Hvem er den jagede? [R]

[James af Perlegab]

Han smilede skævt, da han endelig fik sin godkendelse. Det var lidt skægt at drille Gil på den måde. Men han var ærligt talt også lidt nervøs for, hvordan han mon ville reagere, når han først fandt ud af, hvad han havde planer om.

Han kyssede Gil en gang mere og strøg ham så over bagdelen. "Godt. Du ved godt, at mænd og kvinder kan ligge sammen, ikke sandt?" spurgte han i en rolig stemme og gav Gil's ene balde et klem.

[Gilbert af Meagmarsk]

Efter at have skubbet mistænksomheden til side igen, trykkede Gil sig atter ind til Jamie og tog imod hans kys. Fingrene strøg over mandens overkrop og kærtegnede brystvorterne. Han bemærkede godt Jamies greb om balden, men han havde jo gjort den slags så tit, så han bed ikke nærmere mærke i det. I stedet gav han sig til at kysse Jamie på halsen. ”Ja?” Den samtale havde han haft med sin far, før han tog af sted som væbner. Det havde været en meget akavet samtale. Omtrent så akavet som snakken, han havde haft med Niklaus om Jamie.

[James af Perlegab]

Han smilede og intensiverede sine kærtegn. "Mænd kan gøre noget lignende.. Og det føles fantastisk.. Men.. Det handler om et lidt andet hul." Han kunne ikke trække det længere ud, uden at gøre det endnu mere akavet, så han valgte at gå lige til sagen og lade en finger glide ind mellem Gil's balder. Han var ret sikker på, at han nu alligevel skulle slås lidt med konventionerne.. Men så længe han stadig fik lov, når det var overstået, så var han faktisk fint tilfreds.

[Gilbert af Meagmarsk]

Gil var først lidt forvirret. Mænd kunne gøre det samme? Som Jamie fortsatte, blev øjnene dog store, og da han mærkede Jamies hånd mellem balderne, gik han straks i panik og forsøgte at trække sig ud af manden favn. ”D-Det kan man altså ikke!” Han rystede ihærdigt på hovedet. Det var i hvert fald forkert! Meget mere end alt det andet, som Jamie havde fået ham til at gøre før. Man kunne da ikke ... der ...! ”Det er noget, du bilder mig ind!” Han forsøgte at holde stemmen lav, men til gengæld blev den så lettere skinger.

[James af Perlegab]

Han havde ikke gættet forkert og han trak hånden til sig og lod Gil trække sig væk. Han var ikke bange for, at han skulle løbe nogen steder. For det første, fordi han ikke havde noget tøj på og for det andet, fordi han generelt var ret afhængig af Jamie's berøringer. Han smilede skævt og trak på skuldrene. "Jeg sagde jo, at du ville synes, at det var forkert," mindede han Gil om og lagde sig ned som en åben invitation til, at Gil kunne komme tilbage. "Men nej, det er ikke noget, jeg bilder dig ind." 'Bare spørg Niklaus,' tilføjede han grinende i sine tanker. Han var ret sikker på, at manden havde temmeligt meget erfaring med lige dét. "Kom nu herhen igen, det bliver pissekoldt, når du lukker alt varmen ud på den måde."

[Gilbert af Meagmarsk]

Ja, det havde han vel, men det her var jo noget helt andet, end de ting han snakkede om før! Gil overvejede at stikke af, men samtidig var det svært at få sig selv til at gå rundt i kulden og finde sit tøj. Langsomt rykkede han sig derfor lidt ind mod Jamie igen, men med et meget kritisk blik rettet mod manden. Ikke tale om at han skulle røres ... der ... Ansigtet blev helt rødt, bare ved tanken. Så kunne det være nok så sandt alt sammen. Han skulle i hvert fald ikke være en del af det. "Hvis det ikke er løgn, er det altså bare endnu mere mærkeligt." Man burde ikke gøre den slags.

[James af Perlegab]

Gil kom langsomt ind til ham igen og han fangede ham ind i sine arme og kyssede ham på panden. "Åh, ikke hvis du har prøvet det," sagde han så og et gys af lyst gled gennem kroppen på ham, mens han fantaserede om, hvordan det mon måtte være at gøre det sammen med Gil. "Men jeg vil ikke tvinge dig. Presse dig lidt måske, men du kan altid bare sige nej." Han smilede skævt og fangede Gil's læber ind i et kys, som bar præg af, hvor lysten han var efter Gil i det øjeblik. "Men jeg kan love dig, at du ikke vil fortryde det, hvis du vælger at prøve det."

[Gilbert af Meagmarsk]

Hvorfor lød han så opsat på det? Gil forstod det ikke. Fra hans perspektiv gav det overhovedet ikke mening, at der var bare den mindste nydelse at finde i at røre eller blive rørt sådan et sted. Han trykkede sig endelig helt ind til Jamie igen, da de fordybede sig i endnu et kys. Ridderens ophidselse var let at mærke, og selvom Gil ikke forstod, hvorfor han var så opstemt, smittede det alligevel af på ham. ”Er det derfor, du så tit har rørt mig der?” spurgte han. Han var stadigvæk ikke rigtig villig til at overveje forslaget, men han havde da undret sig over, hvorfor Jamie så tit havde haft fat i hans balder. Måske fordi Gil forestillede sig, at det var foran og ikke bagved man burde fokusere på at røre. Det var der, man fik al nydelsen.

[James af Perlegab]

Jamie kunne ikke lade være med at le lidt. "Nah.. Jeg rører dig på balderne, fordi du har en dejlig bagdel," svarede han og tænkte for sig selv, at han også ofte nok tog kvinder på røven. Det var bare én af de ting, han godt kunne lide. "Men ja, det sker da, at jeg tænker på det." Han smilede og kyssede Gil igen. "Er du slet ikke, bare det mindste nysgerrig?"

[Gilbert af Meagmarsk]

Han blev atter knaldrød i hovedet og så lettere bebrejdende op på Jamie. Hvordan havde manden så let ved at sige sådan noget? Han rystede dog stædigt på hovedet. ”Det lyder ikke særlig rart.” Måske var det lidt ligesom det der med at bruge munden? At det kun var en af dem, der fik nydelse ud af det? Når Jamie selv lød så interesseret i det, måtte han dog indrømme for sig selv, at han vel var en smule nysgerrig. Som regel var der jo et eller andet aspekt af nydelse i Jamies forslag ... og han sagde jo, at Gil også ville nyde det ... Men hans stolthed forbød ham at sige det højt. Det var simpelthen for pinligt. Sådan et sted ... og han ville jo tydeligvis være kvinden så! Det kunne han slet ikke forlige sig med. En mand burde ikke befinde sig i sådan en position.

[James af Perlegab]

Han grinede lidt igen. "Men det er det," svarede han med et varmt smil og besluttede sig så for at stoppe med at grave i det for nu. Gil var tydeligvis meget imod ideen og chancerne for at overtale ham i aften var ikke ret store. "Men lad os bare glemme det for i aften. Vi skal til at have travlt, hvis vi skal nå at blive færdige, inden nogen vågner og opdager, at vi er væk." Han grinene lidt igen og dykkede ned, så han kunne give Gil lidt ekstra opmærksomhed og få ham til at huske på, hvorfor han kom tilbage.

*Tråd afsluttet*