Et blomstrende bekendskab

[Leonora af Legan]

James af Perlegab

6. maj 527 M.T

Solen stod høj på himlen og en frisk forårsbrise legede i græsset, i træerne , ja selv i Leonoras lange hår, da hun spadserede op mod paladsets folde. For tiden føltes det næsten som om, at heste var de eneste der rigtig kunne forstå hende, og ikke vendte hende ryggen.
Leonora havde et par gulerødder med sig og en enkelt sukkerknald, da hun gik. Da hun nåede helt hen til folden stod hun og spejdede ud over hestene, for at at se hvem der gik og græssede.
De fleste af hestene gik langt ude på folden, så hun gik ud i folden for at komme tættere på dem. Desværre overså hun en af de nye unghest komme løbende imod hende. Chokeret over den vildt løbende hest, trådte hun hurtigt tilbage men væltede så over en jordknold.
Hun satte sig op, kom lidt til sig selv efter chokket og masserede så hendes ømme ankel.

[James af Perlegab]

Jamie var ude ved træningspladserne denne dag, fordi han gik og havde udkig blandt alle de unge pager. Det var trods alt måske snart tid til, at han tog sig en væbner og han havde alle planer om at forsøge at se dem lidt an, inden han tog sig et valg. Hvis han altså valgte at skulle have en.

Pagerne var netop færdige med en øvelseslektion og han selv var på vej hjem igen, da han kom forbi de store folde ved paladset. Hans blik blev dog fanget af en ung kvinde, der gik rundt ude blandt hestene og han fulgte hende med blikket, mens hun pludselig gik i panik og dernæst faldt over sine egne fødder. Han lo let for sig selv, inden han trak på skuldrene og hoppede over hegnet i en elegant bevægelse og kom nærmere med et skævt smil. "Hvis ikke De passer på, så får De pletter på kjolen af at ligge der og rode rundt."

[Leonora af Legan]

Leonora hørte nogen komme nærmere og da hun kiggede op fik hun øje på en smuk ung mand. Han så ud til at more sig over hende, men det havde vel sikkert også set ganske humoristisk ud, da hun skvattede. Hun lod ankel være ankel og kiggede op på ham. "Det var nu ikke planen at jeg skulle herned og.. rode rundt" Hun grinede lidt af det hele og smilede til ham "Er De sød at give en hjælpende hånd, så jeg kan komme op?" Hun rakte sin højre hånd op mod ham.

[James af Perlegab]

Han satte sig på hug foran hende og lod blikket glide ned over hendes skikkelse. Bestemt køn. Hendes hår ville bestemt se godt ud på hans hovedpude, det var både sikkert og vist. Han smilede stadig skævt og tog hendes hånd uden at forsøge at hjælpe hende op. Han holdt den bare i sin hånd og gav den et let klem. "Jeg tror ikke, at det er en god idé. Det kunne se ud til, at De har slået Deres ankel. Er De sikker på, at jeg ikke lige skal tage et kig på den?" Han smilede stadig til hende og hans blik forsøgte at fastholde hendes, mens han ventede på hendes svar.

[Leonora af Legan]

Hun kiggede ind i hans smukke øjne, men kiggede efter lidt tid væk i frygt for at komme til at stirre. Hun kiggede på anklen og så tilbage på hans blik. Det gav et sug i maven, hver gang de havde øjenkontakt. Måske var det også derfor hun pludselig fik svært ved at sætte ordene sammen til en sætning. "Ankel. Ja. Jeg tror nu ikke det er så slemt, men De må meget gerne kigge på den." Hun smilede til ham og løftede forsigtigt anklen over mod ham.

[James af Perlegab]

Han kunne ikke lade være med at smile til hende. Det var jo tydeligt, at hans charme virkede på hende og det kunne han godt lide. "Jeg håber da ikke, at De også slog hovedet, sådan som De vrøvler," svarede han og blinkede til hende for at vise, at han ikke tog det så tungt. Så satte han sig helt ned på jorden foran hende og gav sig til at løsne hendes sko. Dette var selvfølgelig ikke strengt nødvendigt, men han kunne nu meget godt lide det alligevel. Med forsigtige bevægelser trak han skoen af hende og lagde den fra sig på jorden ved siden af hende. "Gør det ondt, når jeg gør sådan her?" Han vrikkede ganske forsigtigt med hendes ankel, mens han lod en hånd holde benet oppe ved at holde om hendes lægmuskel.

[Leonora af Legan]

Leonora smilede og blev let lyserød i kinderne "Undskyld, jeg... Jeg slog ikke hovedet" Hun grinede lidt indvendigt, det havde på ingen måde lydt spor overbevisende. Men han satte sig foran hende og begyndte at binde hendes sko op. Imens lod hun sine øjne inspicere ham så meget som det nu var høfligt, uden alt det blev for meget. Det var nu egentlig meget hyggeligt, sådan som han sad der og tog sig af hende. Så begyndte han at vrikke forsigtigt med hendes fod. Det gav et lille jag i anklen og hun kom til at skære en grimasse. Af ren refleksion forsøgte hun at trække benet til sig "En smule."

[James af Perlegab]

Han strammede grebet om hendes lægmuskel, da hun forsøgte at trække benet til sig og holdt fast, så det ikke lykkedes hende. "Bare slap af. Jeg har set min andel af forstuvede ankler. Tro mig." Og det var ikke løgn. Han vrikkede den lidt til den anden side og så over på hende imens. "Hvad med sådan her?" Noget kunne tyde på, at den måske rent faktisk var let forstuvet.

[Leonora af Legan]

Hun tog en dyb indåndig på hans opfordring om at slappe af. Hun kiggede på ham mens han undersøgte foden. Nu vrikkede han den også den anden vej. Hun rynkede brynene, da foden igen gjorde ondt, dog ikke nær så slemt som før "Det er ikke helt så slemt" Hun kiggede afventende på ham, for hvad hans dom omkring foden ville blive.

[James af Perlegab]

Han nikkede let og trak så undskyldende på skuldrene. "Jeg beklager, men det lader til, at De har reddet Dem en let forstuvning. Det bedste vil være, hvis De kan komme hjem uden at støtte på den og så få den op til hvile. Med mindre selvfølgelig, at De er helbreder eller kender en i nærheden?" Det var næsten ikke værd at opsøge en helbreder for så lidt. Men man vidste jo aldrig, hvor forkælet hun normalt var.

[Leonora af Legan]

Helbreder var hun ikke og hun kendte ikke lige umiddelbart nogen der var. Hun måtte altså hjem og hvile, uden at støtte på foden. Hun kom til at le den situation hun pludselig var kommet i. "Det lader til jeg i så fald har noget af den tur hjem. Hvis ikke jeg må støtte på foden, er jeg jo nød til at hoppe på et ben hele vejen hjem" Hun kiggede i den retning, der var hjem. Det var ikke fordi, Hun boede lige om hjørnet, og hvad ville hendes forældre mon sige til, at hun var kommet til skade?

[James af Perlegab]

Han lo lidt af hende. "Må jeg i så fald tilbyde min assistance? Jeg går ud fra, at De stiler mod Højager?" Han så spørgende på hende med et skævt smil. "Jeg har min hest ganske nær og jeg tilbyder Dem da gerne at føre Dem hjem, hvis De ønsker det?" Det ville også give ham mere tid til at finde ud af, om hun var en kvinde, han kunne tillade sig at forsøge at nedlægge, eller om hun ville sende horder af gifteglade forældre i hans retning.

[Leonora af Legan]

Leonora smilede til ham "Det må De meget gerne. Der nok en smule langt ellers" Det kunne være meget interessant at bruge tiden på at lære ham bedre at kende. Måske kunne det hjælpe lidt på humøret også at snakke med ham. "Hvis De altså ikke havde andre planer?" Han måtte jo være kommet herud af en grund. Så hun ville nødigt være til besvær for ham. "MEn jo i Højager, hvis De vil" Hun smilede yndefulgt til ham.

[James af Perlegab]

Han nikkede og rejste sig op igen, allerede besluttet omkring, at han selvfølgelig ville få hende tilbage til Højager. "Det gør ikke noget, Nådigfrøken. Jeg var her såmænd alligevel bare for at holde lidt øje med de ældste pager, inden de bliver væbnere. Og de er gået ind igen." Han smilede til hende og hjalp hende op at stå og hen til hegnet. "Hvis De nu venter her, så henter jeg Tess." Og som sagt så gjort. Kort efter kom han tilbage med hesten og han hjalp hende forsigtigt op på den, mens han selv blev nede på jorden og tog tøjlerne i den ene hånd. "Er De klar?" Man vidste aldrig hvor ridevant sådan nogle komtesser var.

[Leonora af Legan]

Hun trak en mine da hun skulle op at stå. Da hun stod ved hegnet ventede hun smilende på at han kom tilbage med hesten. Kun klappede den lidt på halsen og hilste på den. Så kom hun op på hesten ved hans hjælp og satte sig til rette, som man nu gør på en hest. "Klar" Hun smilede. "Har du haft hende længe?"