Så mødes vi igen..

[Hale af Josdirk]

Han smilede venligt og rystede så på hovedet. "Det er venligt af Dem. Men jeg er ikke sikker på, om det vil få hende til at se fornuft." Han ignorerede, at hun blev nervøs. Der var ingen grund til at gøre hende mere nervøs. "De vil naturligvis møde hende før eller senere, men for øjeblikket tilbringer hun tid hjemme i Josdirk." Hvor hun tænkte lidt over, hvordan hendes værdier burde være.

[Leonora af Legan]

"Det var blot hvis jeg kunne hjælpe." Hun smilede til ham og lukkede så emnet.
Så kom hun i tanker om en anden ting, som hun bragte på banen mest for nysgerrighedens skyld "Din søster nævnte noget med at vi skulle danse, da jeg snakkede med hende." Det ville være rart lige at høre hvordan han havde det med den sag. "Ville det være meget slemt hvis vi.. ikke passer sammen i dans?"

[Hale af Josdirk]

Leonora's næste samtaleemne fik ham til at løfte et øjenbryn. Han kunne ikke lade være med, at undre sig over, hvad der dog kunne få de to unge kvinder til at tale om dans af alle ting, når de mødte hinanden første gang. Han smilede dog bare skævt. Sikkert uden at vide det, havde Nora nu givet ham den bedste måde at smigre sig lidt ind på sin kommende forlovede. "Jeg ville foretrække, at vi passede sammen i dans," medgav han derfor, stadig med det skæve smil. "Men hvis De ønsker det, så kan vi jo eventuelt øve os lidt i enrum fra tid til anden? Så vi ikke bliver overraskede, når tiden kommer til en offentlig dans? Jeg er sikker på, vi kan lære at passe sammen."

[Leonora af Legan]

Han var virkelig sød, ham Hale. Leonora tog sig selv i at være virkelig glad for at have mødt ham. "Mon ikke vi passer? Alt andet ser ud til at passe så fint." Det var lidt et kompliment til ham, hun smilede og så på ham. "Jeg siger aldrig nej til en dans" ikke fra ham hvert fald. nu hun havde fået ham, ville hun ikke danse med andre.

[Hale af Josdirk]

Han sendte hende et skævt smil som svar på hendes optimisme. Hun virkede til at være ganske betaget. Det var kun godt. Og hun var ingenlunde et dårligt arrangement, han havde fået i stand for sig selv. Hun var både en sød og venlig ung kvinde og kunne sikkert formes til at være en Baronesse, som var Josdirk værdig. En flygtig tanke gik til Nora og han ærgrede sig igen over, at hun aldrig ville kunne tage den plads. "Ellers må vi som sagt øve os lidt." Han smilede igen og kunne ikke forestille sig, at det ville være en dårlig ting.

[Leonora af Legan]

Han var lidt af en charmører, men det gjorde hende nu ikke det store. Hun blev glad og varm hver gang han smilede og synes han var en spændende mand. Hun kom til at grine kort over han kommentar "Hi.. Det ville jeg ikke have det store imod" Så smilede hun igen. Hun ville gerne danse med ham. Ikke for om de passede sammen og det så pænt ud. Nej fordi hun bare gerne ville danse med ham, fordi hun kunne lide ham, og det sikkert ville være fantastisk.

[Hale af Josdirk]

Han smilede og nikkede. "Hvad siger De til, om vi eventuelt øvede os lidt, næste gang, vi ses? De kunne eventuelt besøge mig og så samtidig få lov til at se Josdirk's byhus?" Han satte sig lidt bedre til rette i stolen. "Vil De ikke fortælle mig lidt om Legan's historie? Jeg tror aldrig, jeg har haft fornøjelsen." Det var altid en god ting at høre lidt om den slægtshistorie, som man skulle giftes ind i. Det fortalte meget om deres tankegang i nutiden.

*Tråd afsluttet*