Er den her kro stor nok til os begge?

[Serena Løveklo]

Igen med hænderne placeret på hofterne betragtede Serena bare pigebarnet mens hun fortsatte med at klynke over verdens uretfærdighed. Hun afbrød hende ikke, men det forhindrede hende ikke i at himle med øjnene et par gange igen "Er du færdig?" spurgte hun til sidst og ignorerede komplet spørgsmålet, ligesom hun havde ignoreret Aminas spørgsmål til at have talt hendes sag. Hun var ikke dum nok til at proklamere for hele Duen, hvorfor Amina var der. Hun havde givet Amos et løfte og havde ingen intentioner om at bryde det "Jeg kunne huske dig på, at du selv startede, derfor lader jeg dig ikke være. Hav i det mindste rygrad nok til at stå ved det." det var måske ikke helt sandt, men heller ikke helt ved siden af "Du har ikke engang set skyggen af "modbydelig" endnu, men du gør ikke ligefrem dine egne odds bedre. Jeg har accepteret du skal være her, men derfor er jeg stadig ikke overbevist, nej."

[Amina Syerske]

Amina knyttede sine hænder, som hun mærkede, at de begyndte at dirre, mens hun forsøgte ikke at give efter for irritationen. Hun trak vejret nogle gange mens hun bare kiggede på Serena. "så du mener ikke du sukkede af, at Iggy sad på bordet og at du tydeligt gjorde opmærksom på du ikke kan lide ham?" hun havde måske nok selv været med til at køre situationen op, men det var der mange grunde til. Grunde som Serena alligevel ikke ville kunne forstå. Hun følte sig absolut ikke velkommen mere og følte egentlig at Serenas kommentar næsten var en trussel "kan du ikke bare lade mig være i fred?"

[Serena Løveklo]

Serena var god til at aflæse mennesker. Ligeså god som hun var til at provokere dem og et øjeblik var hun næsten sikker på tøsen ville lange ud efter hende. Hun spændte diskret i kroppen, klar til at svare igen. Hvis hun angreb, ville ingen løfte et øjenbryn over, at Serena viste hende hvem der bestemte "Jeg mener, at du virkelig ikke kan finde ud af at vælge dine kampe. Du er som en myg der bliver ved at summe omkring hovedet på mig." hun kastede begge hænder opgivende i luften "Jeg sukker som det passer mig. Du antog hvad grunden var." hun skød hagen lidt frem mens hun betragtede Amina som netop det hun havde sammenlignet hende med, et irriterende insekt "Når du finder en anden sang at synge, end den du har gentaget til bevidstløshed nu, så kan vi snakke videre." uden et ord mere gjorde hun omkring på hælen og vendte ryggen til pigen.

[Amina Syerske]

Serena fik Amina til at huske tilbage på sin tid i Maren, hvor folk også havde kaldet hende ting. Det gjorde ondt. Ingen kunne åbenbart lide hende og pludselig boblede det hele over, så hun endte med at råbe ud over hele kroen "Stop! Jeg er fuldstændig ligeglad med hvem eller hvad du er! Lad mig være i fred! Du skal ikke tro at du kender mig, for det gør du ikke!" hun var vred og stod nu med begge hænder godt knyttet, så hendes knoer efterhånden var helt hvide. "Som om jeg nogensinde vil snakke med en som dig! Bare lad mig være i fred! Og Iggy også! Vi har lov at være her! Vi genere ikke nogen! Pas dit eget!" så stoppede hun. Havde hun mon sagt for meget? Hun satte alle kræfter i for ikke også lige at give hende et slag med på vejen. Det var svært at holde tilbage og hun måtte gøre alt for at koncentrere sig om det.

[Amos Søfarer]

Amos havde siddet i baglokalet og lagt planer med en af de andre slyngler, da Sach diskret kom ind og bukkede sig ned for at hviske ham en besked i øret. Overrasket kunne man ikke ligefrem sige, at han blev, men han undskyldte sig dog og bad dem planlægge videre og så ville han komme tilbage inden længe.

Ude i krostuen var et større skænderi igang. Eller... Amina lod mest til at have et skænderi med sig selv. Men han kunne tydeligt se på Serena, at hvis ikke pigen snart trak følehornene til sig, så ville hun så nok og så endte det måske ikke særligt godt. Han sukkede let og følte sig lidt som en lus mellem to negle. Så tog han sig sammen og gik frem mellem dem. Til Amina sendte han et bestemt blik og pegede bestemt på den stol, han lige havde set hende hoppe af op. "Sæt dig ned og spis færdig."

Hans stemme var meget bestemt og tålte ingen modsigelse, men han gav alligevel ikke Amina mulighed for at fortsætte skænderiet med ham. I stedet gik han hen til Serena og lagde en hånd på hendes lænd og kyssede hende på kinden. "Har du tid et øjeblik. Jeg har brug for din mening om noget ude i baglokalet."

[Serena Løveklo]

Serena stoppede midt i en bevægelse, stod et langt øjeblik stivnet midt i den, før hun rystede på hovedet med en frustreret, opgivende lyd og fortsatte op til baren mens hun mentalt talte til mindst hundrede. Det kriblede i fingrene på hende for at sætte kløerne i nakken på tøsen og tvære hendes næse rundt i den bunke lort hun selv havde skabt.

Hun nåede heldigvis ikke at gøre tanke til handling da Amos gik i mellem. Hun vendte sig uden at have bestilt noget og betragtede det lille optrin mellem Amos og Amina uden at fortrække en mine. Hun forblev også udtryksløs da han henvendte sig til hende, næsten i hvert fald, for da hendes blik mødte hans, var der et flygtigt glimt af taknemmelighed i hendes. Det og bebrejdelse, men hun sagde ikke noget, nikkede bare og gik foran ham mod baglokalet uden at værdige Amina et blik.

Forlader tråd

[Amina Syerske]

pludselig stod Amos imellem dem. Amina anede ikke hvor han var kommet fra, men det var nok ganske godt at han kom. Med et blev Amina klar over at hun havde overtrådt nogle regler og uden et ord lystrede hum Amos.
Hun satte sig og spiste videre. Nussede dog også Iggy lidt, men sagde ikke noget. Hun koncentrede sig om sin mad og turde hverken se på Serena eller Amos.

[Amos Søfarer]

Han var godt tilfreds med, at de begge stoppede deres åndssvage diskussion og han nikkede tilfreds, inden han fulgte med Serena ud i baglokalet. Hun havde sikkert ét eller andet at sige ham. Men han var betydeligt mere rolig ved at tage lige dén snak i enrum og ikke mit i krostuen.

*Tråd afsluttet*