget, som hans folk skulle finde ud af senere hen. "Det er fordi jeg har været i Legan de sidste par måneder," det var i hvert fald det sted Orvar sagde, at han ville tage hen. "Jeg kom tilbage igår," svarede han med et skuldertræk. "Uanset hvad, så tror jeg ikke, at jeg er populær på Duen," han sukkede dybt. "Der skete noget for et par måneder siden der gjorde, at jeg desværre måtte forlade Corus. Ingen ved jeg er vendt tilbage endnu."

[Amina Syerske]

Så han var altså nytilkommen. Hun havde endnu ikke selv oplevet Legan, men det skulle være en spændende by.
Ikke populær? Gad vide hvorfor. Amos havde ikke fortalt om noget voldsomt. hmm... "Jeg er sikker på Amos er til at tale med omkring det." For en sikkerheds skyld kiggede hun ned da hun nævnte hans navn. Hun havde trods alt arvet en del træk fra sin far, og det var nok nemmere at lægge mærke til, hvis man lige stod og tænkte på ham.

[Vitor Øksesvinger]

Han trak på skuldrene. "Uden tvivl, men jeg planlægger ikke at blive her så længe. Jeg drager snart hjemad igen," han så ned på hende, da hun kiggede væk. "Men hvis jeg kan nå det, så kigger jeg ind på Duen inden ret længe," at det helt sikkert ville blive hans død, det sagde han ikke noget om. "Men skulle vi følges ad, eller er du for bange?"

[Amina Syerske]

Så han var kun på gennemrejse. Det kunne da ikek være så skadeligt så. Han sagde jo også han ville kigge forbi Duen senere så ja måske. Så stak han lidt ekstra til hende, hvilket kun gjorde hende stålsat på at vise hun IKKE var bange.
Om ikke andet havde hun sine knive og hun var efterhånden godt trænet i at bruge dem. "Lad os bare følges. Jeg er ikke bange. Men sig mig, Hvor er du selv på vej hen?" Iggy stod for hendes fødder og væste lidt. Hun tog derfor fat i ham og satte ham op på skulderen. Det var sikkert bare pga hvad end der var sket på duen. "Så altså, du var en af Amos's mænd?"

[Vitor Øksesvinger]

Det trak igen i hans mundvige, da hun påstod, at hun ikke var bange. Det ville hun tidsnok opdage, at hun blev nødt til at være, når hun færdedes ude på denne tid. Men han sagde ikke noget. "Jeg skal kun halvvejs til Duen. Jeg lejer et lille værelse på Lygtegade hos en ældre kvinde. Jeg tror hun er lidt døv," svarede han. Vitor kendte hver en gade og hvert et hus i Nedre By. Til hendes spørgsmål rystede han ganske let på hovedet. "Jeg arbejdede ikke for Amos. Jeg kom hertil i foråret og viste min støtte, mens jeg afsluttede det, som jeg skulle her i Corus."

[Amina Syerske]

Hun kendte ikke umiddelbart gaden, men omvendt kendte hun ikke mange gader af navn endnu. "Så lad os følges dertil"Hun begyndte at gå langs havnen, den vej hun var kommet fra. "Det lyder godt at du støtter Amos. Det kan jeg lide" Amina blev glad når folk støttede Amos og så var hun da sikker på de var på samme side.

[Vitor Øksesvinger]

Han gik bag ved hende i et par skridt, inden han så var ved siden af hende. "Jeg må indrømme, at jeg ikke kender særlig meget til situationen. Da jeg kom hertil, var Duen det første sted jeg søgte ind. Og jeg blev hængende," det var længe siden han havde sat sine ben der. Lignede stedet mon sig selv stadigvæk?

[Amina Syerske]

Hun gik i roligt tempo. "Så har vi alligevel lidt til fælles. Jeg ved ikke, hvor ham Farkas holder til præcis. Jeg kom også selv til Duen som det første. Der var der plads til mig." Hun nævnte ikke i hvilken form, men det var logisk nok hun var kommet dertil med det samme, når nu det var der Amos boede. Mon egentlig han allerede dengang havde troet en smule på hendes ord?

[Vitor Øksesvinger]

Han havde ikke svært ved at følge med. Det var snarere svært ikke at gå for hurtigt. "Men så igen, det har aldrig interesseret mig denne konflikt. Amos sidder på magten, og det ville være dumt ikke at støtte ham," forklarede han og drejede til højre, da de kom ud fra havneområdet. Det var her det begyndte at blive farligt for Vitor. Heldigvis sørgede en kappe for at skjule halvdelen af hans ansigt. "Duen er det sted folk hører om, når de kommer lang vejs fra. Det er et populært sted for rejsende."

[Amina Syerske]

Amina lod ham mere eller mindre vise vej til Duen og koncentrerede sig mere om samtalen "Nu tilfalder titlen jo også retmæssigt ham, så det burde ikke være så svært. Jeg forstår stadig ikke hvorfor nogen er imod ham." hendes tommelfinger gled hen over ringen på hendes hånd igen. "Det virker nu også til at han står ret stærkt i alt det her"

[Vitor Øksesvinger]

Vitor trak på skuldrene. "Titler kommer og går. Du kan bare se på Dronningen. Da jeg kom til byen var hun blot en, som Amos delte seng med. Ting ændrer sig hurtigt i Corus," svarede han blot og håbede, at det en dag ville se anderledes ud. Den skulle nok komme. "Men nu skilles vore veje. Jeg skal tl højre her. Du ved godt, hvordan man kommer til Duen herfra, ikke?"

[Amina Syerske]

Aminas irritation begyndte langsomt at stige over mandens ord "Amos og Serena er nogen af de bedste mennesker jeg har mødt, og passer deres titler godt. " Det var dybest set nok fordi hun var begyndt at holde af dem begge, at hun havde behov for at sige det, men også fordi, at han havde ramt et punkt af retfærdigheds følelse. "Amos trænede Serena, ligesom han nu træner mig, så jeg ved hun er den bedste!"
Da han spurgte om hun selv kunne finde duen, blev hun alligevel usikker. Det var ikke en gade hun plejede at være i og mørket gjorde det ikke nemmere. Hun kiggede lidt rundt for at se om hun kunne genkende noget "Måske, jeg kan da prøve."

[Vitor Øksesvinger]

Han rystede på hovedet af hende. "De bedste mennesker findes ikke i Nedre By. Ingen med gode og rene intentioner ville nogensinde sætte sine ben hernede," sagde han blot og lod sig ikke bemærke med hendes irritation. Men at hun blev trænet af Amos var en ganske interessant information. Amos måtte med ændre ord havde noget investeret i hende. Altså var deres plan ikke helt tåbelig. "Ellers så bare gå efter mængden af fulde folk, jo flere der er, jo tættere er du på Duen," med de ord, trak han kappen tættere op omkring ørerne, drejede af, og begyndte at gå ned ad gaden.

Han vidste, at så snart han forsvandt i den lette vintertåge, ville hans folk tage sig af hende. Hun fik i hvert fald ikke lov til at se hverken Duen eller Amos foreløbigt.