Unge komtesser drikker te

[Vittoria af Tasrid]

Leonora af Legan

Baronessen af Dunlath havde valgt at holde teselskab. Og Vittoria havde ganske naturligt svaret ja til sin tantes invitation. Heldigvis var der mange andre kvinder tilstede, de fleste af dem var dem, som ikke var blevet inviteret til Naxen-brylluppet. Hvilket Vittoria var frygtelig glad for, at hun ikke var. Hun havde andre og vigtigere ting at tage sig til.

Hun havde netop fået skænket en frisk kop te op, da hun vendte sig rundt og fik øje på en gammel veninde fra klosterskolen. Med et smil om læberne gik hun hen imod den mørkhårede komtesse. "Leonora!"

[Leonora af Legan]

Teselskaber var en af Leonoras yndlingsbeskæftigelser efter fester. Det var altid her man hørte sladder og rygter. denne gang var det Baronessen af Dunlath, der inviterede og det mens de fleste andre var til bryllup. Leonora var ikke til bryllup og glædede sig derfor også en eftermiddag i godt selskab.
Hun var netop trådt indenfor, da hun hørte en velkendt, længe savnet stemme. " Vittoria! hvad laver du her?" Hun gengældte venindens smil, da hun kiggede på hende.

[Vittoria af Tasrid]

Hun trak let på skuldrene til Leonoras spørgsmål. Det var almindeligt kendt, at Vittoria var taget direkte fra klosterskolen og til Carthak, for at studere sprog der. "Mine forældre har valgt at give min hånd væk til en eller anden baronsøn," svarede hun med tydelig utilfredshed i stemmen. Noget hun kune turde gøre, fordi hun vidste, at Baronessen af Tirragen ikke var til stede. Hun havde spurgt sin mor.

[Leonora af Legan]

Leonora kom til at le lidt, egentlig var der ikke noget at le af, men hun fandt det alligevel lidt komisk "Ser man det. Ja mine forældre har valgt at gøre det samme. Men en jeg end ikke har mødt" Det var tydeligt at Leonora ikke var helt tilfreds med at valget var faldet på en person hun overhovedet ikke kendte. Men hvad kunne hun gøre?

[Vittoria af Tasrid]

Hun fnøs både på sine egne vegne, men også på Leonoras. "Åh, men du blevet trods alt ikke hevet hjem, blot for at møde ham en gang, og så finde ud af, hvor lidt du bryder dig om ham," hun rynkede på næsen. "Og tror du så ikke, at han tog til Frølund?" Hun løftede tekoppen op til læberne og sippede ganske let til den varme væske. "Mine forældre havde ellers lovet, at de ville vente til jeg var færdig med min uddannelse."

[Leonora af Legan]

Livet som komtesse var bestemt uretfærdigt. Det var netop dette her Leonora hadede ved det. "I det mindste ved du så hvem din udkårende er. Jeg har aldrig snakket med.. hvad var det nu?Damien. " Hvorfor kunne hun ikke bare få lov til at forelske sig i en sød baronsøn og så blive gift med ham, men det havde jo hidtil ikke gået så godt heller. "Ja det må være træls med studierne, hvor meget er det du mangler?" Hun havde ikke helt styr på det, selvom hun elelrs havde forsøgt at følge lidt med.

[Vittoria af Tasrid]

Hun rynkede panden og rystede så efterfølgende på hovedet. "Det siger mig absolut ingenting. Davin af Tirragen virker mest af alt som om, han er blevet forkælet hele l´sit liv. Der var intet andet end kold luft mellem os," og hun forventede ikke, at det ville blive bedre, uanset hvor mange år de havde været gift. "To år. Men, det lader til, at jeg må stoppe når brylluppet skal stå. Jeg håber dog, at det bliver trukket så lang tid som muligt."

[Leonora af Legan]

Leonora hældte lidt te op, mens hun tænkte at det var for galt sådan at tvinge nogen til at bryde sine studer bare pga en mand man knap kendte. det gjorde hende desuden bedrøvet at hendes veninde var endt sammen med en hun passede så dårligt sammen med. "Hvorfor egentlig skabe ægteskaber blandt folk der aldrig kommer til at elske hinanden? Er det ikke på sigt en dårlig inverstering?"

[Vittoria af Tasrid]

Hun trak på skuldrene igen og sukkede, inden hun sippede let til teen. "Jeg ved det virkelig ikke kære," der var noget opgivende i stemmen. "Ens forældre tænker ofte ikke så meget over deres børns lykke, når en lensherre står og tilbyder sin søn som lokkemad," det var i hvert fald sådan hun havde forestillet sig, det var gået til med hendes forældre. "Men ikke mere om det. Jeg er træt af, at tænke på Davin. Han betyder ikke noget for mig. Lad os hellere snakke om den nye prinsesse!" Sladder var langt mere spændende.

[Leonora af Legan]

Leonora tænkte lidt fortsat over mænd generelt, og hun alligevel kunne komme på en mulighed at skifte Damien ud med, men der var ingen held. Hun blev derfor enig med Vittoria om at skifte samtaleemne. Hun drak lidt af sin te om smilede til hende."Den nye prinsesse, ja hvad synes du så om hende?" Det var egentlig begrænset hvad Leonora vidste om hende, men så kunne dette jo være en oplagt mulighed til at finde ud af mere.

[Vittoria af Tasrid]

Hun trak Leonra mod sig hen til et sofaarrangement, så de ikke behøvede at stå op. Hun satte tekoppen fra sig på sofabordet og vendte sig mod Leonora. "Hun er så smuk! Virkelig. Og så har jeg hørt at hun har en stor Gave," hun var tydeligvis meget betaget af den unge komtesse. "Hun må næsten have det værre end os. Hun rejste til et helt andet land for at blive gift. Helt uden sin familie," hun rystede på hovedet.

[Leonora af Legan]

Leonora fulgte med hende, og satte sig i sofaen med sin te. "jeg har endnu ikke set hende" hun prøvede at forestille sig hvordan hun så ud, men havde ikke så meget rigtigt at gå efter. Det næste fangede Leonoras fulde opmærksomhed "En stor gave?? Hvad kan hun?" hun så afventende på veninden
Hun glemte næsten helt at høre videre med at hun kom fra et andet land og måtte rejse fra familien.

[Vittoria af Tasrid]

Hun så overrasket på Leonora. "Virkelig?" Spurgte hun overrasket, men trak så på skuldrene. Det var nok ikke alle, som havde været sår heldige. "Jeg fik et glimt af hende på Universitetet. Hvor hun hentede en masse bøger omkring helbredelse," det var tydeligt, at hun var ivrig. "Mit umiddelbare gæt ud fra de bøger er, at hun - ligesom mig - har specialiseret sig indenfor helbredelse," var det ikke noget at være stolt af?

[Leonora af Legan]

hun lyttede interesseret med. Hun havde altid selv ønsket sig at have en gave. "helbredelse, det er da et godt valg, tænker jeg" hun blev en smule jaloux på både Vittoria og prinsessen. Men det var der jo ikke meget at gøre ved. Hun prøvede dog på at skjule det så hun ikke skabe uvenskaber.

[Vittoria af Tasrid]

Vittoria nikkede ivrigt. "Bestemt. Og jeg tvivler ikke på, at Prins Raoul nok vil nyde godt af hendes smukke ydre. De gange jeg har set hende, har hun næsten fået samtlige mænd i et rum til at se på sig," hun var dybt imponeret, og ville selv ønske, at hun var lige så smuk som den nye prinsesse. Men, det kunne hun jo desværre ikke lave om på.

Tråd afsluttet