En sen besked

[Nena Budbringer]

Hakeem Sortkappe
Nena havde været igang hele dagen, og nu mørket var faldet på havde hun kun en besked at afgive før hun kunne holde fri for i dag. Hun havde ledt længe rundt i byen efter manden hun skulle overrække beskeden til men havde endnu ikke været heldig med at finde ham. Som aftenen var faldet på havde blæsten taget til og hun var efterhånden godt blæst igennem. Men videre måtte hun, der var ingen afslapning før beskeden var afleveret.
Hvor kunne han være? Han var altid den der var sværer at finde, mente hun, men heldigvis var det heller ikke alt for tit, at det var ham hun skulle have fat i. Hun spurgte sig frem blandt de andre slyngler og blev endelig peget i den rigtige retning, og nåede til sidst frem til ham.
"Hakeem, jeg kommer med besked fra Elaine." så kiggede hun afventende på ham, inspicerede ham diskret med øjnene, hun havde aldrig rigtigt kunne gennemskue ham, og ventede så på svar.

[Hakeem Sortkappe]

Hakeem sad inde i sit køkken og var i gang med at klare aftensmaden, da en lav banken på døren gennemborede stilheden. Lidt efter, kom Nena gående ind med ord, som betød arbejde for Hakeem. "Så? Og hvad går den ud på?" Spurgte han og løftede blikket fra sin skål. Det var en kold og blæsende sommerdag, så det var blevet til en varm suppe med kød og lidt brød til. "Tag en skål og hæld op til dig selv," han var en af de noget mere velhavende slyngler og havde aldrig sultet i sit liv. Men han havde også to liv.

[Nena Budbringer]

Da hun kom indenfor kiggede hun rundt. Det var altid interessant at se, hvordan folk indrettede sig, hun stoppede dog hurtigt da Hakeem spurgte til opgaven. "Hun skal bruge en afledning nede ved skibene i morgen." Hun kiggedepå ham et øjeblik og tilføjede så til beskeden "De skulle være blandt de bedste til de job"
Han tilbød hende en skål suppe, hvilket var skønt. Det var længe siden at der havde været tid til at spise. Hun tog på hans opfordring en skål og hældte op, en fin lille potion. "tak som byder" hendes ene mundvige trak sig i et lille smil og hun tillod sig at tage plads på en stol overfor ham.

[Hakeem Sortkappe]

Han dyppede lidt brød i suppen, mens hun talte omkring opgaven. Han brummede dybt og puttede brødet ind i munden, hvorefter han tyggede på det grundigt. "Jeg har gjort dette i mange år," sagde han og bekræftede hendes udtalelse. Han var bestemt en af de bedste. "Hvilket skib taler vi om?" Der var kommet en del skibe de sidste par dage, og de ventede allesammen på at blive tomt for de varer, som lå inden i dem. Han vidste, at dem der betød noget, var dem med råvarer og skatte.

[Nena Budbringer]

Hun smagte på suppen, den var virkelig lækker eller også var det fordi hun egentlig var mere sulten end hun havde været klar over. "Et skib fra Maren, der skulle være forskellige skatte, bl.a. Stoffer, primært silke." hun smilede indvendigt over hans diskrete måde at hive hende ret i at han var blandt de bedste. Så kiggede hun på brødet og så på ham "må jeg... Tage et lille stykke?" der var intet bedre end lidt brød til suppen.

[Hakeem Sortkappe]

Han tog denne gang sin ske og lod den glide ned i suppen, for derefter at løfte den op til munden. "Du tager bare," sagde han og havde ikke noget imod, at hun tog en bid brød. Han kendte godt til forholdene nede i Slumkvarteret. Mad var noget, som mange kun fik en gang om dagen. "Silke? Er du sikker på, at skibet er fra Maren? Det plejer at være Yamani, som producerer de stoffer," men landet kunne jo være i gang med at fragte det tilbage til Yamani.

[Nena Budbringer]

Hun kiggede på ham, næsten stirrede. Indvendigt skulede hun af ham, men han skulle ikke have lov at se hendes følelser. "betvivler du den besked jeg giver dig?" Det lød en smule skeptisk, men hun håbede på at han ikke lagde mærke til det. Hun spiste lidt af brødet, som hun forinden selv dyppede i suppen, så trak hun vejret dybt en enkel gang før hun svarede "Skibet kommer fra Maren. En af adelsbaronerne er blevet forlovet med en ung komtesse her i nærheden og sender derfor gaver med skibet. Altså skatte og silke."

[Hakeem Sortkappe]

Han så op fra sin skål med suppe og løftede det ene øjenbryn over hendes næsvished. "Detaljer er vigtige Nena. Hvis jeg ikke får dem allesammen, kan jeg ikke forberede mig godt nok, og det vil gå udover missionen. Hvilket vil gøre Elaine rasende. Og du ved, hvordan hun er, når hun er rasende," alle slyngler i Legan vidste, at pissede man dronningen af, så fik alle det at mærke. Og det var ingen behagelig oplevelse. Voldelig afstraffelse var ikke unormalt. Og heller ikke offentlig ydmygelse.

[Nena Budbringer]

Hun skulede diskret af ham. Selvom han var engetlig var godt nok var det yderst træls at han skulle belære hende. "Tak jeg ved hvordan det er at miste Elaines tillid og må genopbygge den" Det havde hun oplevet på egen krop. Det havde ikke ligefrem været gode år at genvinde hendes respekt. Hun trak vejret tungt og forsøgte så forfra "I morgen kl. 7 aften vil der komme et skib fra Maren. Ombord på skibet vil der bære silke og smykker. Det er er forlovelsesgaver, og de vil derfor været godt beskyttet. Så.. Du bør nok være lidt forsigtig. Elaine har brug for dine evner til at skabe en afledningsmanøvre, så tingene kan komme i hendes hænder" efter at have uddybet, kiggede hun ned i suppen og tog da også en skefuld mere deraf.

[Hakeem Sortkappe]

Han lagde godt mærke til hendes skulen, men tog sig ikke af det. Det var en barnlig opførsel fra en kvinde, som skulle forestille sig at være voksen. "Godt, så ved du, hvad der forventes af dig," kommenterede han blot, inden han spiste resten af suppen i skålen. "Mig skal du ikke være bekymret for. Jeg vil slet ikke være i nærheden af skibet," det ville være for tåbeligt. Men drabanterne ville heller ikke være i nærheden. Det skulle han nok sørge for.

[Nena Budbringer]

Skulle han nu også belære hende om hvad der forventes? Hun havde pludselig lyst til at komme derfra hurtigst muligt, men bed det i sig, nu måtte hun tage sig sammen! Det var ikke hans skyld og han havde jo egentlig kun været venlig mod hende. Hun kiggede derfor på ham igen "Tilgiv mig, det har været en lang dag, og der har været mange beskeder at løbe med." Det var som sådan ikke hans skyld, at hun var træt. Godt nok kendte hun ham ikke godt, men han havde da altid været venlig overfor hende. "bare rolig jeg er ikke bekymret for dig. Jeg ved du klarer dig" Det lød næsten som et kompliment, selvom det ikke havde været hendes hensigt. Bare han nu ikke begyndte at få underlige ideer.

[Hakeem Sortkappe]

Han nikkede til hendes undskyldning. "Godt. Tag for dig af maden, så du kan samle kræfter til resten af natten," når man arbejdede for Elaine, så skulle man stå til regnskab på et hvert tænkeligt tidspunkt af dagen. Undtagen Hakeem. Han havde en aftale om, at om dagen arbejdede han for sit eget firma. Som også hjalp Elaine. "Har det været hårdt, at komme igang igen? Jeg mener... Har Elaine været meget efter dig?" Når man først havde mistet Dronningens tillid og respekt, så kunne man ofte opleve, at disse personer blev behandlet som skift. Og især af gadebørnene.

[Nena Budbringer]

Hun tillod sig at tage smule mere suppe og også lidt ekstra brød " mange tak. Det er næsten alt for meget. Vil du ikke have noget i bytte?" det virkede bedre at give noget igen frem for bare at få. Det var en ting hun var blevet meget utryk ved, efter de ting hun havde oplevet. Pludselig spurgte han også ind til hendes problemer med Elaine. Hun kiggede ned i bordet, trak lidt på skuldrene og kiggede så på ham " det er vel hvad jeg må tage med, når jeg har forsømt mine pligter. Desuden... Nej ikke noget" hun opgav det hun var ved at sige og brækkede i stedet et stykke brød af, som hun spiste

[Hakeem Sortkappe]

Han rystede på hovedet af hendes spørgsmål. "Jeg tvivler på, du har noget at bytte med," svarede han blot og tog selv en omgang suppe mere, inden han satte sig ned ved bordet igen. "Desuden hvad?" Spurgte han og løftede det ene øjenbryn. Han havde aldrig selv været på den dårlige side med Elaine. Men han havde også været ved hoffet i utrolig mange år.

[Nena Budbringer]

Hun kiggede op og ned af sig selv og måtte halv smilende ende med at give ham ret. Selvfølge ville høre mere om hendes desuden overvejede hvordan hun bedst skulle sige det. "Måske er Elaine hård når hun straffer og modbydelig til dels. Men hun er aldrig hel koldt " sådan havde Nena hvert fald ikke set det. "jeg er bare glad for hun tog mig igen og glad for jeg slap væk fra det helved jeg havde sat mig selv i. Det var faktisk værre."